Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Laurits Idemil - Lie, Erika, se Nissen - Liebe, Ane Dorothea, f. Salver. — Johan Theodor Julius Liebe. — Johanne Emilie Liebe, f. Egense - Liebenberg, Frederik L. - Liebfrauenmilch - Liebhaber - Liebig, Justus von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lie
Norge, hvor Storthinget i Mellomtiden havde be??
vilget ham en aarlig Digtergage i Lighed med
dem, som tidligere var tilstaaede Bjørnson og Ibsen.
Nu stog han med sin Digtning for en Tid ind
paa andre Baner end de, hvorpaa han havde vundet
sine første Laurbær. Til Jul 1875 udgav han
„Faustina Strozzi“, en versificeret Skildring i
dramatisk Form af en Episode fra den italienske
Frihedskrig. Dette Arbeide hører, skjønt det
indeholder adskillige smukke Enkeltheder, i sin Helhed
til hans svageste. I sine næste Fortællinger,
„Thomas Ross“ (1878) og „Adam Schrader“
(1879) behandlede Lie Emner fra Livet i de høiere
Kredse i Byerne, men uden egentligt Held; Emnerne
viste sig tydelig ikke at ligge for hans Pen. Endnu
mindre heldig var han med Dramaet „Grabows
Kat“, som i 1880 blev opført paa Kristianias og
Stockholms Theatre, men uden at gjøre synderlig
Lykke. Efter disse Udflugter paa andre Felter er
Lie i sine to sidste Arbeider „Rutland“ (1880) og
„Gaa paa!“ (1882) vendt tilbage til sin egentlige
Specialitet, Sjøfortællingen, og har i begge disse
Fortællinger, maaske særlig i den sidste, udfoldet
sine bedste Egenskaber som Digter paa en Maade,
der røber, at hans Talent saa langt fra at være
svækket er blevet friskere, kraftigere og modnere.
Han gaar i disse sine nyeste Arbeider
Virkeligheden langt nærmere ind paa Livet end nogensinde
tidligere og optræder som Repræsentant for en sund
og velgjørende Realisme. — Ved Siden af sine
større Verker har Lie ogsaa i de senere Aar skrevet
adskillige lyriske Digte, ligesom han af og til har
ladet høre fra sig i Pressen. Han har opholdt
sig meget i Udlandet, i den sidste Tid i Hamburg,
og agter nu (1882) at bosætte sig i Paris.
Lie, Erika, se Nissen.
[[** Lie, Marius Sofus, se Tillegg, Bind 3, s. 471—472 **]]
Liebe, Ane Dorothea, f. Salver, dansk
Sangerinde og Skuespillerinde, f. 1784, d. 1838, var
1802—30 ansat ved Kjøbenhavns kongelige
Theater. Hun var en dygtig Karaktérskuespillerinde og
havde et betydeligt Repertoire baade i Sangspillet
og det reciterende Drama. Hun var gift med
Skuespiller og Regissør ved det kgl. Theater G.
J. Liebe (d. 1845). — De foregaaendes Søn
Johan Theodor Julius Liebe, f. 1823,
uddannede sig som Sanger og ansattes 1847 ved det
kongelige Theater. Til hans Roller hører bl. a.
Figaro og Fra Diavolo. — Hans Hustru Johanne
Emilie Liebe, f. Egense, f. 1831, har været
ansat som Sangerinde ved det kongelige Theater
og bl. a. optraadt som Zerlina i „Don Juan“ og
Margarethe i „Faust“.
Liebenberg, Frederik L., dansk Literat, f. 1810,
er bekjendt ved sine Udgaver af Ewalds, Schacks,
Staffeldts og Oehlenschlägers Skrifter, Holbergs
Komedier m. fl. ældre Digterverker.
Liebfrauenmilch, en fortrinlig Sort Rhinskvin
fra Worms.
Liebhaber, tysk, egentl. Elsker; i Norsk og
Dansk er Ordet optaget som Betegnelse for en,
der interesserer sig for noget, ønsker at reflektere
paa et Tilbud eller gjøre Bud ved en Auktion osv.
Liebig, Justus von, berømt tysk Kemiker, f.
1803, d. 1873, studerede, efter en Tid at have
været i Apothekerlære, i Bonn og Erlangen og
opholdt sig derpaa et Par Aar i Paris, hvor han
ved en Afhandling om Knaldsyre vakte Alexander
von Humboldts Opmærksomhed og derved ogsaa
kom i Berørelse med Gay-Lussac. Humboldts
Indflydelse bidrog til, at Liebig allerede 1824 blev
Professor i Kemi i Giessen, hvor han virkede til
1852, og hvis Universitet han hævede til at blive
Hovedsædet for de kemiske Studier i hele
Tyskland. Han indrettede her et storartet
Mønsterlaboratorium og udøvede som akademisk Lærer stor
Indflydelse. Giessens Universitet besøgtes i hans
Virksomhedstid ei alene af næsten alle de Tyskere,
som agtede at vie sig til Kemiens Studium, men
ogsaa af et stort Antal Udlændinger. 1852 kaldtes
han til München som Professor og Konservator
ved det kemiske Laboratorium og blev 1860
Præsident for Videnskabsakademiet sammesteds samt
Generalkonservator for alle Statens videnskabelige
Samlinger. I disse Embeder var han virksom
til sin Død. Liebig har ydet meget af stor
Betydning paa de forskjelligste Felter inden sin
Videnskab. Den tekniske Kemi har ham at takke for flere
vigtige Opdagelser og Reformer; saaledes opfandt
han en Methode til Fremstilling af Cyankalium,
der er af Vigtighed for Galvanoplastiken, samt en
Maade at forsølve Glas paa, som er bleven
anvendt i Speilfabrikationen; ved sine Undersøgelser
over Aldehyd har han givet Eddikefabrikationen og
ved sit Kalksuperfosfat Jordbruget vigtige
Opkomstmidler i Hænde. I den analytiske Kemi kan
nævnes hans Methode til at skille Kobolt fra Nikkel,
hans Fremgangsmaade til at bestemme Blaasyren
i officinelle Præparater, Methoden til at bestemme
Luftens Surstof ved Hjelp af Pyrogallussyre, til
at bestemme Mængden af Kogsalt og Urinstof i
Menneskets og de kjødædende Dyrs Urin osv.
Størst Fortjeneste har dog Liebig indlagt sig af
den organiske Kemi. Han har bl. a. konstrueret
et nyt Apparat til at analysere organiske
Forbindelser og forbedret selve Analysens Methode,
undersøgt alle de vigtigere organiske Syrer, Produkterne
af Alkoholens Dekomposition ved Chlor samt dens
Oxydationsprodukter, Svovlcyan, Urinen og
Bestanddelene af Kjødets flydende Vædsker. Han
opdagede de første kunstig fremstillelige kvælstofholdige
Baser, Hippursyren, Kreatinin og Inosinsyre,
Knaldsyre m. m. og var den første, som skjelnede
Muskelsubstansens Hovedbestanddel Syntonin fra
Blodfibrin. Sammen med Wöhler anstillede han
vigtige Undersøgelser over Cyansyre, Urinsyre,
Benzoesyrens Radikal og Bittermandeloliens
Tilblivelse. Ved sine mangfoldige
Specialundersøgelser lededes han til at opstille omfattende
Theorier bl. a. om de organiske Radikaler, de organiske
Syrer, Gjæringsprocessen m. m. I den senere
Tid beskjeftigede han sig mest med Anvendelsen af
disse Theorier og sine øvrige videnskabelige
Resultater paa Planternes og Dyrenes Fysiologi og
fremkaldte derved en total Reform i disse
Videnskaber saavelsom i de dermed i Forbindelse staaende,
saasom Pathologien og Læren om Jordbruget.
Herhen hører hans to vigtige Verker „Den
organiske Kemi i dens Anvendelse paa Agerdyrkningen“
(1840) og „Den organiske Kemi i dens Anvendelse
paa Fysiologi og Pathologi“ (1842). Senere
Arbeider af ham om Agronomien er
„Grundsætningerne for Agrikulturkemien“ (1855) og
„Naturvidenskabelige Breve om det moderne Jordbrug“
(1859). Hans Theorier angaaende Agronomien
har vundet Bifald hos Størstedelen af Nutidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
