Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Licitation. — Licitere bort - Lidén, Johan Henrik - Lidköping - Lidner, Bengt - Lido, se Laguner - Lie, Jonas Laurits Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overdrages den, som tilbyder sig at overtage den
for den mindste Godtgjørelse. — Licitere bort,
overdrage en Forpligtelse ved Licitation.
Lidén, Johan Henrik, svensk Lærd, f. 1741, d.
1793, studerede i Upsala og ansattes sammesteds
som Docent i Historie. 1768—70 gjorde han en
Udenlandsreise og blev efter sin Hjemkomst
angreben af en uhelbredelig Gigtsygdom, som for
stedse fængslede ham til Sygeleiet. Alligevel ved
blev han at beskjeftige sig med literære Sysler.
Sin betydelige Formue anvendte han til gavmildt
at understøtte Kunster og Videnskaber, og sit
righoldige Bibliothek skjænkede han til Upsala, Lund
og Linköping. Af hans Skrifter kan nævnes:
„Anmärkingar öfver animala magnetismen och
Svedenborgianismen“ (1787).
Lidköping, By i Skaraborgs Län i Sverige,
ved Lidåns Udløb i Venern, med 4,500 Indb.,
god Havn og livlig Handel med Korn. Den ældste
Del af Byen anlagdes i det 15de Aarh.
Lidner, Bengt, svensk Digter, f. i Göteborg
1757 (eller 1759), d. 1793, studerede i Lund og
Rostock, men førte et saa uordentligt Liv, at hans
Paarørende for at faa nogen Skik paa ham sendte
ham tilsjøs med en Ostindiefarer. I Kapstaden
rømte han fra Skibet, vendte tilbage til Sverige
og opnaaede at komme i Gunst hos Kong Gustav
den tredie, som først lod ham studere et Aars Tid
i Göttingen og derpaa sendte ham til Paris forat
han under Veiledning og Opsyn af den daværende
svenske Gesandt, Digteren Grev Creutz, kunde
uddanne sine Anlæg. Han gjorde sig imidlertid
ogsaa snart umulig her; det berettes, at han for
at kunne tilfredsstille sit ulykkelige Hang til stærke
Drikke endog stjal, hvad han kunde overkomme
i Gesandtskabshotellet. Creutz tabte derfor snart
Taalmodigheden med ham og gjorde Kongen
opmærksom paa hans Opførsel, hvorefter han blev
kaldt hjem og overladt til sin egen Skjebne. Han
døde i den yderste Fattigdom, og Bellman siges
at have skaffet Penge tilveie for at bekoste hans
Begravelse ved at foredrage sine Sange omkring
paa Bevertningsstederne i Stockholm. — Lidner
var en rig Begavelse, men det vil af hans
Livshistorie let kunne forstaaes, at han ikke bragte det
saa vidt, som hans Evner tillod. Som det mest
helstøbte af hans poetiske Arbeider kan nævnes
Digtet „Spastaras Død“ (1784), en rørende
Skildring af den opofrende Moderkjærlighed. Desuden
skrev han Operatexten „Medea“, Text til et Par
Oratorier og Digtet „Yttersta domen“ (1788).
Han er gjennemgaaende pathetisk og rig paa
digterisk Fantasi, men undertiden ikke ganske fri for
at forfalde til Plathed. Hans Vers er
velklingende og vidner om et sjeldent Herredømme over
Sproget.
Lido, se Laguner.
Lie, Jonas Laurits Idemil, norsk Digter, er
født den 6te November 1833 paa Eker, hvor hans
Fader dengang var bosat som Prokurator. Da han
1838 ombyttede denne Stilling med Byfogedembedet
paa Tromsø kom den vordende Digter til at til
bringe sine Barneaar nordpaa, hvor han modtog
et stærkt og varigt Indtryk af den eiendommelige
og storslagne nordlandske Natur. Den Berørelse,
hvori han kom med Fisker- og Sjømandslivet,
vakte hos ham Lysten til at gaa tilsjøs, og 12 Aar
gammel sendtes han derfor til Sjøkadetinstitutet i
Fredriksværn for at uddannes til Sjøofficér. Denne
Tanke maatte dog opgives paa Grund af hans
Nærsynthed. Da Faderen blev Sorenskriver i
Søndhordland, kom Jonas Lie paa Bergens lærde Skole;
efter derpaa en kort Tid at have været Elev paa
Heltbergs bekjendte „Studentfabrik“ i Kristiania
sammen med Bjørnson, Ibsen og Vinje, blev han
Student 1851. Hans nævnte Skolekammerater havde
tildels allerede før de blev Studenter syslet med
Forfatterskab og Journalistik, og ved sit nære Forhold
til dem lededes ogsaa Lie til at beskjeftige sig dermed.
Foreløbig læste han imidlertid til juridisk
Embedsexamen, som han tog med Laudabilis 1858. Efter
endnu et Aars Ophold i Kristiania bosatte han sig
som Overretssagfører paa Kongsvinger, hvor hans
Praxis snart fik et ganske betydeligt Omfang. Ved
Siden deraf udfoldede han en fremragende
Virksomhed som Medarbeider i forskjellige Blade,
saaledes „Aftenbladet“, „Kristianiaposten“ og
„Illustreret Nyhedsblad“; i dette sidste skrev han bl. a.
særdeles interessante og instruktive Revuer over
Krigene i Italien 1859 og i Slesvig 1863—64.
I det sidstnævnte Aar udgav han en Samling
Digte, som dog blev forholdsvis mindre paaagtede,
skjønt der blandt dem findes adskilligt af ikke ringe
Værd. Da han paa Grund af den store
Forretningskrise i Solør 1867 fandt sig foranlediget til at
slutte sin Sagførervirksomhed paa Kongsvinger og
flytte til Kristiania, begyndte han for Alvor at søge
sin Hovedbeskjeftigelse i literære Sysler. Ved Siden
af Bladartikler og Korrespondancer skrev han en
Række Leilighedsdigte, som jevnlig slog godt an,
da de i Almindelighed var baarne af en virkelig
poetisk Stemning, der altfor ofte savnes i denne
Art Digtning. At Lie imidlertid var kaldet til at
indtage en mere fremragende Plads i den norske
Literatur end den, der tilkommer en selv noksaa
heldig Leilighedsdigter, var der faa eller ingen,
som anede, førend han i 1870 udgav sin første
Novelle „Den Fremsynte eller Billeder fra
Nordland“. Denne Bog vakte en efter vore literære
Forhold ganske overordentlig Opsigt; den har senere
stadig oplevet nye Oplag (hidtil ialt 7) og er bleven
oversat til flere fremmede Sprog. Det var især
de eiendommelig friske Naturskildringer i
Forbindelse med den fine psykologiske Fremstilling af
Hovedpersonens abnorme Sindstilstand, som ved
Siden af den i al sin jevne Simpelhed kunstnerisk
udarbeidede Stil gjorde dette Debutarbeide til
et Mesterverk. — Efter i 1871 med offentligt
Stipendium at have besøgt Nordland begav Lie
sig til Italien, hvor han i længere Tid var bosat
i Rom. Her skrev han „Tremasteren „Fremtiden““,
en større Fortælling, der egentlig er en Samling
af løst forbundne, men ypperlig tegnede Billeder
af Livet i Nordland. Dette Arbeide udkom til Jul
1872; samme Aar skrev han et Par mindre
Noveller, „Nordfjordhesten“ og „Søndmørsotringen“,
som sammen med en anden liden Fortælling
„Finneblod“ og en livfuld Skisse af „Svend Foyn og
Ishavsfarten“ udgaves under Fællestitelen
„Fortællinger og Skildringer fra Norge“. 1873 skrev
han ligeledes i den italienske Hovedstad „Lodsen
og hans Hustru“, en større Fortælling, hvis
Handling foregaar i det sydlige Norge, og som dreier
sig om Forholdet mellem et Par Ægtefæller, der
er fremstillede med stor psykologisk Dygtighed. —
Efter 2½ Aars Fravær vendte Lie tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
