Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftballon, Aërostat. — Montgolfièrer. — Chartièrer - Luftpumpe. — Kviksølvluftpumpen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftballon
Ulykkestilfelde opljjstes dog Korpset efter et Par Aars
Forl??- 1812 anvendte Russerne store Balloner,
hvorfra Bomber skulde kastes ned paa Fienden; dette
mislylkedes, men Idéen blev gjenoptagen as Bster
rigerne, som under Malgheras Beleiring 1849
opsendte store Papirballoner, fra hvilke Masser af
Bomber af sig selv skulde regne ned over Byen.
Vinden drev dog disse Balloner i en anden
Retning end formodet, og Bomberne faldt ned i den
østerrigske Leir. I den italienske Krig 1859
anvendte Napoleon den tredie Luftskipperne Nadar
og Godart, til at udspeide Østerrigernes Stilling
ved Solferino, og den førstnævnte skal have
opnaaet fra Ballonen at optage et, dog temmelig
utydeligt fotografisk Billede af Stillingen. Ogsaa
i den amerikanske Borgerkrig fandt Ballonen
lignende Anvendelse. I den fransk-tyske Krig
1870—71 benyttede begge de stridende Parter
Luftballoner i Rekognosceringsøiemed, men uden videre
Held; derimod gjorde Luftskibene god Tjeneste under
Paris’s Beleiring som Midler til at sætte den
indesluttede By i Forbindelse med Udenverdenen.
Postmesteren i Paris tog nemlig et Antal
Luftskippere i sin Tjeneste, og der opsendtes fra 14de
Septbr. 1870 til 28de Jan. 1871 fra Paris 64
Balloner med 358 Brevduer og 10,000 Kilogram
Breve. Af disse Balloner forulykkede 18, 6 faldt
i Tyskernes Hender og 2 faldt i Havet, men de
tiloversblevne gjorde dog uberegnelig Nytte. Enkelte
Balloner gjorde eventyrlige Reiser til Holland,
Afrika osv., og en faldt ned paa Lifjeldet i Telemarken
i Norge. Med en saadan Postballon tog Gambetta
om Vinteren fra det beleirede Paris og kom til
Tours. — Efter Krigen tog man med Iver fat paa
Problemet at gjøre Ballonerne styrbare. Et Forsøg
herpaa var gjort 1852 af Giffard, som havde anvendt
en Propel, der dreves af en liden Dampmaskine;
hans Forsøg gjenoptoges nu af Ingeniøren Dupuy
de Lôme. Denne indsaa, at det for Øiemedet var
nødvendigt først og fremst at bevare Ballonen
lige stærkt spendt, om end noget af Gasen blev
sluppet ud, endvidere at give den en slankere Form
og endelig at sætte den i fastere Forbindelse med
Gondolen. Det første Resultat opnaaedes ved inde
i den egentlige Hovedballon at anbringe en mindre,
som kunde fyldes med atmosfærisk Luft og derved
holde Ballonen spendt, medens den dalede. De Lôme
konstruerede efter dette Princip en Ballon af oval
Form, 86 Meter lang, 14 Meter bred og høi og
af 3,454 Kubikmeters Indhold. Gondolen var 6
Meter lang og 3 Meter bred; til den fæstedes en
Propel med 4 Vinger af 1 Meters Brede,
overtrukne med Silke. Skruen dreiedes af 4 Mand
og gjorde 21 Omdreininger i Minutet, hvorved
Ballonen gjorde en Fart af 2,22 Meter i Sekundet.
Ved Anvendelsen af flere Mands Kraft kunde
Hurtigheden forøges. Mellem Gondolen og
Ballonen udspendtes desuden et trekantet Seil, som
ved en Stang kunde stilles i forskjellig Retning.
Prøvefarten med denne Ballon fandt Sted fra
Vincennes i Februar 1872 og gav forholdsvis
gode Resultater, idet Ballonen i 2 Timer
tilbagelagde en Længde af over 14 Mil, og det viste sig,
at man kunde overvinde Virkningen af en
Luftstrømning, hvis Hastighed var mindre end
Ballonens. Efter lignende Principer konstruerede den
tyske Ingeniør Hänlein en Ballon, hvis Skrue
dreves af en Gasmaskine, men som blev ødelagt
Luftpumpe
af en Storm, endnu inden Forsøgene med den var
afsluttede. I den nyeste Tid har man foreslaaet
istedenfor Damp- og Gasmaskiner, som er farlige
paa Grund af den yderst brændbare Gas, hvormed
Ballonerne fyldes, at anvende Elektricitet som
Drivkraft. Imidlertid er endnu, skjønt Fremskridt som
ovenfor vist er gjorte, Problemet om
Luftballonernes fuldstændige Styring endnu langt fra sin
Løsning. Luftreiser foretages fremdeles væsentlig som
en Kuriositet, engang imellem ogsaa i
videnskabeligt Øiemed for at udforske Luftens Temperatur,
Tæthed, Sammensætning m. m. i dens høiere Lag.
Luftpumpe, et Apparat til at fortynde eller
fortette Luften i et lukket Rum. Den 1650 af
Otto v. Guericke konstruerede Luftpumpe bestaar
i det vesentlige af en Messing- eller Glascylinder,
som indvendig er serdeles omhyggelig affleben, og
hvori en Kolbe af flere Lag tat sammenpressede
Læderskiver, i Randen besmurt med Fedt, bevæger sig
lufttæt frem og tilbage. Cylinderens ene Ende er
lukket, og fra den gaar et Rør til det Rum, som
stal udpumpes (Recipienten); til dette Rum anvendes
oftest en Glasklokke, der er hvelvet over en Glas
eller Messingplade, til hvilken den lufttet slutter.
Naar Kolben er stndt hen til den lukkede Ende af
Sylinderen og Forbindelsen med Recipienten tilveie
bragt, beveges Kolben opad mod Cylindereus aabne
Ende, hvilket ved store Luftpumpninger ofte ster
ved en Tandstang og et Tandhjul. Herved opstaar
der inde i Cylinderen et lufttomt Rum, hvori den
i Recipienten vermde Luft stiger op og udbreder
sig, saaledes at baade Recipienten og Cylinderen
kommer til at indeholde en Luft, der er tyndere
end den, atmosferiste Luft udenfor. Naar nu For
bindelsesr^ret lukkes lufttet ner det Vted, hvor
det udmunder i Cylinderen, og den i denne sidste
indtrengte Luft flasses Vei til at undvige, kan
Kolben atter ftres tilbage til Cylinderens lukkede
Ende, Wret igjen settes i Forbindelse med
Cylinderen og den forrige Bevegelse gjentages.
Saaledes kan man vedblive at fortynoe Luften
inde i Recipienten i HK Grad, men et absolnt
lufttomt Rum ladn sig paa denne Maade ikke
tilveiebringe. For afvexlende at tilveiebringe og
afbryde Forbindelsen mellem Cylinderen og Re
cipienten forsynes den førstnevnte med en Bennl
i Bunden, der lukker sig over ForbindelsesrMts
Munding, naar Kolben drives nedad, og aabner
sig, naar den igjen heves; Kolben forsynes ogsaa
med en Ventil, som aabner sig i modsat Retning
og saaledes lader Luften strømme ud, naar Kolben
senkes, men lukker sig, naar den hæves. En anden
Methode anvender til Opnaaelsen af det samme
Memed en eiendommelig konstrueret Hane. Efter
disse to Konstruktioner skjelner man mellem
Hane- og Ventilluftpumper. Den første Slags kan uden
videre ogsaa bruges til at fortette Luften i
Recipienten, naar Hanen ved Kolbens Bevægelser
bringes i den modsatte Stilling af den, hvori den
dreies, naar Luften stal fortyndes; Ventilpumperne
faar, naar de skal bruges til Luftfortætning,
Ventiler, som aabner sig i modsat Retning af den
ovenfor beskrevne. — I den senere Tid har man
optaget en ældre Idé og efter denne konstrueret
Kviksølvluftpumpen, der er indrettet som et
stort Barometer, hvis Vakuum er sat i
Forbindelse med Recipienten og tillige har en Hane,
hvorigjennem det kan korrespondere med den ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
