Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lokeren - Lokmân - Lokomobil - Lokomotiv ell. Dampvogn. — Landeveislokomotiver. — Tender - Lokri, almindelig kaldet Lokri Epizefyrii - Lokris. — De hesperiske eller ozoliske Lokrer. — De eøiske eller opuntiske Lokrer. — Epiknemidiske eller hypoknemidiste Lokrer - Lola Montez, se Montez, Lola - Lolland ell. Laaland. — Lolland-Falsters Stift - Lolle, Peder, se Laale - Lollharder ell. Lollarder, d. s. s. Alexianere - Lom (Prestegjeld) - Lom (Fugleslægt). — Havimberen. — Den sortstrubede Lom. — Den rødstrubede Lom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loleren
Lokeren, By i den belgiske Provins Østflandern,
4 Mil sydvest for Antwerpen, med 18,000 Indb.
Lokmân, en arabisk Vismand, som allerede
nævnes i de ældste bekjendte arabiske Sagn
saavelsom i Koranen. Han fremstilles i Sagnene
snart som Konge i Yemen. snart som en Profet
blandt Aditerne, snart som en vanskabt abessinisk
Slave. Hans Navn bærer en Samling Fabler,
som dog tydeligvis er af græsk Oprindelse og en
Efterligning af de æsopske Fabler.
Lokomobil, en flytbar Dampmotor paa Hjul,
udmærker sig ved, at Dampkjedlen og Maskineriet
er samlede til en konstruktiv Enhed ligesom paa et
Lokomotiv, fra hvilket Lokomobilet dog skiller sig
ved, at den ved Dampen udviklede Kraft ikke
benyttes til at drive hele Indretningen fremad, men
til at sætte Maskiner o. lign. i Bevægelse.
Undtagelsesvis er dog Lokomobilerne indrettede
saaledes, at Dampmaskinen ogsaa sætter dets egne
Hjul i Bevægelse og tjener til at kjøre det frem
med. I Overensstemmelse med sit Formaal maa
Lokomobilet være let transportabelt og derfor saa
let og enkelt bygget som mulig. Til Kjedlen
benyttes saaledes intet Murverk, og den er næsten
stedse en Rørkjedel af samme Slags som paa
Lokomotiverne. Skorstenen gjøres af tynde Plader
og er lav samt oftest indrettet til at tage ned
under Transporten; den fornødne Træk
frembringes ved et Blæserør under Benyttelse af den
fra Maskinen kommende Damp. Maskinen
anbringes oftest ovenpaa Kjedlen; den mangler
Kondensator, men har en Regulator og et Svinghjul,
der tillige kan benyttes som Remskive for at føre
den ved Maskinen frembragte Kraft videre.
Kjedlen forsynes med Vand ved en liden Pumpe,
som drives ved en Krumtap. For at forebygge
altfor stort Tab af Varme, omgives Kjedlen og
Maskinen med en Beklædning af Jernplader og
Filt eller Træ, som dog maa være indrettet til at
tages af, forat Kjedlen i Tilfælde kan undersøges.
Paa Grund af, at Lokomobilerne ofte maa
anvendes i Nærheden af ildsfarlige Gjenstande,
forsynes de under Risten med en lukket Askekasse, hvis
Bund holdes bedækket med Vand, og i Skorstenen
med Gnistfangere. Lokomobilerne har i den senere
Tid faaet en udstrakt Anvendelse, navnlig som
Drivkraft for forskjellige til Landbruget hørende
Maskiner. De fleste bygges i England.
Lokomotiv ell. Dampvogn er en
Dampmaskine, som ved den af den selv udviklede Kraft
bevæger sig paa Hjul, der i Regelen løber paa
Skinner, og drager andre Vogne efter sig eller skyver
dem foran sig. Hovedsagelig anvendes Lokomotiverne
paa Jernbaner; fra Tid til anden er der gjort Forsøg
med Landeveislokomotiver, bestemte til at
kjøres paa en sædvanlig Vei eller Chaussé, uden at
denne Opgave endnu kan siges at være
tilfredsstillende løst. Lokomotivet maa i det hele ligesom
Lokomobilet være forholdsvis let bygget; dog maa
dets Vegt øges, naar det skal benyttes paa stærkere
Stigninger, for derved at frembringe en stærkere
Friktion mod Skinnerne. Kjedlen indrettes til
at ophedes hurtigst mulig og forsynes derfor med
flere Ildrør gjennem Vandrummet. Maskinen har
to horizontalt liggende Cylindre, hvis
Stempelstænger er direkte forbundne med Drivhjulene.
Den arbeider med stærk Dampspending, og den
forbrugte Damp kondenseres ikke, men
anvendes til Frembringelsen af stærkere Træk, end den
lave Skorsten af sig selv kan præstere.
Drivhjulene har en betydelig større Diameter end de
to eller flere Par Bærehjul, paa hvilke Lokomotivet
forresten løber, og som ikke staar i Forbindelse med
Maskinen; dog kobles undertiden i stærke
Stigninger Bærehjulene til Drivhjulene for at forstærke
Friktionen. Alle Lokomotivets saavelsom de andre
paa Jernbaner brugelige Vognes Hjul løber ikke
som andre Vognhjul rundt om sin Axel, men
tager denne med sig i Kredsbevægelsen. Axlerne
hviler i Taplagere i Vognstillingen. Den
almindelige Styrke af et Lokomotivs Maskine er 100—200
Hestes Kraft. Kul og Vand medføres i Regelen
paa en egen Vogn. der kaldeS Tender; undertiden,
paa stærkt stigende Baner, bruges Tenderlokomotiver,
paa hvilke Tenderen er forenet til ét med Lokomotivet.
Lokri, græsk By paa Østkysten af Nedreitalien,
ved Forbjerget Zefyrion, derfor almindelig kaldet
Lokri Epizefyrii, grundlagdeS 683 f. Kr. af de
ozoliske Loker. Den af den yngre
Dionysios, gjenopbyggedes siden og led meget under
Romernes Kampe med Pyrrhos og i den anden
puniske Krig. Kun nogle faa Levninger er endnu
tilbage af den.
Lokris, i Oldtiden Navn paa to forskjellige
Landskaber i Grækenland, som begge beboedes af
de til den lelegiske Stamme hørende Lokrer. Det
vestligste af disse Landskaber laa ved den korinthiske
Bugt, mellem Ætolien, Doris og Fokis; det er
et vildt Bjergland, som kun i sin øvre Del har
en større, frugtbar Slette. Beboerne af dette
Landskab kaldtes de hesperiske eller ozoliske
Lokrer; de levede hovedsagelig af Fædrift og Jagt
og gjaldt for at være raa og røverske. I de ældste
Tider drev de en betydelig Sjøhandel, som senere
indskrænkedes af Korintherne og Athenerne, der
nedsatte sig paa Vestkysten. — Det østlige Lokris
er et smukt og frugtbart Kystland langs det
Eubøiske Hav, nordenfor Fokis. Dets Beboere kaldtes
de eøiske eller opuntiske Lokrer; Indvaanerne
i Landskabets nordvestligste Del, ved Bjerget
Knemis, kaldtes ogsaa epiknemidiske eller
hypoknemidiske Lokrer.
Lola Montez, se Montez, Lola.
Lolland ell. Laaland, dansk Ø i Østersjøen,
i Syd for Sjælland, skilles fra denne sidstnævnte
Ø ved en med mange Smaaøer opfyldt Havarm.
Fra Langeland i Vest skilles den ved
Langelandsbeltet, fra Falster i Øst ved Guldborgsund. Øens
Størrelse er 21½ Kv.mil og dens Indbyggerantal
ca. 65,000, heri medregnet Smaaøerne nær Kysterne
og i Fjordene. Hele Øen er lav; Jordsmonnet
er frugtbart og veldyrket. Adskillig Skov findes.
— Lolland danner i Forening med Falster og de
omkringliggende Smaaøer Maribo Amt og i
geistlig Henseende ligeledes sammen med de nævnte
Øer Lolland-Falsters Stift, der deles i 4
Provstier. Det oprettedes 1803; tidligere havde
Lolland og Falster ligget under Fyens Bispestol.
Lolle, Peder, se Laale.
Lollharder ell. Lollarder, d. s. s. Alexianere.
Lom, Prestegjeld i Nordre Gudbrandsdalen,
Kristians Amt, bestaar af Sognene Lom, Gardmo
og Bæverdalen.
Lom (Colymbus), Fugleslægt af de gumpfodede
Svømmefugle, har korte Vinger, stærkt
sammentrykt Mellemfod, flade Negle og Svømmehud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
