Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Logos - Logroño - Lohaia - Lohede - Lohengrin - Lohenstein, Daniel Kaspar von. — „Lohensteinianere“ - Loir. — Loir-Cher - Loire (Flod). — Loire (Departement). — Haute-Loire. — Loire inférieure - Loiret - Loja ell. Loxa - Loka - Lokal. — Lokal Sygdom. — Lokalattraktion. — Lokaldeviation. — Lokale. — Lokalisere. — Lokalitet - Loke, se Gudelære, den nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Logrono
guddommelige Fornuft. I den jødisk-alexandrinske
Religionsfilosofi kom Ordet ifølge sin oprindelige
Dobbeltbetydning af „Fornuft“ og „Ord“ til at
betegne Guds Selvbevidsthed som Guds klart
fremtrædende Tanke; denne Tanke er nærmest tilstede
i Gud selv, men er ogsaa virksom i Skabelsen som
Guds skabende Ord eller Kraft. Hos Evangelisten
Johannes betegner Logos Kristi Præexistens hos
Faderen fra Evighed; det har derfor af nogle været
antaget, at Johannes har hentet sit „Logosbegreb“
fra de alexandrinske Filosofer, særlig Filon.
Logroño (udt. Logronnjo), Provins i
Gammelkastilien i Spanien, 90 Kv.mil stor, med 183,000
Indb. — Hovedstaden Logrono, [[** ingen aksent i trykt kilde **]] ved Floden Elvo,
har 11,500 Indb., Garverier og Lysestøberier.
Lohaia, By i Jemen i Arabien, ved det Røde
Hav, med 10,000 Indb. og Havn.
Lohede, en Hede i Slesvig, syd for Byen
Slesvig; her blev Erik Glipping 1261 slagen og
tagen til Fange af den sønderjydske Hertug Erik
den første, og Kristofer den anden 1331 slagen a [[** her mgl en f, trykkfeil **]]
den holstenske Greve Gert.
Lohengrin, Helten i et middelhøytysk Digt,
forfattet af en ubekjendt ca. 1290, men egentlig
bearbeidet efter et ældre Digt. Dets Stof er
en Forbindelse af Sagnet om Svaneridderen og
om den hellige Gral med digterisk udpyntede
Beretninger om Henrik ben førstes Bedrifter. Richard
Wagner har benyttet Stoffet til sin bekjendte
Opera „Lohengrin“.
Lohenstein, Daniel Kaspar von, tysk Digter,
f. 1635, d. 1683, blev 1666 würtembergsk
Regjeringsraad og senere keiserlig Raad og første
Syndikus i Breslau. Hans Lyrik er ikke af nogen
fremtredende Betydning, men en af ham ufuldendt
Roman „Arminirus og Thusnelda“, staar trods
mange Ufuldkommenheder øverst blandt Verkerne
i sin Slags i Tyskland i det 17de Aarh.
Lohenstein regnes for en af Hovedmændene i den anden
schlesiske Digterskole og fik mange Efterlignere, der
kaldtes „Lohensteinianere“.
Loir (udt. Loar), Flod i Frankrige, udspringer
i Departementet Eure-Loir, løber mod Sydvest og
falder i Sarthe, kort ovenfor dennes Forening
med Mayenne; Længde 42 Mil. — Departementet
Loir-Cher bestaar af Dele af det gamle
Landskab Orléannais og et lidet Stykke af Touraine,
er ca. 115 Kv.mil stort og har 268,000 Indb.
Landskabet er fladt og for det meste frugtbart;
Agerbrug og Industri er de vigtigste
Næringveie. Handelen er heller ikke ubetydelig. —
Hovedstad Blois (s. d.).
Loire (udt. Loar), Flod i Frankrige, udspringer
i Avennerne, i Departementet Ardèche, løber mod
Nord, derpaa mod Nordvest og Vest og falder ved
St. Nazaire i Atlanterhavet. Længden er 130 Mil.
Loire optager 41 Bifloder, af hvilke de vigtigste
er Allier, Cher, Indre, Bienne, Thoué og
Sèvre-Nantaise tilvenstre og Arroux og Mayenne med
Sarthe tilhøire; af Bifloderne er flere seilbare;
Loire selv er seilbar i en Længde af 110 Mil og
danner en vigtig Færdselsvei. Den forbindes ved
Kanaler med Chers øvre Løb, med Saône og
Seinen; en vigtig Kanal fører fra Loire ved
Nantes til Brest. — Sex Departementer fører
Navn efter Loire, nemlig Saône-Loire,
Maine-Loire [[** komma mgl i kilden, trykkfeil **]] Indre-Loire (se d. Art.), Loire,
Haute-Loire og Loire inférieure. (se nedenfor).
Departementet Loire, omgives af Saône et Loire
i Nord, Rhône og Isère i Øst, Ardèche og
Haute-Loire i Syd og Puy-de-Dôme og Allier i Vest,
er 85 Kv.mil stort og har 550,000 Indb. Landet
er temmelig bjergfuldt, rigt paa Stenkul og
forskjellige andre Mineralier, Skove samt fortrinlige
Græsgange. Af Korn og Vin avles ikke
tilstrækkeligt til Departementets Forbrug; derimod
dyrkes en Mængde Frugt, navnlig Kastanier.
Industrien og Handelen er betydelige. Hovedstad
St. Etienne (s. d.). — Departementet
Haute-Loire omgives af Loire, Ardèche, Lozère, Cantal
og Puy-de-Dôme, er 89 Kv.mil stort og har
308,000 Indb. Det er et bjergfuldt Landskab med
mærkelige geologiske Forhold og rige og vexlende
Naturskjønheder. Fædriften er den vigtigste
Næringsvei, hvorimod Agerbruget ikke er
tilstrækkeligt til Distriktets egen Forsyning, skjønt Jorden
i Dalene er frugtbar. Af Mineralier findes Bly,
Stenkul og forskjellige Slags Ædelstene.
Hovedstad Le Puy (s. d.). — Loire inférieure
ligger mellem Morbihan, Ille-et-Vilaine,
Maine-Loire og Vendée og omgives i Vest af
Atlanterhavet, er 123 Kv.mil stort og har 602,000 Indb.
Landet er fladt med enkelte Bakker, Klimatet mildt
og fugtigt og Jordbunden frugtbar. Agerbrug,
Vinavl, Fædrift og Fiskerier er de vigtigste
Næringsveie; der findes ogsaa Jern og Stenkul. Industrien
er meget betydelig, ligeledes Handelen. —
Hovedstad Nantes (s. d.).
Loiret (udt. Loare), Biflod til Loire, 2 Mil
lang og seilbar, udmunder kort nedenfor Orleans.
— Departementet Loiret omgives af
Departementerne Seine-et-Oise, Seine-et-Marne, Yonne,
Nièvre, Cher, Loir-et-Cher og Eure-et-Loir, er
120 Kv.mil stort og har 353,000 Indb. Landet
er fladt, for det meste frugtbart og særdeles
veldyrket; Jordbruget staar i det hele paa et høit
Trin og leverer Korn og Vin i store Kvantiteter.
Ogsaa Fædriften er af Vigtighed. Industri og
Handel er meget livlige. Hovedstad Orléans (s. d.).
Loja ell. Loxa (udt. Locha), 1) By i den spanske
Provins Granada, ved Floden Jenil, med 12,000
Indb. 2) Provins i Republiken Ecuador i
Sydamerika, ca. 475 Kv.mil stor, med 72,000 Indb.
Hovedstaden Loja har 10,000 Indb. og udfører
Kosjenille.
Loka, Badested med Jernkilder i Vestmanland
i Sverige, var allerede adskillig benyttet i
Begyndelsen af forrige Aarh., men har nu liden
Søgning.
Lokal (af lat. locus, Sted), stedlig, som angaar
et Sted, er begrændset til eller eiendommeligt for
et Sted. — Lokal Sygdom kaldes en Sygdom,
hvis Virkninger i det væsentligste er begrændsede
til en enkelt Del eller et enkelt Organ paa
Legemet. — Lokalattraktion kaldes den forstyrrende
Tiltrækning, som de ombord i et Fartøi værende
Jernmasser udøver paa Kompassets Magnetnaal.
— Lokaldeviation, den Vinkel, som
Kompasnaalens Retning danner med den magnetiske
Meridian. — Lokale, Rum eller Sted, indrettet til
et bestemt Øiemed (saaledes Skolelokale,
Koncertlokale osv.). — Lokalisere, anvise et bestemt
Sted, henføre til et Sted. — Lokalitet, stedligt
Forhold; Sted.
Loke, se Gudelære, den nordiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>