Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lomvie eller saakaldet spidsnæbbet Alke - Londemann, Geert - London, af de romerske Forfattere snart kaldes Augusta Trinobantum, snart Legio secunda Augusti, snart Lundinium eller Londinium (By i England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lomvie eller saakaldet spidsnæbbet Alke (Urie
troile), Fugl af Teisteslægten, er større end den
almindelige Teiste, ovenpaa sort, nedenunder hvid
og har om Sommeren sort Hoved og Hals.
Lomvien er almindelig ved Kysten af det nordlige
Norge og er en af de Fugle, som fornemmelig
befolker Fuglebjergene (s. d.). Den fanges i stort
Antal og spises.
Londemann, Geert, dansk Skuespiller, f. 1718,
d. 1773, studerede Theologi, men gik 1747 over
til det danske Skuespillerselskab, som s. A. aabnede
„Den danske Skueplads“. Allerede i det første
Stykke, som blev spillet her, Holbergs „politiske
Kandestøber“, lagde Londemann i Henriks Rolle
for Dagen et stort og allerede uddannet Talent;
senere vedblev han til sin Død at være en af
„Skuepladsens“ fornemste Støtter, navnlig
udmærket i komiske Karaktérroller.
London, Englands og det britiske Riges Hove?? [[** sic, mgl d, trykkfeil **]]
stad og Verdens største By, ligger i det sydøstlige
England, mellem Grevskaberne Middlesex, Essex,
Kent og Surrey, paa begge Sider af Themsen,
har ca. 500,000 beboede Huse og ca. 4 Millioner
Indb. Byens Hoveddele er: 1) City, den ældste
Del, Londons Kjernepunkt og Hovedfaget for
Forretningslivet; den ligger paa Nordsiden af
Themsen. Her er Husene sammenpakkede paa det
tætteste, Gaderne forholdsvis smale og først i den
senere Tid tildels udvidede og bedre brolagte.
Alle større engelske Forretningsmænd har Kontor
eller Agent i City, men ingen af disse Rigmænd
bor der. 2) Westminster eller Westend,
ogsaa paa Nordsiden af Themsen, er Byens fineste
Strøg; her er Gaderne brede og regelmæssige,
Bygningerne for en stor Del pragtfulde og
paladsmæssige, men kun sjelden af egentlig arkitektonisk
Skjønhed. Westminster er Sæde for Regjeringen
og for den fornemme og rige Verden. 3)
Southwark med Lambeth, paa den sydlige Side af
Themsen, er Havedsædet for Londons Industri
og opfyldt af alleslags Fabriker; her bor en
stor Del af Arbeiderbefolkningen. Southwark
forbindes med Bydelene paa Themsens Nordside ved
13 store Broer, af hvilke kan mærkes Londonbroen,
Blackfriars-, Waterloo- og Westminsterbroen samt
flere Jernbanebroer. Ogsaa to Tuneller under
Flodbunden tjener til at lette Færdselen. 4) Ostend
paa Themsens Nordside, langs Havnen, er Sæde
for Sjøhandelen. 5) Northend omfatter en stor
Del Kommuner og mindre Byer, som i de seneste
Aar er blevne indlemmede i London. Af
mærkelige Bygninger kan nævnes det gamle befæstede
Slot Tower, det storartede af Barry 1840—52
opførte Parlamentshus, de kongelige Slotte:
Buckinghampaladset, St. Jamespaladset, Whitehall,
Kensington-Paladset og Marborough-House, [[** vel tr.feil for Marlborough **]] end
videre Posthuset, Toldboden, Englands Bank, Børsen
med Lloyds Lokaler, Mansion-House (Lordmayorens
Residens), Guildhall (Citys Raadhus),
Krystalpaladset i Sydenham, ca. 40 Theatre, deriblandt
Kings-, Covent-Garden- og Drury-Lane-Theatrene,
Fængslerne Old-Bailey, Newgate, Kingsbench m. fl.,
over 1,000 Kirker og Kapeller, af hvilke de mest
bekjendte er den storartede Paulskirke (ca. 480
Fod lang, 240 F. bred og med en 350 F. høi
Kuppel) og Westminsterabbediet, der udelukkende
bruges til Gravkirke for Englands berømte Mænd.
Af videnskabelige og Kunstanstalter er det berømte
British Museum (s. d.) den vigtigste; dernæst kan
nævnes det geologiske Muséum, det Soaneske
Muséum (Oldsager), Kunstnerforeningens Muséum,
Kensington-Muséet og et stort Antal andre
Samlinger, fremdeles det frie Universitet
(University-College) og Kings-College, mange andre høiere
Dannelsesanstalter, to Maleriakademier, talrige
lærde Selskaber osv. Af de mange milde
Stiftelser kan fremhæves den store Sindssygeanstalt
New-Bethlehem, sædvanlig kaldt Bedlam, en
Mængde Hospitaler osv. London har talrige
Parkanlæg og Squares (Haver eller mindre Parke), som
er spredte rundt i Byen og bidrager meget til at
gjøre den til en af de sundeste af de store
Verdensstæder. Af de større Parke mærkes St. James’s
Park, Greenpark og Hydepark, Kensington-Haverne,
Regentspark og Batterseapark. Mange Squares
er prydede med Mindesmærker; det smukkeste er
Prins Alberts Monument paa Sydvestsiden af
Hydepark. — London er i udpræget Grad
Handels- og Sjøfartsstad, medens Industrien, om end
repræsenteret ved kjæmpemæssige Etablissementer
i de forskjellige Grene, forholdsvis træder i
Baggrunden. Ølbrygning og Sukkerfabrikation er de
vigtigste Industrigrene; derhos forarbeides vævede
Sager, Metalvarer, Læder og Glasvarer. Londons
Indførsel af Varer fra alle Jordens Egne har for
nærværende antagelig en Værdi af 200 Millioner
Pd. Sterling; Udførselen naar næsten op til det
samme Tal. 1874 eiede Byen 2,884 Fartøier af
tilsammen 1,201,108 Tons’s Drægtighed. Antallet
af indgaaende Skibe var 1875 11,502 og deres
samlede Drægtighed 4,763,022 Tons; dertil kom
30,825 Kystfartøier af 3,505,449 Tons’s
Drægtighed. De udgaaende Skibes Antal var s. A.
8,881, af Drægtighed 3,948,336 Tons. Til
Handelens og Skibsfartens Bekvemmelighed er
der bygget storartede Dokker, de største i Verden.
Londons Forbindelser tillands med andre Byer
sker ved talrige Jernbaner; der findes 18
Hovedstationer og ca. 300 andre Stationer inden Byens
Grændser. Af Pengeinstituter findes foruden
Englands Bank ca. 100 Privatbanker; af
Assuranceselskaber ca. 80. Citykjøbmændenes samlede
Formue er umulig at angive; deres kontante
Formue alene har man anslaaet til 500 Millioner Pd.
Sterling. — London var allerede før Kristi Fødsel
en betydelig By, som af de romerske Forfattere
snart kaldes Augusta Trinobantum, snart
Legio secunda Augusti, snart Lundinium
eller Londinium. Under Konstantin den store
blev Byen omgiven med Mure; efter
Kristendommens Indførelse blev den Bispesæde og under
Alfred den store Hovedstad i hans Rige. Ved den
danske Konge Sven Tveskjægs Erobring af
England holdt London længst Stand, idet Kong Ethelred
den anden og de med ham forbundne
Jomsvikinger under Torkel den høie forsvarede Byen. Først
da Sven havde underkastet sig de omliggende
Distrikter og tvunget disses Stormænd til at stille
Gidsler, opgad [[** sic, tr.feil for opgav, eller?? **]] Ethelred den unyttige Kamp og
flygtede ombord paa sin Flaade i Themsen,
hvorefter Byen overgav sig. Da Sven døde, valgte
Londons Borgere Ethelreds Søn Edmund
Jernside til Konge, som forsvarede sig tappert, da Svens
Søn Knut den store beleirede Byen; men ved
Eadrik Streones Forræderi tabte Edmund Slaget
ved Assandun i Essex og døde kort efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
