Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Libanios - Libanon - Libation - Libau - Libel (Bog). — Libel (Smedeskrift) d. s. s. Paskvil - Liber, romersk Tilnavn for Bakkhos (se Gudelære, den græske) - Liberal. — Liberalitet. — Liberalisme - Liberatrix - Liberi, se Livree - Liberia - Liberius (Pave) - Libertas. — Liberté - Libertiner. — Libertinage. — Libertines - Libourne - Libration, se Maane - Libretto - Liburnia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han levede til ca. 395 som en meget berømt
og søgt Veltalenhedslærer. Han var Forfatter til
et stort Antal Skrifter, af hvilke mange endnu er
forhaanden; de mærkeligste af dem er hans Taler,
Deklamationer, rethoriske Øvelser, Breve samt
Indholdsfortegnelser til Demosthenes’s Taler.
Libanon, d. e. de hvide Bjerge, en
Fjeldstrækning i Syrien, hører til det Fjeldsystem, som
tager sin Begyndelse med Sinai og Horeb i Syd
og derpaa strækker sig mod Nord gjennem den
petraiske Ørken, Palæstina og Syrien, parallelt
med Middelhavets Kyst, og tilsidst i Lilleasien
løber sammen med Taurus. Libanon danner det
mellemste og høieste Parti i denne Kjæde; dets
gjennemsnitlige Brede er ca. 4 Mil, Langden
ca. 20 Mil. Mod Øst falder Libanon steilt af
til Coelesyrien, mod Vest til Middelhavet.
Gruppens Midtparti, Arabernes Dsjebel-Libnan,
danner en ca. 6 Mil lang, fra Syd mod Nord
stigende Høislette med Toppene Dsjebel-Sannin
(ca. 8,500 Fod) i Syd og Dsjebel-Makmel (ca.
9,650 Fod) samt Dor-el-Chotib (ca. 9,700 Fod).
I Nærheden af sidstnævnte Fjeldtop findes i en ellers
paa Vegetation fattig Egn en Levning af de
Cederskove, som fordum gjorde Libanon berømt. Nu
findes kun ca. 400 Stammer, deraf ca. 12 af en
betydelig høi Alder. — Paa sine Skraaninger,
især i Vest, og i de mange trange Dale har
Libanon en frugtbar Jordbund, som af de flittige
Beboere er vel dyrket og navnlig frembringer Hvede,
Byg, Tobak, Oliven, Figen, Vin og især
Morbærtræer, hvis Dyrkning betinger en udstrakt
Silkeavl. Beboerne bestaar af Druser, Maroniter og
flere andre Stammer; deres samlede Antal er ca.
250,000.
Libation, hos Grækerne og Romerne
Drikoffer til Guderne; et saadant Offer bragtes dels
i Forbindelse med andre Ofre, dels for sig alene;
mau heldte Vin (eller Honning, Melk o. lign.) paa
Alteret eller udgjød nogle Draaber Vin af Bægeret,
førend man drak.
Libau, By i det russiske Guvernement
Kurland, 15 Mil nord for Memel, har 11,000 Indb.,
god Havn og Udførsel af Korn, Erter, Lin, Hamp,
Trælast og Huder. I den senere Tid er her
ogsaa meget besøgte Sjøbade.
Libel, af lat. libelius, d. e. en liden Bog,
hos Romerne enhver skriftlig Forestilling til en
Øvrighed eller offentlig Myndighed; i den nyere
Tid forstaar man ved Libel d. s. s. Paskvil,
Smadeskrift.
Liber, romersk Tilnavn for Bakkhos (se
Gudelære, den græske).
Liberal, lat., gavmild; velvillig; fordomsfri;
i den politiske Sprogbrug d. s. s. frisindet. —
Liberalitet, Gavmildhed; Frisind. —
Liberalisme, frisindet politisk Retning.
Liberatrix, Navn paa en af Planetoiderne.
Liberi, se Livree.
Liberia, Negerrepublik i Øvreguinea paa
Afrikas Vestkyst, mellem Kap Palmas og Gallinafloden.
Størrelsen er ca. 450 Kv.mil, Grændsen mod det
indre af Fastlandet er ikke bestemt fastsat, men de
indfødte Stammer inden vel 10 Mils Afstand fra
Kysten har underkastet sig Republikens
Overhøihed. Folkemængden angives til 720,000, som
næsten udelukkende er Negre og Mulatter; Hvide
kan ikke faa Borgerret. — Republiken styres af en
Præsident, der ligesom Vicepræsidenten vælges
paa 2 Aar. Folkerepræsentationen er delt i et
Deputertkammer med 13 Medlemmer, valgte paa
2 Aar, og et Senat paa 8 Medlemmer, valgte
paa 4 Aar. Religionen er den evangeliske, dog
er mange af Indbyggerne faldne tilbage til
Fetischdyrkelsen. Sproget i de offentlige
Forhandlinger er engelsk. I Monrovia findes en
høiere Læreanstalt med 3 farvede Professorer og
25 Studerende. Liberia har flere gode Havne og
driver nogen Skibsfart; der udføres Palmeolie,
Elfenben, Sukker, Kaffe, Arrowroot og Ingefær.
Handelen er for Størstedelen i Hænderne paa
hvide Kjøbmænd, som skjønt ikke Borgere dog
indirekte er Landets egentlige Styrere. Statens
Indtægter var 1875 111,500 Dollars; Udgifterne
udgjorde det samme Beløb. — Liberia grundedes
oprindelig som amerikansk Koloni; 1816 stiftedes
nemlig i Washington et Selskab for at anlægge en
Koloni af frie Negere i Afrika, og der gjordes 1820
Forsøg med at nedsætte 30 Familier paa
Sherboro-Øerne strax nordenfor Liberia, men Forsøget
mislykkedes paa Grund af det dræbende Klima.
1821 grundedes paa Kap Mesurado i det nuværende
Liberia en ny Koloni, hvis Hovedstad efter den
nordamerikanske Republiks daværende Præsident
Monroe fik Navnet Monrovia. Efter med Held
at have bestaaet Kampe med de omkringboende
Indfødte fik Kolonien 1824 Ret til selv at
ansætte alle sine Embedsmand; den udbredte sig
stedse videre og erklæredes endelig 1847 af de
Forenede Staters Senat for en selvstændig og
suveræn Stat. 1857 sluttede ogsaa den 1834 ved
Kap Palmas grundede Negerrepublik Maryland
sig til Liberia.
Liberius, Pave 352—66, blev 355 afsat af
Keiser Konstantius og jaget i Landflygtighed, fordi
han negtede at underskrive den Fordømmelsesdom,
som paa Synoderne i Arelate og Milano blev
udtalt over Athanasius. Efterat han 358 havde
gaaet ind paa at underskrive to semiarianske
Troesformler, fik han sit Embede igjen. Han æres som
Helgen baade i den græske og den romerske Kirke.
Libertas, lat., Frihed, hos Romerne ogsaa
personificeret som Gudinde. — Liberté, fr.,
Frihed, det første Ord i de franske Revolutions
mands bekjendte Devise „Liberté, egalité et
fraternité“.
Libertiner, fr. libertin (udt. Libertæng),
letfærdigt Menneske. — Libertinage (udt.
Libertinasj), letfærdigt, udsvævende Levnet. — Libertines
kaldtes i det gamle Rom Frigivne og deres
Efterkommere; ogsaa Romere, som var gaaede over til
Jødedommen.
Libourne, (udt. Liburn), By i det franske
Departement Gironde, ved Isles Udløb i
Dordogne, med 15,000 Indb., er smukt og regelmæssig
bebygget, har en hydrografisk Skole, et Muséum,
en botanisk Have, Skibsverfter, Sagbrug,
Jernstøberier og betydelig Handel.
Libration, se Maane.
Libretto, ital., en liden Bog; Texten eller
Textbogen til en Opera (s. d.)
Liburnia, i Oldtiden og Middelalderen Navn
paa et Landskab i Illyrien, mellem Istrien og
Dalmatien; det omfattede den vestlige Del af
det nuværende Kroatien og det nordlige af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
