Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linguet, Simon Nicolas Henri - Linguist. — Linguistik. — Linguistisk - Linie. — Linien - Linie, et Længdemaal - Linier, trigonometriske, se Trigonometri - Linieskib, se Marine - Liniesystem - Linietropper - Liniment - Link, Heinrich Friedrich - Linkager, se Oliekager - Linköping. — Det linköpingske Blodbad. — Linköpings Stift - Linlithgow eller Vest-Lothian (Grevskab). — Linlithgow (By) - Linnarson, Jonas Gustav Oskar - Linné, Karl, lat. Linnæus. — Karl Linné (d. y.). — Linnés botaniske System
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den franske Hofdespotisme. Senere kom han i
Gunst hos Keiser Josef den anden af Østerrige,
hvem han besøgte i Wien, og som gjorde ham til
Adelsmand samt udvirkede Tilladelse for ham til
at vende tilbage til Paris. Her fortsatte han
Udgivelsen af sine „Annales“, hvori han paa en grov
Maade angreb Nationalforsamlingen; ved
Konventets Sammentræden fandt han det raadeligt
at skjule sig, men blev opdaget, stillet for
Revolutionstribunalet og guillotineret.
Linguist, af lat. lingua, Sprogmand,
Sprogforsker. — Linguistik, Sprogvidenskab. —
Linguistisk, sprogvidenskabelig.
Linie, i Geometrien en Rumstørrelse, som kun
har én Udstrækning, Længde. Den betragtes dels
som Grændsen for en Flaade, dels som
fremkommen ved et Punkts Bevægelse. En Linie er enten
ret og er da det samme som den korteste Afstand
mellem to Punkter, eller krum, naar ingen af
dens Dele er ret. Krumme Linier er bl. a.
Cirkellinien og Keglesnittene; disse kaldes enkelt
krumme, da de i én Retning kan nedlægges i
et Plan; i Modsætning hertil kaldes de Linier, der
(som Skruelinien) ikke kan nedlægges i et Plan,
dobbelt krumme. Endelig forstaaes ved en
brukket Linie en saadan, som bestaar af flere Dele;
er disse dels rette, dels krumme, fremkommer en
blandet brukket Linie. — Linien betegner i
Sjømandssproget Ækvator.
Linie, et Længdemaal = ¹⁄₁₂ Tomme, i
Decimalsystemet ¹⁄₁₀ Tomme.
Linier, trigonometriske, se Trigonometri.
Linieskib, se Marine.
Liniesystem, de 5 parallele Linier, paa og
mellem hvilke Noderne optegnes.
Linietropper, i den militære Sprogbrug en
Hærs Hovedstyrke, i Modsætning til Reserve,
Landeværn o. lign. Troppeafdelinger, som ikke til
Stadighed er formerede i Fredstid.
Liniment, farmaceutisk Præparat af tyktflydende
Konsistens, mest bestaaende af fede Olier med
Tilsætning af alkaliske Substanser, bruges til
Indgnidning.
Link, Heinrich Friedrich, tysk Botaniker, f. 1769,
d. 1851, studerede Medicin i Göttingen, blev 1792
Professor i Naturhistorie, Kemi og Botanik i
Rostock og ledsagede 1797 Grev Hoffmannsegg paa
hans Reise til Portugal. 1811 blev han
Professor i Kemi og Botanik i Breslau og kaldtes
1815 til Berlin, hvor han blev Professor,
Medicinalraad og Direktør for den botaniske Have.
Han har udgivet flere omfangsrige videnskabelige
Verker, især om Planternes Anatomi og Fysiologi.
Linkager, se Oliekager.
Linköping, By i Østergötland i Sverige, ved
Stångån, med 8,500 Indb., et Slot og en stor
Domkirke, er Sæde for en Landshøvding og en
Biskop. Her holdtes 1152 et Kirkemøde, paa
hvilket Svenskerne gik ind paa at betale Paven
„Peterspenge“; 1600 foregik det saakaldte linköpingske
Blodbad, idet Hertug Karl (som Konge Karl den
niende) da lod en hel Del af de af Rigets Herrer,
som havde taget Parti for hans Brodersøn
Sigismund, halshugge. – Linköpings Stift
omfatter Østergötlands Län (med Undtagelse af
Qvarsebo Sogn) samt 6 Herreder af Småland.
Linlithgow (udt. Linnlidhgo) eller
Vest-Lothian, Grevskab i Skotland, mellem
Edinburgh, Lanark, Stirling og Firth of Forth, er
6 Kv.mil stort og har 41,000 Indb.
Hovednæringsvei er Agerbruget. – Hovedbyen Linlithgow,
har ca. 4,000 Indb.
Linnarson, Jonas Gustav Oskar, svensk
Geolog og Palæontolog, f. 1841, d. 1881, studerede i
Upsala og blev 1869 Docent i Geologi og
Mineralogi sammesteds. Han har store Fortjenester af
Kundskaben om Sveriges Geologi og Palæontologi
og har udgivet værdifulde Skrifter herom.
Linné, Karl, lat. Linnæus, berømt svensk
Naturforsker, f. 1707, d. 1778, var Søn af en
Prest i Stenbrohult i Småland, som selv var en
Ven af Naturen og bidrog til at henlede
Sønnens Opmærksomhed paa den. Den unge Linné
fattede da ogsaa snart en saa levende Interesse
for at sysle med Blomster og Planter, at han
kun lidet brød sig om at lære, hvad hans
Informatorer og Læreren ved Vexiö Skole bestræbte sig
for at uddanne ham i: de paa den Tid saagodtsom
eneraadende humanistiske Studier. Lærerne gav
ham derfor ogsaa daarlige Vidnesbyrd og mente,
at der intet ordentligt vilde blive af ham. Kun
Skolens Lektor i Naturhistorie, Lægen Rothman,
forstod hans Begavelse, opmuntrede Faderen til at
vedblive at holde ham til Studierne, men
istedenfor at lade ham blive Prest sætte ham til at
studere Medicin, og læste derpaa selv privat med
ham det sidste Aar, førend han gik til
Universitetet i Lund (1727). Efter et Aars Ophold her
begav han sig til Upsala, hvor han gjorde sig
bemærket bl. a. af Celsius den ældre og Rudbeck,
paa hvis Anbefaling han kun 23 Aar gl. fik det
Hverv at holde Forelæsninger i Botanik. Disse
blev overordentlig talrig besøgte; men hans Held
vakte Misundelse fra flere Kanter, og pludselig
blev Retten til at holde Forelæsninger fratagen
ham. Paa Celsius’s Anbefaling fik han derpaa af
Videnskabsselskabet i Upsala det Hverv paa dets
Bekostning, at gjøre en videnskabelig Reise til
Lapland; denne fandt Sted 1732 og s. A.
offentliggjorde han i det nævnte Selskabs Forhandlinger
under Titelen „Florula Lapponica“ en Fortegnelse
over de paa Reisen indsamlede Planter, hvilke han
for første Gang ordnede efter det af ham
opstillede, senere saa berømte Sexualsystem. En
Velynder af ham skaffede ham derpaa Midler til at
bereise Dalarne i videnskabeligt Øiemed; her
forlovede han sig i Falun med Datteren af en Læge
og fik af sin tilkommende Svigerfader
Understøttelse til at reise til Udlandet. 1735 gik han
til Holland, hvor han i Leiden erhvervede den
medicinske Doktorgrad og fik udgivet sit
epokegjørende Verk „Systema naturae“. Gjennem
dette Verk fik han en Velynder i Boerhave, som
søgte at overtale ham til at slaa sig ned i
Holland. Han vilde vel ikke gaa ind herpaa, men lod
sig dog af J. Burmann bevæge til at opholde sig
en Tid i Amsterdam, hvor han 1736 udgav sine
„Fundamenta botanica“ og „Bibliotheca
botanica“. Han modtog derpaa et Tilbud fra den
rige Bankier Clifford om at ordne dennes Have
og Samlinger i Nærheden af Haarlem. Efter med
Cliffords Understøttelse at have besøgt England,
beskrev han Haven i Pragtverket „Hortus
Cliffortianus“ (1737) og udgav s. A. sit Skrift „Genera
plantarum“ samt „Flora Lapponica“ og „Critica
botanica“, den sidstnævnte som en Fortsættelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
