Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lindley, John - Lindpaintner, Peter Joseph von - Lindsköld, Erik, hed oprindelig Lindeman - Lineal - Lineament - Linerle, se Erle - Ling, Per Henrik - Lingeri - Lingg, Hermann Ludwig Otto - Lingua. — Lingua franca - Linguatula - Linguet, Simon Nicolas Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lindpllintner
til det naturlige Plantesystem“ og „Det naturlige
Plantesystem“ (1835), hvori han fremsatte dette
efter ham benævnte System. Blandt hans øvrige
talrige Skrifter kan nævnes den sammen med Hutton
udgivne „Fossil flora of Great-Britain“ (2 Bd.,
1831—34) og den i Fællesskab med Paxton ud
arbeidede „Pocket botanical dictionary“ (1840).
Lindpaintner, Peter Joseph von, tysk
Komponist, f. 1791, d. 1856, studerede Musik i
Augsburg og München, hvor han skrev sin første Opera
„Demophoon“, en Messe og et Tedeum, som blev
modtagne med meget Bifald. 1812 blev han
Musikdirektør ved det nyoprettede Isartheater, gik
1819 som Hofkapelmester til Stuttgart og virkede
her lige til sin Død. Han komponerede meget og
paa forskjellige Omraader; af hans Operaer kan
nævnes „Vampyren“, „Den sicilianske Vesper“ og
„Lichtenstein“, af hans øvrige Verker Musik til
Goethes „Faust“ og flere Sange, af hvilke især
„Fanevagten“ er bleven meget populær.
Lindsköld, Erik, svensk Statsmand, f. 1634,
d. 1690, hed oprindelig Lindeman. Efter at have
studeret i Upsala blev han Lærer for en uægte
Søn af Karl den tiende og tiltraadte med sin Elev
1659 en Udenlandsreise, paa hvilken han vakte
Opsigt ved i Striden mellem Pfalz og Mainz at
optræde til Forsvar for det første. Efter sin
hjemkomst afslog han Tilbudet om at blive Professor,
indtraadte 1668 i Kancelliet og adledes 1669; som
Expeditions- og Statssekretær for de indre
Anliggender var han en af de indflydelsesrigeste Mænd
under Karl den ellevtes Regjering. Han lagde
ogsaa for Dagen en Flid og Dygtighed, som i
mange Stykker kom Riget tilgode. 1680 blev
han Hofkansler og Ordfører i Justitsrevisionen, i
hvilken Egenskab han havde væsentlig Andel i
Redaktionen af Kirkeloven og flere andre af Karl den
ellevte udstedte Love og Forordninger. 1686 var
han Landmarskal paa Rigsdagen og foranledigede
Nedsættelsen af en Lovkommission, hvis Ordfører
han blev. 1687 blev han kongelig Raad, Kansler
for Lunds Universitet og Greve og 1688 Opdrager
for Kronprinsen, den senere Karl den tolvte. Han
ansaaes for en heldig Taler og Digter baade paa
Latin og Svensk.
Lineal, Redskab af Træ, Metal ell. lign., efter
hvilket man optrækker rette Linier. — Lineal,
følgende Linien; bruges især om Arvefølgen i
nedstigende Linie.
Lineament, Linie; Ansigtstræk.
Linerle, se Erle.
Ling, Per Henrik, svensk Digter, f. 1776, d.
1839, førte i sin Ungdom et eventyrligt Liv og
siges en Tid at have tjent i Prinsen af Condés
Trop og senere at have staaet i preussisk
Militærtjeneste. Under et længere Ophold i Kjøbenhavn,
hvor han bl. a. befandt sig under Byens
Bombardement, begyndte han ivrig at studere de gamle
nordiske Myther og Sagaer, for hvilke han fattede
en stærk Forkjærlighed. Ligeledes fattede han paa
denne Tid, efter selv ved Fegtning at være
bleven helbredet for en haardnakket Gigt, den Tanke
at uddanne et paa videnskabelige Grunde bygget
System i Gymnastik, hvorved ikke blot militære
og pædagogiske, men ogsaa fornemmelig
Sundhedshensyn skulde haves for Øie. 1805 blev han
Fegtemester ved Universitetet i Lund ; 1813 kaldtes
han til Stockholm som Lærer i Gymnastik og
Fegtning ved Krigsakademiet paa Karlberg og fik
senere oprettet „Gymnastiska Centralinstitutet“,
hvis Bestyrer han var til sin Død. Han kaldes
medrette „den svenske Gymnastiks Fader“ og har
lagt Grunden for denne Virksomhed, som senere
har taget et saa stort Opsving. Af hans herhen
hørende Skrifter kan anføres „Gymnastikens
almänna grunder“ (1834—40) og
„Soldat-undervisning i gymnastik och bajonetfäktning“ (1838).
Som Digter behandlede han i episk og dramatisk
Form Emner af den nordiske Mythologi og
Sagnhistorie samt af Sveriges Historie, men formaaede
trods de mange smukke Enkeltheder ikke at
frembringe fuldmodne Verker paa dette Omraade;
heldigere var han som Lyriker.
Lingeri, Handel med Linned, Blonder,
Kniplinger osv.
Lingg, Hermann Ludwig Otto, tysk Digter, f.
1820, studerede Medicin i München, hvor han
derpaa i to Aar praktiserede som Fattiglæge, indtil
han 1846 blev ansat som Militærlæge i Arméen.
1850 tog han sin Afsked som Følge af Sygelighed,
som han havde paadraget sig under et Felttog i
1849. Siden har han levet i München,
udelukkende beskjeftiget med literær Virksomhed.
Foruden flere Samlinger af mindre Digte har han
udgivet det dramatiske Digt „Valkyrierne“ (1864),
Tragedien „Catilina“ (1865) og et omfangsrigt
Epos „Folkevandringen“ (1866—68). Senere har
han endnu udgivet nogle Dramaer, Ballader og
Fortællinger paa Vers. Hans Digtning har en
mørk Grundstemning og udmærker sig særlig ved
sin tro historiske og lokale Kolorit; i Sprog og
Versbehandling staar den særdeles høit.
Lingua, lat. og ital., Tunge, Sprog. —
Lingua franca, Benævnelse paa et i Orienten
ved de der boende Folkefærds Omgang med
Europæerne opstaaet Blandingssprog, som især
indeholder mange italienske Ord og Udtryk.
Linguatula, en Snyltedyrslægt, med rundt,
noget fladtrykt, ormeagtigt Legeme og to Kroge
paa hver Side af Munden. De forekommer i
Lungerne, Fordøielseskanalen, Leveren og
Pandehulen hos forskjellige Hvirveldyr, tildels ogsaa hos
Mennesket. I ung Tilstand ligner Dyret Midderne
og har fire korte Ben.
Linguet (udt. Længe), Simon Nicolas Henri,
fransk Forfatter, f. 1736, d. 1794, studerede
Retsvidenskaben i Paris og udgav derpaa flere historiske
og juridiske Skrifter, bl. a. „Jesuiternes Historie“
og „De civile Loves Theori“. Ved disse Skrifter,
som vidner om Lærdom og Aandrighed, men ogsaa
indeholder megen bitter Satire, skaffede han sig
mange Uvenner; hertil kom ogsaa, at hans
Dygtighed og Held som Parlamentsadvokat vakte hans
Kollegers Misundelse, og han blev tilsidst strøgen
af Listen over Advokaterne. Han gjenoptog nu
Udgivelsen af sin allerede tidligere grundede
„Journal de politique et de littérature“, men maatte
snart for sine skarpe Opsatsers Skyld forlade
Frankrige. I England og derpaa i Belgien
udgav han sine bekjendte „Annales politiques,
civiles et littéraires“ (fra 1777); senere vendte han
tilbage til Paris, hvor han ved et „Lettre de
cachet“ blev sat i Bastillen. Efter to Aars
Forløb kom han i Frihed, reiste til England og udgav
„Mémoires sur la Bastille“ (1783), der vakte
stor Opsigt ved at afsløre mange Hemmeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
