Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamoricière, Christophe Léon Louis Juchault de - Lamothe, Jeanne de Luz, de Saint-Remy, Grevinde - Lamothe-le-Vayer, François de - Lamotte, Antoine Houdar de - La Motte Fouqué, se Fouqué - Lampadius, Wilhelm August - Lampe. — Lampeglasset. — Rundbrænder. — Astrallamperne. — Moderatørlampe. — Parafin- og Petroleumslamperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lamothe
proklamerede Ludvig Filips Tronfrasigelse og Her
wginden af Orleans’s Regentstab, men under
kllstede sig siden den provisorifle Regjering og gjorde
god Tjeneste ved at hjelpe til at dampe Opstanden
i Juni s. A. Derpaa var han Krigsminister indtil
Cavaignas Aftræden som Præsident, gik 1849 som
Gesandt til Petersburg i Anledning af Russernes
Indfald i Ungarn og blev efter sin Tilbagekomst
s. A. valgt til Vicepræsident i den lovgivende
Forsamling, hvor han hMe til Louis Napoleons
bestemte Modstandere. Ved Statskupet 1851 blev
han fangstet, bragt til Ham og senere over Grand
sen; efterat han i et Brev havde negtet at af
lcegge Ed til det nye Keiserd??mme levede han i
England og Belgien til 1857, da han fik Tilladelse
til at vende tilbage. 1860 overtog han Befalingen
over de Pavelige Leietropper i den italienske Krig,
men disse Troppers Beskaffenhet, gjorde al Frem
gang umulig, og han blev slagen ved Castelfidardo,
hvorefter han nedlagde sin Kommando og tilbragte
Resten af sit Liv i Frankrige som Privatmand.
Lamothe (udt. Lamott), Jeanne de Luz, [[** komma sic **]] de
Saint-Remy, Grevinde, bekjendt fransk Even
tyrerfle, f. 1756, d. 1791, tilhørte en uægte Side
linie af Huset Valois og ægtede en Eventyrer
uden Formue, Grev Lamothe, med hvem hun siden
1780 opholdt sig i Paris, hvor hun vandt en
Velynder i Kardinalen Prins Rohan. Hun op
dagede, at Kardinalen, som var i Unaade hos Hoffet,
elskede Dronning Marie Antoinette, og gav sig nu
Skin as at staa i et intimt Venskabsforhold til
denne og at ville forsone hende med Kardinalen.
Hun modtog 1784 af ham en skreven Retfærdig
gjørelse, som han ønskede bragt Dronningen i
Hænde, og bragte ham nogen Tid efter et finge
ret Svar, som tjente til at opmuntre hans Haab.
Der indlededes nu en formelig Korrespondance;
de falske Breve, som Kardinalen fik i Svar paa
sine Skrivelser til Dronningen, blev skrevne af en
af Grev Lamothes Venner. Kardinalen begyndte
endelig at bede om en fortrolig Audiens hos
Dronningen, og Grevinden arrangerede nu en
Aften et Møde mellem ham og en Pige af sit
Bekjendtskab, som lignede Dronningen, i Parken
ved Versailles. Førend Kardinalen endnu havde
opdaget sin Feiltagelse, kom Grevinden tilstede og
afbrød Stevnemødet. Kardinalen, som var meget
tilfreds med, hvad han havde opnaaet, lod sig nu
let overtale til at overlevere Grevinden betydelige
Pengesummer, som Dronningen ifølge hendes Ud??
sagn trængte til for at fri sig ud af øieblikkelige
Pengeforlegenheder. I Slutningen af 1784 med
delte Grevinden Kardinalen, at Dronningen havde
stor Lyst til at kjøbe et pragtfuldt Diamanthals
baand, som et Juvelérfirma havde tilbudt hende
for 1,800,000 Livres; Kjpbet skulde foregaa uden
Kongens Vidende, og Dronningen vilde betale
Summen afdragsvis. Kardinalen gik ind paa at
afslutte Kjøbet i Dronningens Navn og overleve
rede Smykket til Grevinden, hvis Mand br^d
Diamanterne ud og solgte dem til England. Da
det fyrste Afdrag til luvelererne ikke blev betalt
til bestemt Tid, henvendte de sig til Hoffet for at
faa det, og herved opdagedes Bedrageriet.
Kardinalen blev arresteret; kort efter fængsledes ogsaa
Grevinde Lamothe, som havde forladt Paris, medens
hendes Mand undkom til England. Hun skjød al
Skyld paa Cagliostro (s. d.), som havde været indviklet
Lampe
i Historien, og som nu ogsaa blev fængslet.
Processen varede i ni Maaneder og vakte uhyre
Opsigt. I Mai 1786 faldt Dommen, hvorved
Kardinalen og Cagliostro frikjendtes. medens Greve
Lamothe dømtes til Kagstrygning og livsvarigt
Arbeide paa Galeierne og Grevinden til Kagstryg
ning, Brændemærkning og livsvarigt Fængsel.
Den Ven af Greven, som havde skrevet de falske
Breve i Dronningens Navn, blev landsforvist.
1787 lykkedes det Grevinden at flygte til England,
hvor hun udgav flere Skrifter for at retfærdiggjøre
sig, og hvor hun 1791 omkom ved et Ulykkes
tilfælde. Denne saakaldte „Halsbaandshistorie“ bi
drog til at ophidse Stemningen hos det lettroende
Folk mod Hoffet og til at fremskynde Udbruddet
af Revolutionen. Den har fremkaldt mange Skrif
ter og Pamfleter og fik et Efterspil i de Bestræbelser,
som de bedragne Juvelérer og senere deres Arvinger
gjorde for at komme i Besiddelse af Betalingen for
Halsbaandet, uden at dette i sin Helhed lykkedes.
Lamothe-le-Vayer (udt. Lamott lø Væie),
François de, fransk Filosof, f. 1588, d. 1672,
optraadte først 50 Aar gammel som Forfatter og
vakte Richelieus Opmærksomhed ved sit Skrift
„Om Dauphinens Opdragelse“. Han blev nu Op
drager for Hertugen af Anjou, derpaa for Dau
phinen, den senere Konge Ludvig den fjortende,
og efter dennes Giftermaal for hans yngre Broder.
Han besad en grundig og omfattende Lærdom;
som Filosof var han Skeptiker med en til det
frivole heldende Livsanskuelse. Hans Hovedverk er
„Fem Dialoger“.
Lamotte (udt. Lamott), Antoine Houdar de,
fransk Digter, f. 1672, d. 1731, studerede først
Retsvidenskaben, men begyndte snart udelukkende
at sysle med Poesien og blev 1710 Medlem af det
franske Akademi. Han forsøgte sig paa alle
DigtningenS Felter og vandt stort Bifald for sine
Operaer, Komedier („Le magnifique“ m. fl.),
Tragedier (deriblandt „Ines de Castro“) og Fabler.
Som Prosaiker staar han særdeles høit. Blandt
de Reformer, han spgte at indføre i den dramatiske
Digtning, kan mærkes, at han forkastede de
saakaldte „tre Enheder“.
La Motte Fouqué, se Fouqué.
Lampadius, Wilhelm August, tysk Kemiker og
Metallurg, f. 1772, d. 1842, var først Farmaceut,
studerede derpaa i Göttingen og blev 1794
Professor i Kemi ved Bergakademiet i Freiberg. Hans
Hovedverk er „Handbuch der allgemeine
Hüttenkunde“; derhos har han skrevet mange
Afhandlinger over forskjellige Grene af den tekniske Kemi.
Han opdagede ogsaa Svovlkulstoffet (1796).
Lampe, en Indretning til Udvikling af Lys
eller Varme; i Almindelighed forstaaes ved Be
grebet de for førstnævnte Øiemed konstruerede
Apparater. De bestaar i Regelen af en Beholder for
Belysningsmaterialet (animalske, vegetabilske og
mineralske Olier, Spiritus m. m.), og fra hvilken
der gaar et Rør eller en Kanal, som indeholder
den i Forbindelse med Belysningsvædsken staaende
Væge. Lampens Konstruktion er i den nyere Tid
høist forskjellig efter dens specielle Bestemmelse
eller efter Belysningsstoffets Beskaffenhed. Dens
Brug gaar saa langt tilbage i Tiden som Historien
naar og var vistnok med Undtagelse af Tyrilyset
det første flytbare Belysningsmiddel, som
benyttedes af Mennesket. Opfindelsen antages at være
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
