Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lori - Lorient eller L’Orient - Loris Melikov, Mikael Tariekovitsch - Lornsen, Uwe Jens - Lorraine - Lortzing, Gustav Albert - Los, se Gaupe - Losna - Lot (Flod). — Departementet Lot. — Departementet Lot-Garonne - Lot (Brodersøn af Abraham) - Lothar. — Lothar den første. — Lothar (Lothar den førstes Søn). — Lothar Sachseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loiient
bestaar af Fugle, Æg, Insekter og forskjellige Slags
Frugt. De lever i Indien, paa Ceylon og
Sundaøerne.
Lorient eller L’Orient (udt. Loriang), Sjøstad
i det franske Departement Morbihan, paa Sydkysten
af Bretagne, har 35,000 Indb., er stærkt befæstet
og er Krigshavn og Flaadestation. Her findes
ogsaa den franske Marines vigtigste Verfter. Byen
er særdeles smuk og velbebygget, Havnen rummelig
og god og Handelen meget livlig. Store Fiskerier
finder ogsaa Sted.
Loris Melikov, Mikael Tariekovitsch, russisk
General, f. 1825, traadte 1848 ind i et
Husarregiment, gjorde som Adjutant hos Fyrst Voronzov
Tjeneste i Kaukasus, blev 1856 Generalmajor,
1863 Generalløitnant, 1865 Generaladjutant og
1875 Kavalerigeneral. 1877 fik han Kommandoen
over den russiske Hær i Armenien, indtog Ardahan
og beleirede Kars, men blev slagen af Mukhtar Pasja
ved Zevin og Guediklar. I Oktbr. seirede han over
Tyrkerne ved Kars. 1879 blev han
Generalguvernør i Kharkov. 1880 blev han
Indenrigsminister og beklædtes med næsten diktatorisk
Myndighed i Anledning af Nihilisternes omsiggribende
Fredsforstyrrelser. I denne Stilling gjorde han
sig fordelagtig bemærket ved Fasthed og Maadehold,
men afskedigedes Vaaren 1881 kort efter Alexander
den tredies Tronbestigelse.
Lornsen, Uwe Jens, Ophavsmanden til den
slesvig-holstenske Bevægelse, f. 1793, d. 1838,
studerede Retsvidenskaben i Kiel og Jena og blev
1830 Landfoged paa Øen Sylt. Endnu førend
han tiltraadte dette Embede udgav han Skriftet
„Ueber das Verfassungswert in
Schleswig-Holstein“, i hvilket han, opflammet af den fra
Frankrige udgaaende Frihedsbevægelse, tog Ordet for
større Frihed i Slesvigs og Holstens Forfatning.
Han krævede disse Landskabers uadskillelige
Forening og en folkelig Forfatning for dem. Hans
Skrift vakte stor Opsigt og Bevægelse; den danske
Regjering saa i ham en farlig Person og lod ham
fængsle kort efter hans Embedstiltrædelse. 1831
dømtes han til et Aars Fæstningsstraf og til at
have sit Embede fortabt. Efter udstaaet Straf
opholdt han sig en Tid paa Sylt, men reiste 1833
til Rio Janeiro for i det tropiske Klima at søge
Bod for sin nedbrudte Helbred. Her forfattede
han Skriftet „Die Unionsverfassung Dänemarks
und Schleswig-Holsteins“ (udg. 1841); 1837 vendte
han tilbage til Europa og bosatte sig, endnu stedse
plaget af Sygelighed, i Genf, hvor han levede i
Ensomhed, indtil man fandt hans Lig i Genfersjøen.
Lorraine (udt. Loræn), fransk Navn paa
Lothringen.
Lortzing, Gustav Albert, tysk Operasanger og
Komponist, f. 1803, d. 1851, var Søn af en
Skuespiller og optraadte allerede som Barn paa Scenen.
1819—22 var han engageret ved Theatrene i
Düsseldorf og Aachen, virkede derpaa i Köln (til
1826), Detmold (til 1833) og Leipzig, hvor han
1844—45 var Kapelmester ved Stadtheatret. Efter
derpaa at have været ansat som Kapelmester i
Wien og igjen i Leipzig samt atter at have
optraadt som Skuespiller, blev han 1850 Kapelmester
ved det nyoprettede „Friedrich-Wilhelmsstädtisches
Theater“ i Berlin. Han komponerede flere Operaer
og Syngespil, til hvilke han for det meste ogsaa
selv skrev Text; de mest bekjendte af hans Arbeider
er „Czar og Tømmermand“ og „Vildskytten“.
Los, se Gaupe.
Losna, en langstrakt og smal Indsjø i
Gudbrandsdalen, Kristians Amt, gjennem hvilken
Gudbrandsdalslaagen gaar. Den er 2 Mil lang.
Lot (udt. Laa), Biflod til Garonne i det sydlige
Frankrige, udspringer i Departementet Lozère,
gjennemstrømmer i vestlig Retning dette Departement
samt Aveyron, Lot og Lot-Garonne og udmunder
ved Aiguillon efter et Løb af 63 Mils Længde.
Den optager flere Bifloder og er seilbar i en
Længde af over 40 Mil. — Departementet
Lot er 94 Kv.mil stort og har 288,000 Indb. Det
er dels opfyldt af Udløbere fra Auvergnebjergene,
dels Bakkeland, i det hele frugtbart og giver godt
Udbytte af Agerbrugs- og Fædriftsprodukter.
Industrien frembringer navnlig Uldvarer; af
særlig Vigtighed er de talrige Møllebrug. Handelen
med Korn, Mel, Vin, Hamp og Lærred er betydelig.
Hovedstad Cahors (s. d.). — Departementet
Lot-Garonne, i Sydvest for det foregaaende.
er 96 Kv.mil stort og har 319,000 Indb. Landet
danner en bølgeformet Slette, som kun i Syd
faar et mere bakket Udseende ved Udløberne fra
Pyrenæerne; Jordbundens Frugtbarhed er høist
forskjellig, dog avles der langt mere Korn, Vin
og andre Jordbrugsprodukter end der forbruges.
Den her dyrkede Tobak gjelder for den bedste i
Frankrige. Kvægavlen er ligeledes betydelig ; ogsaa
Industrien og Handelen er vigtige Næringsveie.
Hovedstad Agen (s. d.).
Lot var Brodersøn af Abraham, fulgte denne
fra Ur i Khaldæa til Kanaan, derfra til Ægypten
og tilbage igjen til Kanaan; han bosatte sig i
Sodoma, hvor han og hans Familie var de
eneste „Retfærdige“, som fandtes værdige til at
frelses, da Byen gik under. Advaret af Engle
begav de sig paa Veien fra Byen, da Ilden og
Svovlet begyndte at regne ned over den; hans
Hustru saa sig mod Englenes Befaling tilbage og
forvandledes til en Saltstøtte. Lot drog til Zoar,
hvor han med sine to Døde avlede Sønnerne
Moab og Ammi, fra hvilke Moabiterne og
Ammoniterne angaves at nedstamme.
Lothar, Navn paa to Keisere i det tysk-romerske
Rige. — Lothar den første, Søn af Ludvig
den fromme, f. 795, d. 855, blev 817 bestemt
til Faderens Efterfølger, medens hans Brødre
skulde have Aqvitanien og Baiern og være ham
underordnede. Senere forandrede Faderen denne
Ordning til Fordel for sin yngste Søn Karl; det
kom nu til gjentagne Oprør af Brødrene, Lothar
mistede sin Værdighed som Medregent. hvortil
han var bleven udnævnt, men vilde efter Faderens
Død tage hele Riget i Besiddelse som Keiser.
Hans Brødre Ludvig og Karl forbandt sig med
hinanden og slog ham ved Fontenai 841. Efter
lngere Tids Kamp sluttedes 843 Forliget i Verdun,
ved hvilket Lothar fik Keiserværdigheden, Italien
og en Landstrækning, som begrændsedes af Rhone,
Saone, Maas, Alperne og Rhinen samt tillige
omfattede Wesers Munding med Friesland. Han
var en svag Regent, som hverken forstod at hævde
sin Magt udadtil mod Araberne og Normannerne
eller indadtil mod Adelen og Geistligheden. Efter
12 Aars Regjering delte han sine Lande mellem
sine Sønner og gik i Kloster. — Hans anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
