Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - London, af de romerske Forfattere snart kaldes Augusta Trinobantum, snart Legio secunda Augusti, snart Lundinium eller Londinium (By i England) - London (By i Kanada) - Londonderry eller Derry (Grevskab). — Londonderry (Hovedstad) - Londonderry, Charles William Vane, Marquis, tidligere Charles Stewart - Longchamps - Longfellow, Henry Wadsworth - Longford - Longhi, Giuseppe - Longimetri - Longinos, Dionysios - Long-Island. — Long-Island-Sund - Longobarder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pludselig, hvorefter London fulgte det øvrige Lands
Exempel og underkastede sig Knut. Da
Normannerne erobrede Landet, havde London allerede
flere Privilegier, som blev stadfestede af Vilhelm
Erobreren. 1210 blev disse Privilegier af Johan
uden Land samlede til en Forfatning, som endnu
i sine Grundtræk er gjeldende. Trods gjentagne
store Ulykker, Ildebrand, Epidemier osv. gik Staden
rask fremad og kunde 1588, da den spanske
Armada truede England, allerede stille 20,000 Mand
Tropper og 38 Skibe. Paa Elisabeths Tid var
endnu London (City) og Westminster to særskilte,
temmelig langt fra hinanden liggende Byer;
alligevel var Dronningen urolig over den
førstnævntes stærke Tilvext og søgte at begrændse denne.
Nu, da Byen er mindst 10 Gange saa stor og
stadig udvider sig, har man forlængst ophørt at
nære Bekymringer desangaaende. 1665 raste i
London en Pest, som bortrev 68,000 Mennesker,
og Aaret efter ødelagdes 13,200 Huse af Ildebrand.
Opkomsten gik dog rask for sig og har siden været
i jevn Fremadskriden, men det er dog først i den
nyere Tid, efterat Dampen og Elektriciteten har
gjort sine Underverker i Samferdselens Tjeneste,
at London fuldt ud er bleven Verdensstaden par
excellence og stedse mere bliver det.
London, By i Provinsen Ontario i Kanada,
med 16,000 Indb.
Londonderry eller Derry, Grevskab i det
nordlige Irland, 38 Kv.mil stort, med 172,000
Indb. Landet er dels bjergigt, dels fladt og
temmelig frugtbart; Agerbrug er
Hovednæringsveien, og dets vigtigste Produkter er Havre,
Poteter, Lin, Byg og Hvede. Kvægavlen er af
mindre Betydenhed. — Hovedstaden,
Londonderry, ved Floden Foyle, ½ Mil ovenfor dens
Munding, har 26,000 Indb. og er næst Belfast den
betydeligste Havnestad i det nordlige Irland. Byen
er Sæde for en katholsk og en protestantisk Biskop,
har en smuk gotisk Kathedralkirke, livlig Handel
og Industri. — Londonderry er en gammel By,
som ofte er erobret og herjet; særlig kan mærkes
dens Beleiring 1689, da den under Biskop Walkers
og Major Bakers Kommando i 7 Maaneder holdt
Stand mod Jakob den andens Tropper.
Londonderry, Charles William Vane,
Marquis, tidligere Sir Charles Stewart, engelsk
Statsmand, f. 1778, d. 1854, udmærkede sig i
Spanien under General Moore. Efter at have
tjent under Wellington, anvendtes han siden 1813
oftere i diplomatiske Sendelser, bl. a. undertegnede
han 1814 som engelske Kommisser Pariserfreden.
Efter sin Halvbroder Castlereaghs Død blev han
Marquis af Londonderry og gik som extraordiner
Gesandt til Wien, men blev snart tilbagekaldt, da
han ved sin Velvillie ligeoverfor den berygtede
„hellige Alliance“ blev uenig med Canning. Senere
gjorde han sig bekjendt ved at virke for
Abd-el-Kaders Frigivelse. Han har udgivet historiske
Skildringer af Krigen i Spanien og af Krigen i
Tyskland og Frankrige m. fl. Skrifter, der ikke er
uden Fortjenester, men altfor meget røber den
politiske Partimand.
Longchamps (udt. Longsjæng), en yndet
Spadsereplads ved Paris, i Udkanten af Boulogneskoven.
Longfellow, Henry Wadsworth, amerikansk
Digter, f. 1807, d. 1882, offentliggjorde allerede som ung
Student flere Digte, der gjorde hans Navn
bekjendt. 1826 kaldtes han til Professor i de nyere
Sprog ved Bowdoin-College i Brunswick, hvilket
Embede han dog først tiltraadte efter at have gjort
en treaarig Reise til Frankrige, Italien, Spanien,
Holland, Tyskland og England og nøie sat sig ind
i disse Landes Literatur. 1835 udgav han Romanen
„Outremer“, som fik en særdeles gunstig
Modtagelse; s. A. kaldtes han til Professor ved
Harvard-College i Cambridge (Massachusetts) og gjorde før
sin Tiltrædelse en ny Reise til Europa, hvor han
besøgte Sverige, Danmark, Tyskland og Schweiz.
1842 besøgte han for tredie og 1868—69 for
fjerde Gang Europa; i Mellemtiden havde han
1854 nedlagt sit Professorat og levede siden som
Privatmand i Cambridge. Af hans Digtninger kan
foruden de nævnte anføres Romanen „Hyperion“
(1839), flere Samlinger Digte, deriblandt „Poems
on slavery“ (1843), en Samling vellykkede
Oversættelser og Bearbeidelser efter europeiske Digtere
under Titelen „Poets and poetry of Europe“
(1845), det smukke idylliske Epos „Evangeline“
(1847), Novellen „Kavanagh“ (1859), „The
golden Legend“ (1851) og „The song of Hiawatha“
(1855), hans mest berømte Verk, der i Løbet af
det første Halvaar blev oplagt 30 Gange. 1858
udgav han den poetiske Fortælling „The courtship
of miles [[** egennavn = Miles, trykkfeil **]] Standish“ og 1863 en Samling Digte
under Titelen „Tales of a wayside inn“; derhos
har han oversat Dante og udgivet nogle Dramaer.
Lougfellows Digtning udmærker sig ved fin og dyb
Følelse, malerisk Stil, en eiendommelig Ynde og
en sværmerisk Romantik, mindre ved Originalitet
og Tankedybde.
Longford, Grevskab i den irske Provins
Leinster, ca. 20 Kv.mil stort, med 64,000 Indb.
Jordbunden er frugtbar; man dyrker navnlig Havre,
men Kvægavl er den vigtigste Næringsvei.
Industrien er af liden Betydning. — Hovedbyen,
Longford, 13 Mil nordvest for Dublin, har
4,500 Indb.
Longhi, Giuseppe, italiensk Kobberstikker, f. 1766.
d. 1831, forsøgte sig først som Maler, men lagde sig
senere udelukkende efter Kobberstikkerkunsten. Han
var en fremragende Kunstner som med Liv og
Aandfuldhed gjengav Verker af Rembrandt, Correggio,
Rafael m. fl. og uddannede mange dygtige Elever,
deriblandt Anderloni, Steinla, Garavaglia, Felsing
m. fl.
Longimetri, Længdemaaling; den Del af
Geometrien, som handler om Linierne.
Longinos, Dionysios, græsk Filosof og Rhetor,
f. ca. 213 e. Kr., d. 273, var fra Emesa i Syrien,
efter andre fra Athen. Han gik til Palmyra som
Lærer for Dronning Zenobias Børn, blev
indviklet i Dronningens Skjebne og henrettedes paa
Keiser Aurelianus’s Befaling som Høiforræder. Af
hans Skrifter er kun den skarpsindige og fine
kritiske Afhandling „Om det ophøiede“</i> opbevaret.
Long-Island (udt. Long Eilænd), Ø ved
Sydkysten af den nordamerikanske Stat New-York, ca.
48 Kv.mil stor, med vel ½ Mill. Indb. Den
skilles fra Fastlandet ved Long-Island-Sund,
en ren Seilled med gode Havne. Paa Øen
ligger Byen Broocklyn, [[** sic **]] som er Statens største By
næst det ligeoverfor liggende New-York, til hvilket
den betragtes som henhørende.
Longobarder, en krigersk germansk
Folkestamme, som paa Kristi Tider boede i Omegnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
