Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lodning. — Loddemetal. — „Snellod“. — „Slaglod“. — Lodfæste - Lodomerien - Lods. — Faste Lodsstationer. — Lodsdistrikter. — Det norske Lodsvæsen. — Lodsunderstøttelseskasse - Lodsfisk - Lodz, russ. Lodsi - Loebell, Johann Wilhelm - Loenselven - Lofoten - Lofø - Log. — Logline. — Logrulle. — Logglas. — Logbog - Logansport - Logarithme. — Logarithmesystem. — Det briggiske System. — Det naturlige eller neperske System. — Logarithmetabeller. — Trigonometriske Logarithmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lodomerien
Loddefæstet og derpaa bringes til Smeltning ved
Hjelp af en Flamme eller en Blæserørsflamme;
til de letsmelteligste Loddemidler, som Tin o. lign.,
anvendes oftest en Loddebolt, forarbeidet af
Kobber i Form af en Hammer med en smal og afrundet
Pen og fæstet paa et Jernskaft med Haandtag af Træ.
Denne Loddebolt ophedes og bruges derpaa til at
afsmelte Sneloddet og fordele det jevnt over Fugen.
Lodomerien, det latinske Navn paa det tidligere
selvstændige Fyrstendømme Vladimir i Volhynien.
Lods, er Benævnelsen paa en af det Offentlige
i et vist Distrikt paa Kysten ansat Mand, der har
at lodse (føre) Skibe, som søger Havn eller skal
ud paa Reise, gjennem Seilleden. Han maa til
den Ende ei alene vare godt kjendt langs denne,
saa at han véd Besked om alle Grunde og om
Farvandets Dybde, men maa ogsaa kjende Skjær
og Banker udenfor Kysten, Strømmenes Retning
til de forskjellige Tider, Ankerpladse osv. og
derhos forstaa Skibets Manøvrering. For
Lodsningen nyder han en ved Lov fastsat Betaling efter
Skibets Dybgaaende, detS Drægtighed og
Seiladsens Længde. Paa mere befærdede Strøg af et
Lands Kyst er i Regelen oprettet faste
Lodsstationer, hvor et Antal Lodser, som forretter efter
Tur, altid maa være tilstede, ligesom Kysten er
inddelt i Lodsdistrikter, inden for hvilke de der
boende Lodser pligter at ledsage de Skibe, som søger
Kysten. Da Lodstjenesten er et baade vigtigt og
tillige farligt Hverv, som kræver Raskhed,
Uforfærdethed og Haardførhed af sin Indehaver, besættes
den gjerne med erfarne Sjømænd eller Fiskere,
som under sin Bedrift har havt Anledning til at
lære Kyststrøgets Dybde-, Vind- og Str?ømforhold
m. m. at kjende, og som er øvede l at færdes paa
Havet i Uveir. — Det norske Lodsvæsen
sorterer under Marine-Departementet og bestyres af
3 Overlodser, en for det Søndenfjeldske
(Fredrikshald—Sireaaen), en for det Vestenfjeldske
(Sireaaen—Nordre Trondhjems Amt) og en for det
Nordenfjeldske (Helgeland—Sydvaranger); under
dem staar 51 Lodsoldermænd. Det søndenfjeldske
Overlodsdistrikt er delt i 64, det vestenfjeldske i
66 og det nordenfjeldske i 23 Lodsstationer. Ved
Plakat af 11te Januar 1805 er oprettet en
Lodsunderstøttelseskasse, hvoraf udredes
Pensioner til gamle utjenstdygtige Lodsoldermænd og
Lodser samt til deres Enker og Børn. Kassens
Kapitalformue er ca. 600,000 Kr.
Lodsfisk (Naucrates ductor), en mindre Fisk
af Makrelfamilien, gaar foran Fartøier og Haier
i Middelhavet og Atlanterhavet.
Lodz (udt. Lodsj), russ. Lodsi, By i det
russisk-polske Guvernement Piotrkov, med 39,000 Indb.,
har livlig Handel og Fabrikation af Klæde og
andre Slags Uldvarer.
Loebell (udt. Løbel), Johann Wilhelm, tysk
Historieskriver, f. 1786, d. 1868, studerede i
Heidelberg og Berlin, deltog derpaa i Befrielseskrigen
og blev 1820 Lærer i Historie ved Krigsskolen i
Breslau. 1823 fik han en lignende Ansættelse ved
Kadetskolen i Berlin og 1829 et Professorat i
Bonn, hvilket han indehavde til sin Død. Af
hans Skrifter er „Gregor af Tours og hans Tid“
(1839) det betydeligste. Han er ogsaa bekjendt som
Bearbeider af „Beckers Verdenshistorie“.
Loenselven i Nordfjord, Nordre Bergenhus
Amt, udspringer i Nærheden af Lodalskaupen, gaar
mod Vest gjennem Loensvandet og falder i
Indvikfjord; Længden er 3 norske Mil.
Lofoten, en Samling af Øer i Nordlands
Amt, mellem 67° 40′ og 68° 25′ n. Br., strækker
sig som en Tunge ud fra Fastlandet i sydvestlig
Retning i en Lcrngde af henved 20 Mil og danner
sammen med dette den anselige Vestfjord (s. d.).
De vigtigste af Øerne er: Østvaagø, Gimsø,
Vestvaagø, Flakstadø og Moskenæsø.
Lcengere i Sydvest ligger den enlige Værø og
alleryderst Øgruppen Røst. Øerne adskilles ved
trange Sund, gjennem hvilke der gaar en rivende
Strøm. De er alle høie, med spidse, vildt sønderrevne
Fjeldtinder, som fremviser de forunderligste
Former. Kysterne er paa den indre eller sydøstlige
Side gjennemskaarne af en Mængde Bugter, som
danner fortrinlige Havne; paa den ydre Side
findes derimod kun faa saadanne. Ved Lofoten
foregaar i Maanederne Januar—April Norges
største Torskefiskeri. (Se Art. Fiskeri).
Lofø, Ø i Mälaren, nær Stockholm, med
Slottet Drottningholm.
Log, tilsjøs Navn paa et Instrument til at
maale et Fartøis Hastighed. Det bestaar af et
Stykke Træ i Form af en Cirkelkvadrant af ca.
20 Ctm. Radius og 6—8 Millim. Tykkelse;
Periferien er belagt med Bly, hvis Vegt afpasses
saaledes, at Træstykket ikke synker og hellerikke bliver
liggende horizontalt paa Vandet, men stiller sig
lodret med Spidsen over Vandet. Til Træstykkets
tre Hjørner er Snore fæstede; de forener sig i en
tynd Line, Loglinen, som ombord er oprullet
paa en Logrulle, der dreier sig let om sin Axe.
Linen er i bestemte Afstande forsynet med Mærker,
hvis indbyrdes Afstand (Knob) forholder sig paa
samme Maade til Længden af en Sjømil, som et
lidet Sanduhrs Udløbstid forholder sig til en
Time. Sanduhret, som tjener til at angive Tiden
ved Logningen, kaldes Logglas. Logningen
foregaar paa følgende Maade: En Mand holder
Logrullen i horizontal Stilling, medens Træstykket
kastes overbord agterud; det vil da indtage sin
vertikale Stilling og blive staaende meget nær det
Punkt, hvor det først falder i Sjøen. Naar saa
meget af Linen er udløbet, at Loggen ikke længer
forstyrres af Kjølvandet, vendes Logglasset og
holdes af en Mand, som lader Linen løbe ud
mellem Fingrene; naar Logglasset er udrundet, holder
han Linen an, den hales ind og Antallet af
udløbne Knob tælles. Dette Antal svarer da til det
Antal Sjømil (Kvartmil), som Fartøiet
tilbagelægger i en Time. Knobene kan gives en
forskjellig Længde, og Logglassets Udløbstid maa da
rette sig derefter; hvis f. Ex. et Knob er 25 Fod
langt, altsaa 1⁄240 af en Kvartmil, maa Logglasset
løbe ud paa 15 Sekunder (1⁄240 Time). —
Logbog kaldes et Skibs Journal, hvori indføres
Skibets Kurser og Distancer, Strømmens og
Vindens Retning og Kraft, Peilinger,
Observationernes Resultat, de vigtigste Arbeider ombord,
Længde og Brede m. m.
Logansport, By i den nordamerikanske Stat
Indiana, ved Floden Wabash, med 12,000 Indb.
Logarithme til et Tal betegner i Arithmetiken
den Exponent, hvortil et andet Tal, der kaldes
Grundtallet, maa ophøies for at blive lig det første
Tal. Grundtallet kan være forskjelligt; betegnes
det ved G og er Gx = a, saa er altsaa x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
