Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liburnia - Libyen (Afrika). — Den libyske Ørken - Licata, se Alicata - Licens. — Licentia poëtica. — Licentiat - Lichen, se Lav. — Lichenologi. — Lichenin, se Lavstivelse - Lichfield - Lichnovski, Felix, Fyrste - Lichtenau, Vilhelmine, Grevinde af - Lichtenberg - Lichtenberg, Georg Christoph - Lichtenstein, Martin Heinrich Karl - Lichtenstein, Ulrich von, se Ulrich von Lichtenstein - Licinus (Slægt). — Gajus Licinius. — Publius Licinius Calvus. — Gajus Licinius Calvus. — Gajus Licinius Calvus Stolo — De Liciniske Love. — Gajus Licinius Macer. — Gajus Licinius Macer Calvus. — Lucius Licinius Murena. — Licinius (Keiser) - Licitation. — Licitere bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Libyen
nuværende Dalmatien samt nogle Smaaøer ved
Kysten.
Libyen, det ældste Navn paa Afrika,
forekommer allerede i de homeriske Digte og
betegnede dels den nordligste Kystrand af det
afrikanske Fastland, dels hele dette, forsaavidt det var
kjendt af de Gamle. — Den libyske Ørken
betegnede tidligere hele Sahara, nu kun den østlige
og mindre Del af denne Ørken, østenfor
Karavanveien fra Tripolis til Bornu.
Licata, se Alicata.
Licens, lat. licentia, Tilladelse, indrømmet
Frihed til noget, Bevilling, Fribrev,
Dispensation; især de under det napoleonske
Kontinentalsystem udstedte Fribreve for enkelte Personer eller
Samlag til at drive Handel udenfor de ellers
fastsatte Regler; ogsaa mere kjendt i Betydningen
af Dispensation fra visse klosterlige Bestemmelser.
— Licentia poëtica, poetisk Frihed i det
sproglige Udtryk. — Licentiat, ved nogle
Universiteter en akademisk Grad, som staar mellem
Baccalaureus og Doktor og berettiger
Indehaveren til at holde Forelæsninger.
Lichen, se Lav. — Lichenologi, Læren om
Lavarterne. — Lichenin, se Lavstivelse.
Lichfield (udt. Litsjfild), By i det engelske
Grevskab Stafford, 7 Mil vest for Leichester, [[** sic, = Leicester **]] med
8,000 Indb. og en gammel Kathedralkirke.
Lichnovski, Felix, Fyrste, af en tysk, oprindelig
burgundist Adelsslægt, f. 1814, d. 1848, traadte
tidlig i preussisk Militærtjeneste, men tog allerede
1838 sin Afsked, gik til Spanien og kjæmpede
under Don Karlos, som gjorde ham til
Brigadegeneral. Efter sin Tilbagekomst offentliggjorde
han sine „Erindringer fra Aarene 1837—39“, gik
1842 til Portugal og beskrev senere sin Reise i
dette Land. 1847 var han Medlem af den første
preussiske Landdag og indvalgtes 1848 i den tyske
Nationalforsamlmg i Frankfurt, hvor han sluttede
sig til Høire. S. A. faldt han under Opstanden
i Frankfurt.
Lichtenau, Vilhelmine, Grevinde af, f. 1754,
d. 1820, var Datter af en Trompeter og blev i
en Alder af 14 Aar den senere Fredrik Vilhelm
den andens Elskerinde. Efter Fredriks
Tronbestigelse ophøiedes hun til Grevinde og beherskede
aldeles den svage Konge, saa at hun er bleven
kaldt Preussens Madame Pompadour. Hun
ødslede Statens Midler bort paa sine Yndlinge
og øvede stor Indflydelse paa
Regjeringsanliggenderne. Ved Kongens Død 1797 fængsledes hun,
men løslodes et Par Aar efter og erholdt 1811
ved Napoleons Medvirkning en Del af sine
konfiskerede Eiendomme tilbage.
Lichtenberg, forhenværende tysk Fyrstendømme,
mellem det baierste Pfalz og den preussiske
Rhinprovins, hører nu til den sidste.
Lichtenberg, Georg Christoph, tysk Fysiker og
Forfatter, f. 1744, d. 1799, studerede i Göttingen,
hvor han 1770 blev Professor. Han gjorde flere
vigtige Opdagelser, navnlig angaaende
Elektriciteten, og havde som akademisk Lærer megen
Indflydelse. Som en Mand med mangesidige
Interesser og som en udpræget Satiriker kastede han
sig ind i flere polemiske Stridigheder om de
forskjelligste Gjenstande og leverede mange Indlæg af
glimrende Vittighed og stor Virkning. Især kan
nævnes hans Polemik med Lavater i Anledning af
dennes Forsøg paa at omvende Moses
Mendelssohn samt i Anledning af hans Fysiognomik; de
stridende Parter forsonede sig dog senere
fuldstændig. Med Voss førte Lichtenberg en Polemik
om den græske Udtale. Siden 1778 leverede han
fortræffelige Bidrag til „Göttingischer
Taschenkalender“, hvori han ogsaa først offentliggjorde
Brudstykker af sine berømte Forklaringer til
Hogarths Raderinger. Hans satiriske og humoristiske
Skrifter er udkomne samlede 1800—05.
Lichtenstein, Martin Heinrich Karl, tysk
Reisende og Zoolog, f. 1780, d. 1857, studerede i
Jena og Helmstedt og fulgte 1802 den hollandske
Guvernør Janssens til Kaplandet som Huslærer.
Efter som Læge at have deltaget i Krigen med
Englænderne vendte han efter disses Erobring af
Kolonien tilbage til Europa, blev 1811 Professor
i Berlin og 1813 Bestyrer for det zoologiske
Muséum sammesteds, som han ordnede og forøgede
betydelig. Hans Reisebeskrivelser fra Kaplandet
indeholder mange vigtige naturhistoriske
Oplysninger.
Lichtenstein, Ulrich von, se Ulrich von
Lichtenstein.
Licinius, Navn paa en plebejisk Slægt i det
gamle Rom. — En as dens Medlemmer, Gajus
Licinius, nævnes som en af de første
Folketribuner 493 f. Kr. Publius Licinius Calvus
siges at have været den første Plebeier, som (400)
opnaaede Konsulærtribunatet; Gajus Licinius
Calvus var bevislig den første Plebeier, som
(368) blev Magister eqvitum. — Gajus Licinius
Calvus Stolo blev 376 f. Kr. Folketribun
sammen med Gajus Sextius og beholdt denne
Vcerdighed i 10 Aar. Han satte igjennem de
vigtige, efter ham benævnte Liciniske Love, af
hvilke den første fastsatte, at den ene af Konsulerne
for Fremtiden stedse skulde være en Plebeier. Den
anden af disse Love indskrænkede det Kvantum af
Statens Jordegods, som en enkelt Mand kunde
besidde, til 500 Dages Pløieland (jugera) og satte
en Grændse for det Antal Kreaturer, som kunde
holdes paa Statens Græsgange; den tredie lettede
Plebeiernes Gjeldsbyrder ved at paabyde, at de
betalte Renter skulde afskrives paa Kapitalen og
ved at fastsætte bestemte Terminer for Betalingen
af Resten; den fjerde bestemte Valget af
Decemviri sacrorum, hvoriblandt der ogsaa skulde være
Plebeier. 364 og 361 var Licinius Konsul; 357
anklagedes og dømtes han for Overtrædelse af sin
egen Agerlov. — Til Slægten Licinius hørte
Familierne Crassus og Lucullus (s. d.), af hvis
Medlemmer flere opnaaede Navnkundighed; af
Medlemmerne af andre Grene af Slægten kan
nævnes Gajus Licinius Macer, som var
Folketribun 76 f. Kr. — Hans Søn Gajus
Lucinius Macer Calvus, f. 82, var en fremragende
Taler og Digter. — Lucius Licinius Murena
var 65 Pretor; han anklagedes 63 for at have
søgt ved ulovlige Midler at skaffe sig Stemmer
ved Konsulvalget, men forsvaredes af Cicero og
frikjendtes, hvorefter han 62 var Konsul. —
Licinius hed ogsaa en romersk Keiser. Han var af
ringe Byrd, men svang sig op i Krigstjenesten og
udnævntes 307 af Galerius til Augustus; 323
beseiredes han af Konstantin den store og dræbtes 324.
Licitation, en offentlig Forretning, hvorved
en Forpligtelse (f. Ex. til at gjøre en Leverance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
