Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lothar. — Lothar den første. — Lothar (Lothar den førstes Søn). — Lothar Sachseren - Lothian - Lothringen (fr. Lorraine). — Nedrelothringen og Øvrelothringen. — Det tyske Lothringen, se Elsas-Lothringen. — Det franske Lothringen indbefatter Meuse, Meurte et Moselle og Boges (se disse Art.) - Lotofager - Lotos. — Lotostræet. — Den blaa Lotos, den ægyptiske Lotos og Nelumbo - Lotteri. — Tallotteri (Lotto, genuesisk Lotteri). — Klasselotteri (hollandsk Lotteri). — Industri- eller Varelotterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lothilln
Søn, Lothar, fik den Del af Faderens Lande,
som efter ham blev kaldt Lothringen (s. d.). —
Lothar Sachseren, f. ca. 1070, d. 1137, fik
1106 Hertugdømmet Sachsen. Han sluttede sig
til de Fyrster, som var misfornMde med Henrik
den femtes Regjering, og kjæmpede med Held mod
ham; efter Henriks Død valgtes han med Und
ladelse af de brugelige Former til tyst Konge af
det klerikale Part! med Erkebiskop Adalbert af
Mainz i Spidsen (1125). Han var en dygtig og
kraftig Fyrste. Med Hohenstauferne kom han i
Strid og styrkede under Kampen sin Magt ved at
gjøre Welferen Hertug Henrik den stolte af Baiern til
fm SvigersM og forlene ham med Sachsen. Fra
den Tid skriver sig den langvarige Strid mellem
Welferne og Hohenstauferne. 1126 gjorde Lothar
Hertugerne af Bøhmen og Polen til sine Vasaller;
Grev Konrad af Wettin gav han Markgrevskabet
Meissen og Herwg Konrad af Zähringen Grev
fiabet Burgund. Efter den vendiske Konge Henriks
Død gav han det obotritiske Kongerige til den
danske Prins Knut Lavard; efter Knuts Mord
tvang han hans Broder Magnus, som havde
bemægtiget sig Landet, til at modtage det som
keiserligt Len. Under Striden mellem de to Modpaver
Innocens den anden og Anaklet den anden holdt
Lothar med førstnævnte, som han efter hans Flugt
førte tilbage til Rom, og af hvem han 1133 blev
kronet til romersk Keiser. Efter sin Tilbagekomst
til Tyskland underkastede han sig ganske
Hohenstauferne, men gav dem dog de dem fratagne Lande
tilbage som Len. Imidlertid havde Roger af
Sicilien tvunget Pave Innocens til Flugt. Paa Pavens
Bøn gjorde Lothar 1136 et nyt Tog til Italien,
fordrev Roger til Sicilien og gav Fyrst Rainulf
Kalabrien og Apulien til Len. Paa Tilbageveien
døde han nær Trient.
Lothian (udt. Lodhian), et for sin Frugtbarhed
bekjendt Landskab i Skotland, i Syd for Firth of
Forth, omfatter de tre Grevskaber Haddington
(Øst-Lothian), Edinburgh (Mid-Lothian) og
Linlithgow (Vest-Lothian).
Lothringen (fr. Lorraine), tidligere et tysk
Hertugdømme, som fik Navn efter Keiser Lothar
den første, der ved det frankiske Monarkis Deling
fik Landene mellem Schelde, Rhin, Maas og Saône,
og hvoraf det senere Hertugdømme Lothringen
udgjorde en Del. Mellem Frankrige og Tyskland
førtes der langvarige Stridigheder om dette Land,
og 959 blev det delt i to forskjellige HertugdMmer,
Nedrelothringen og Øvrelothringen. Det
første, hvis Herskere senere kaldte sig Hertuger af
Brabant, forenedes 1430 med Burgund.
Øvrelothringen blev 1046 af Keiseren overdraget til
Grev Albrecht af Elsas, hvis mandlige
Efterkommere besad Landet indtil 1431, da det ved
Giftermaal lom til Huset Anjou. Efter en Række
Forviklinger afstod den sidste Hertug Frans Stephan
(den senere Keiser Frans den første af Østerrige)
1766 Lothringen til Frankrige, hvormed det
forenedes, indtil 1871, da Frankrige ved
Fredsslutningen maatte afstaa en Del deraf tilligemed Elsas
til Tyskland. — Det tyske Lothringen, se
Elsas-Lothringen. — Det franske Lothringen indbefatter
Departementerne Meuse, Meurte et Moselle og
Boges (se disse Art.).
Lotofager, d. e. „Lotosspisere“, hos Grækerne
Navn paa et Folk, som angaves at bo i
Nordafrika, ved det lille Syrte; de nærede sig
hovedsagelig af de honningsøde Lotosfrugter og beskreves
som fredelige og gjestfrie. Hos dem fik ifølge
Homer den omflakkende Odysseus en god
Modtagelse, men hans Kammerater fandt saa stort Behag
i Lotosfrugterne, at de glemte sit Fædreland og
vilde blive tilbage hos Lotofagerne.
Lotos kaldte Grækerne forskjellige Planter, hvis
Frugter eller Fro tjente til Menneskeføde. Af disse
Planter, som tilhører forskjellige botaniske Slægter,
kan mærkes Lotostræet (Zizyphus Lotus), der
hører til Troldhægfamilien og voxer i Nordafrika og
Sydeuropa. Det har Stenfrugter af Størrelse som
vilde Plommer; de er søde og velsmagende og er
et vigtigt Næringsmiddel for den fattigere Klasse
i de nordafrikanske Lande. — Navnet brugtes ogsaa
om flere Planter af Nøkkeroseslægten, saaledes den
blaa Lotos (Nymphaea caerulea), den
ægyptiske Lotos (Nymph. Lotus) og den prægtige
Nelumbo (Nelumbium speciosum). Alle disse
voxer i stillestaaende eller langsomt flydende Vand
og forekommer især i Nilen, den sidste ogsaa i
Ganges. Baade i Ægypten og Indien var Lotosen
Gjenstand for religiøs Ærbødighed, og Planten
spiller en Rolle i begge Landes Mythologi.
Nelumboen er en prægtig Vandplante, med
store rosenrøde, hvide, gule eller blaalige Blomster.
Baade af denne og den ægyptiste Lotos spistes i
Oldtiden og spises endnu Bladene, Stilkene og
Frugterne, hvilke sidste ligger i den tykke
Blomsterbund og kaldes ægyptiske Bønner. — Med de
navnte Planter maa ikke forvexles den Slægt, der
i Systemet med sit latinske Navn kaldes Lotus
og som hører til de Erteblomstrede; denne Slægts
norske Navn er Tiritunge (s. d.).
Lotteri kaldes enslags Lykkespil, der beror
paa Lodtrakning. Trods det uheldige i at
opmuntre Spillesygen, har dog de fleste Lande gjort
Lotteri til en Statsinstitution, hvorved paa den
ene Side Statskassen kan have en ikke ubetydelig
Gevinst, medens paa den anden Side Garantien
for de Spillende pleier at være større, end om
Lotteriet var et privat Foretagende. — Der gives
to væsentlig forskjellige Slags Lotteri, Tallotteri
(Lotto, genuesisk Lotteri) og Klasselotteri
(hollandsk Lotteri). Det førstnævnte bestaar deri, at
Spilleren blandt Tallene 1—90 udvælger et eller
flere, høist fem, paa hvilke han vædder en vis
Sum; der trækkes 5 Tal ad Gangen, og hvis det
eller de af Spilleren nævnte Tal befinder sig blandt
dem, har han vundet en Gevinst, der er et bestemt
Antal Gange større end Indskuddet. Den, som kun
vædder paa ét Tal, siges at besætte et „Udtræk“;
to, tre, fire og fem Tal kaldes henholdsvis en
Ambe, Terne, Kvaterne og Kvinterne. Sandsyn
ligheden for, at den Spillende skal vinde, lader
sig mathematisk beregne og Gevinstens Størrelse
paa denne Maade med Lethed fastsatte; men for
at Lotterientreprenøren (i de fleste Tilfælde Staten)
skal faa en vis Fordel af Indretningen, sættes
Gevinsten altid lavere end den ifølge
Sandsynlighedsberegningen skulde være. Tallotteriet har overalt
vist sig at være en yderst fordærvelig Institution,
som derfor i den senere Tid indskrænkes og
afskaffes paa de fleste Steder. Det tillader selv de
fattigste at deltage og gjør derved dobbelt Skade,
idet det lokker disse, der mindst kan taale det, til
at kaste sine Penge bort i Haab om Vinding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
