Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Locle, Le - Loco. — Loco citato, fork. l. c. - Locusta - Lod (Legeme) - Lod (Vegténhed) - Lod (Instrument for Dybdemaaling). — Lodret - Lodalskaupen - Lodbrokssønnerne, se Ragnar Lodbrok - Lodde. — Loddefisket (se Art. Fiskeri) - Lodéve - Lodi. — Gammel-Lodi - Lodin fra Viken - Lodin Lepp - Lodje. — Ransik - Lodnegræs. — Fløiels Lodnegræs. — Blødt Lodnegræs - Lodning. — Loddemetal. — „Snellod“. — „Slaglod“. — Lodfæste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Locle
Locle (udt. Lokl), Le, Landsby i den schweiziske
Kanton Neufchâtel, i Nærheden af Chaue-de-Fonds,
med 10,000 Indb. og betydelig Fabrikation af
Uhre, andre finere Metalarbeider samt Kniplinger.
loco, lat., paa Stedet; loco citato, fork.
l. c., paa det anførte Sted (naar der med et Citat
henvises til samme Kilde, som tidligere).
Locusta, en Giftblanderske i Rom paa Neros
Tid, brugtes ifølge Tacitus’s Beretning til at
dræbe Keiser Claudius og hans Søn Britannicus.
Lod kaldes et Legeme, almindelig af Metal, hvis
Vegt netop er lig et bestemt Antal Vegténheder
eller en bestemt Brøkdel af Vegténheden, og som
benyttes ved Veininger til at finde Vegten af
andre Legemer.
Lod, ældre Vegténhed i Norge, Sverige og
Danmark = 1⁄32 Pund eller 1⁄16 Mark.
Lod, et Instrument, som bruges tilsjøs for at
foretage Dybdemaalinger. Det bestaar af en
pyramide- eller kegleformet Masse af Bly, der er
fæstet til en Lodline, inddelt i Favne; medens
Loddet synker, tælles det Antal Favne, som løber
ud; herved findes Dybden, idet Loddet naar Bund.
Paa Undersiden af Loddet findes et udboret Hul,
fyldt med Talg; i denne vil Sand, mindre
Skaldyr osv. sætte sig fast, hvorved man kan komme til
Kundskab om Bundens Beskaffenhed. I den senere
Tid har man forbedret Loddets Konstruktion, saa
at baade Dybden lan maales nøiagtigere og
Bunden undersøges bedre. — Lodret kaldes den
Retning, langs hvilken Tyngdekraften virker. Denne
Retning kan bestemmes ved Hjelp af en frit
hængende Snor med et tungt Legeme i Enden;
naar Lodlinen er kommen til Ro, vil Snoren
nemlig pege i Tyngdekraftens Retning. I Geometrien
siges to Linier at staa lodret fra hinanden, naar
de skjærer hinanden under rette Vinkler.
Lodalskaupen, et mægtigt Fjeldparti øst for
Nordfjord i Nordre Bergenhus Amt, nær Grændsen
af Kristians Amt. Den høieste Top er 6,400 Fod høi.
Lodbrokssønnerne, se Ragnar Lodbrok.
Lodde (Mallotus arcticus), en liden Fisk af
Laxefamilien, er nær beslægtet med Slommen (s. d.),
hvem Hunlodden ligner meget i Farve og
Udseende. Hannen har større Bryst-, Bug- og
Halefinner; ved en eiendommelig Udvikling af Skjællene
dannes paa hver Side langs dens Legeme et
ligesom loddent eller fryndset Baand. Længden er
6—7 Tommer. Fisken har en ubehagelig Lugt,
der ligner den af Slommen. Lodden lever i de
nordlige Have og træffes i store Stimer ved
Kysterne af Finmarken, Grønland og
Newfoundland, hvor den søger hen for at gyde. Den forfølges
da af Masser af Torsk og andre større Fiske, som
fraadser i Lodden. Man fanger den i Finmarken
og ved Newfoundland fornemmelig med Not og
benytter den til Agn ved de store Torskefiskerier.
Vaartorskefisket i Finmarken kaldes derfor
Loddefisket (se Art. Fiskeri).
Lodéve [[** aksent sic i kilden egtl è! **]] (udt. Lodæv), By i det franske
Departement Hérault, 7 Mil nordvest for Montpellier, med
10,000 Indb. og betydelige Klædesfabriker.
Lodi, By i Provinsen Mailand i Italien, ved
Floden Adda, med 19,000 Indb., er smukt
bebygget og har flere prægtige monumentale
Bygverker. Byen er Sæde for en Biskop, har et
Seminarium, et Lycéum, et Gymnasium, en teknisk
Skole en stor kemisk Fabrik, berømte
Majolikafabriker og betydelig Tilvirkning af den berømte
Parmesanost, som udelukkende produceres i og
omkring Byen. — I Vest for Lodi ligger
Gammel-Lodi (Lodi vecchio), som i Oldtiden kaldtes Laus
Pompeji og 1111 og 1158 ødelagdes af
Milaneserne. Det nuværende Lodi har sit Udspring fra et
1162 af Fredrik Barbarossa anlagt Kastel. Her blev
Østerrigerne 10de Mai 1796 slagne af Bonaparte.
Lodin fra Viken, en rig norsk Kjøbmand i
Slutningen af det 10de Aarh., var paa en
Handelsreise i Estland, da Olav Tryggvessøns Moder
Aastrid, som tilligemed sin Søn nylig var bleven
fangen af estiske Vikinger, frembødes til Salg paa
Slavemarkedet. Lodin løskjøbte hende og giftede
sig med hende efter sin Hjemkomst.
Lodin Lepp, en af de norske Konger Haakon
Haakonssøns, Magnus Lagabøters og Erik
Prestehaders mest betroede Mænd, sendtes af Haakon
med et Gesandtskab til Spanien i Anledning af
Kongens Datter Kristinas Giftermaal med den
spanske Prins Don Filip. 1262 gjorde han
en ny Gesandtskabsreise til Sultanen af Tunis,
til hvem han bragte Falke og andre norske
Rariteter som Foræring. Af Erik Prestehader sendtes
han til Island for at faa Kong Magnus’s nye
Lov vedtagen, hvilket han trods den heftigste
Modstand gjennemførte. Senere førte han paa
Kongens Vegne Underhandlinger med Danmark og var
en Tid Kong Eriks Merkesmand. Han døde 1288.
Lodje, enslags tremastede Fartøier, som
benyttes i Rusland til Kystfart. De er ikke
klink- eller travelbyggede, men Plankerne er lagte
udenpaa hverandre som ved Klinkbygning og syede
sammen med Rodtrevler af seige Træarter.
Masterne er hele, uden Mers og Saling, og har kun
ét Seil, som paa de to forreste Master er
Raaseil, paa den agterste Gaffelseil. — Et tomastet
Fartøi af denslags Bygningsmaade kaldes Ransik.
Lodnegræs (Holcus), Plante af de
Enfrøbladedes Familie, er blødhaaret med tætblomstret
Top. I Norge forekommer Fløiels
Lodnegræs (H. Lanatus) og Blødt Lodnegræs
(H. Mollis). Begge voxer langs Kysten.
Lodning er en i Metalindustrien anvendt
Operation, hvorved to Metalstykker forbindes med
hinanden ved Hjelp af et tredie Metal, som anbringes
i flydende Tilstand mellem dem. Loddemetallet
maa være letflydende og desuden letsmelteligere
end de Metaller, som stal forenes, saa at disse
kan taale at ophedes til Loddemetallets
Smeltepunkt uden selv at smelte. For at Loddemetallet
skal kunne forene sig med de Gjenstande, som skal
sammenloddes, maa disse have en ren metallisk
Overflade. For at hindre deres Oxydation under
Ophedningen bedækkes derfor Gjenstandene med et
saakaldet Lodfæste, almindelig et let smelteligt
Legeme, som Borax, Salmiak, Harpix, der under
Lodningen vil danne et flydende Dække over
Gjenstandene; hyppig benyttes ogsaa en Opljssning af
Zint i Saltsyre. Loddemetallet er ofte en Legering.
Man skjelner mellem to Hovedslags af Loddemetaller,
letsmeltelige („Snellod“), der hyppigst bestaar af
Tin eller Legeringer af dette Metal, og
tungsmeltelige („Slaglod“), hvortil henregnes Kobber-,
Guld- og Sølvlegeringer m. fl. Lodningen foretages
almindelig paa den Maade, at Loddemetallet
anbringes i smaa Stykker paa Berøringsstedet
mellem de to Gjenstande efterat de er bestrøede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
