Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Longobarder - Longomontanus, egentl. Longberg ell. Lomberg, Kristen Sørensen - Longos - Longton - Longueville, se Dunois et Longueville - Longwood - Lons-le-Saulnier - Lónyay, Meinhard - Loomis, Elias - Loos, Daniel Friedrich. — Gottfried Bernhard Loos - Lope de Rueda, se Rueda - Lope de Vega, se Vega - Lopez, Don Carlos Antonio. — Francisco Solano Lopes - Lopez, Narcisso - Loppe. — Den almindelige Loppe. — Sandloppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Longomontllnus
af Elbens Munding, kaldtes oprindelig Vinniler,
men fik Navnet Longobarder paa Grund af sit
lange Skjæg. I det 4de eller 5te Aarh. e. Kr.
udvandrede de, efter Sagnet tvungne af
Hungersnød, trængte ind i Donaulandene under idelige
Kampe med de Folk, med hvem de kom i Berøring
og slog sig ned i Pannonien, hvor de antug
Kristendommen. De undertvang 512 Herulerne
og 566 Gepiderne. Opmuntret dertil af Narses
(s. d.) drog de, anf??rte af den tapre Alboin, 568
over Alperne, efterat han havde fijcenket Longo??
bardernes Land til Avarerne paa det Billaar, at
han skulde faa det igjen, hvis hans Tog mis??
lylledes. Alboin erobrede Norditalien, hvor han
og hans Folk flog sig ned og Landet efter ham fit
Navnet Lombardiet. Det longobardiske Rige bestod
indtil 774, da Karl den store fangede den sidste
Konge Desiderius og indlemmede Landet i det
franlifie Monarki, hvorpaa Longobarderne lidt efter
lidt smeltede sammen med de romanske Folkeslag.
Longomontanus, egentl. Longberg ell.
Lomberg, Kristen Sørensen, dansk Astronom, f. 1562,
d. 1647, blev Student 1588 og var 1589—1600
Tyge Brahes Medhjelper, blev 1603 Rektor i
Viborg og var fra 1607 til sin Død Professor ved
Kjøbenhavns Universitet. Hans Hovedverk er
„Astronomia danica“ (1622), der længe stod i høi
Anseelse; han byggede daa Tyge Brahes
Observationer, men fulgte Kopernikus’s System. I hans
Tid opførtes „Rundetaarn“ i Kjøbenhavn og
indrettedes til et Observatorium, som han beskrev i
et eget Skrift.
Longos, græsk Sofist og Digter i det 4de eller
5te Aarh. e. Kr., forfattede en Hyrderoman
„Poimenika“, som udmærker sig ved en tiltrækkende
Fremstilling og et for den Tid godt Sprog.
Longton, By i det engelske Grevskab Stafford,
har (sammen med Lane-End) 20,000 Indb. og
Pottemagerier.
Longueville, se Dunois et Longueville.
Longwood (udt. Longvud), Gaard paa St.
Helena, var 1815—21 Napoleon den førstes Bolig.
Lons-le-Saulnier (udt. Laang lö Saanie),
Hovedstad i det franske Departement Jura, 10
Mil sydost for Dijon, med 11,000 Indb.; i
Nærheden findes en rig Saltkilde.
Lónyay, Meinhard, Greve af Nagy-Lónya og
Vàsàros Namény, ungarsk Statsmand, f. 1822,
var Medlem af Landdagen og havde 1848 en
væsentlig Andel i Loven om Bøndernes Frigjørelse.
Senere var han Medlem af Ministeriet og virkede
for flere almennyttige Foretagender i Ungarn,
saaledes for Reguleringen af Theiss og for
Oprettelsen af Kreditanstalter. Ogsaa den protestantiske
Kirkes Uafhængighed havde i ham en varm
Talsmand. 1865 spillede han paa Rigsdagen en
fremragende Rolle som Medlem af den store
Syvogsextimandskommission og af Femtenmandskomitéen, som
udarbeidede Planer for Reformer i Forholdet til
Østerrige. 1867 blev han Finansminister i
Andrassys ungarske Kabinet; 1870 aftraadte han,
men blev kort efter Finansminister i det østerrigske
Rigsministerium og var derpaa 1871—72
Ministerpræsident i Ungarn. Han har udgivet flere
fortjenstfulde politiske og økonomiske Skrifter.
Loomis (udt. Lumis), Elias, amerikansk
Mathematiker og Fysiker, f. 1811, studerede ved
Yale-College i Newhaven og var 1833—36 Observator
sammesteds; som saadan var han den første
Amerikaner, som (1835) iagttog den Halleyske Komet.
1844—60 var han Professor ved Universitetet i
New-York og udnævntes det sidstnævnte Aar til
Professor ved Yale-College. 1845—49 bestemte
han Længdeforskjellen mellem New-York og flere
andre amerikanske Byer og var den første, som
maalte den elektriske Strøms Hastighed. Han har
skrevet talrige mindre Afhandlinger i videnskabelige
Tidsskrifter og udgivet en Række Lærebøger og
andre Skrifter om Mathematik, Astronomi og
Meteorologi.
Loos, Daniel Friedrich, tysk Medaljør, f. 1735,
d. 1819, blev 1756 Myntgravør i Magdeburg og gik
senere til Berlin, hvor han en Tid efter ansattes som
Medaljør og 1787 blev Medlem af Kunstakademiets
Senat. Hans Virksomhed var af stor Betydning for
Medaljørkunstens Opkomst. — Hans Søn
Gottfried Bernhard Loos, f. 1774, d. 1843, var
ligeledes Medaljør; han var 1806—12 Myntmester
og senere Generalguardein i Berlin. Her grundede
han en Anstalt for Prægning af Medaljer, fra
hvilken der udgik mange fortræffelige Arbeider.
Han optraadte ogsaa som Forfatter i sit Fag.
Lope de Rueda, se Rueda.
Lope de Vega, se Vega.
Lopez, Don Carlos Antonio, Præsident i
Paraguay, f. 1790, d. 1862, valgtes efter sin Onkel.
Diktatoren Francias Død til anden Konsul 1841
og i 1844 til Præsident paa 10 Aar. Da denne
Tid var udløben, gjenvalgtes han og fik 1857
Myndighed til at bestemme sin Efterfølger. Han
regjerede egenmægtig, men indlagde sig store
Fortjenester ved at fremme Handelen med Udlandet,
sørge for Undervisningsvæsenet og lægge Grunden
til Republikens Hær og Flaade. — Hans Søn
Francisco Solano Lopes, f. 1827, d. 1870,
blev allerede 1845 udnævnt til General og sendtes
1854 som Gesandt til Europa for at afslutte
forskjellige Handelstraktater. Efter sin Tilbagekomst
blev han Krigsminister og bestemtes af Faderen
til hans Efterfølger i Præsidentværdigheden. Som
Følge deraf valgtes han 1862 til Præsident paa
10 Aar og begyndte nu af al Magt at sætte Landet
i Forsvarsstand. 1864 begyndte han Krig med
Brasilien og førte den med overordentlig Energi
og Dygtighed, men ogsaa med en oprørende
Grusomhed. 1868 maatte han opgive sin bedste
Fæstning og førte nu en Guerillakrig i to Aar, indtil
han blev dræbt i en Kamp med det brasilianske
Kavaleri.
Lopez, Narcisso, f. i Venezuela 1799, d. 1851,
tjente under Uafhængighedskrigen i Venezuela i
den spanske Hær, gik siden til Spanien, sluttede
sig ved Ferdinand den syvendes Død 1833 til
Enkedronningens Parti og blev General og
Guvernør i Madrid. Senere blev han ansat i et
Embede paa Kuba; 1848 fattede han Planer om at
bringe denne Ø i de Forenede Staters Besiddelse,
men maatte, da denne Plan opdagedes, flygte
til Rhode-Island og gjorde herfra 1850 med en
Flok Eventyrere et uheldigt Erobringstog til Kuba.
N. A., da han gjentog Forsøget, blev han fangen
og henrettet.
Loppe (Palex), en Insektslægt, som, uagtet den
mangler Vinger, paa Grund af sine Munddeles
Beskaffenhed og sin fuldstændige Forvandling maa
regnes til de bevingedes Orden. Lopperne har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
