Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftpumpe. — Kviksølvluftpumpen - Luftrør, se Lunge. — Luftrørshoved, se Strubehoved - Luftspeiling, Fata Morgana - Luftsvulst (Emfysem) - Lugar - Lugger. — Luggerseil - Lugo - Lugos - Lugt. — Lugtesansen - Luini ell. Luino, Bernardino. — Aurelio Luini - Luise Augusta Vilhelmine Amalie (Dronning af Preussen). — „Luisenstift“ - Lukas - Lukas fra Leiden, egentl. Lukas Jakobsz - Lukaszevicz, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftrsr
Luft. Lukkes Hanen og Barometrets
Kviksølvbeholder sænkes, synker ogsaa Kviksølvsøilen i
Barometerrøret, og Luften i Recipienten fortyndes paa
samme Maade som ved den almindelige Luftpumpe;
afstænges Recipienten, medens Hanen aabnes og
Kviksølvbeholderen løftes op, drives den i Rørets
Vakuum indtrængte Luft ud. Ved fortsat Arbeide
med Kviksølvpumpen, der nu hyppig anvendes ved
videnskabelige Experimenter, kan man opnaa en
langt større Fortyndning af Luften end med den
almindelige Luftpumpe.
Luftrør, se Lunge. — Luftrørshoved, se
Strubehoved.
Luftspeiling (Fata Morgana), en optisk
Fremtoning, som stundom under særegne Luftforhold
ved stærk Varme eller Solskin viser sig over større
Sletter eller Vandflader. Den opstaar ved, at de
nedre Luftlag er stærkt opvarmede og altsaa mere
fortyndede end de øvre, hvorved deres
Straalebrydningsevne bliver forskjellig. Naar en
Lysstraale gaar i skraa Retning fra et tyndere til et
tykkere Luftlag, eller omvendt, saa brydes den, d.
v. s. dens Retning forandres, saa at den i en vis
Frastand tilsyneladende viser sig paa et andet Sted
end der, hvor Gjenstanden virkelig befinder sig. (Se
Art. Straalebrydning.) Saaledes kan man paa
Havet eller ved Kysten undertiden, naar det er
meget varmt, se Skibe, som endnu ikke er saa
nær, at de er dukkede frem af Horisonten, et Stykke
oppe i Luften og som oftest i omvendt Stilling.
— Luftspeilinger forekommer hyppigst i de varme
Landes Ørkener og ved Siciliens Kyster. Af og
til sees paa de forskjelligste Steder mere indviklede
Luftspeilinger, idet Byer, Arméer osv. viser sig i
Luften, og hvis Aarsager endnu ikke ganske er opklaret.
Luftsvulst (Emfysem), Ansamling af Luft under
Huden, opstaar paa Brysthuden især ved
Ribbensbrud og samtidig Beskadigelse af Lungen; ved dennes
Helbredelse forsvinder Luftsvulsten af sig selv.
Lugar, et i et Skibs Forende under Dækket
indrettet Rum til Opholdssted for Mandskabet. I
den senere Tid er Lugaren for en stor Del bleven
afløst af et paa Dækket staaende Ruf.
Lugger, et to- eller tremastet hurtigseilende
mindre Skib, med Raaseil (Luggerseil); er nu for
en stor Del gaaet af Brug.
Lugo, 1) By i den italienske Provins Ravenna,
med 9,000 Indb. 2) Provins i Spanien, 175
Kv.mil stor, med 475,000 Indb. — Hovedstaden
Lugo, ved Floden Minho, har 21,000 Indb. og
Svovlkilder.
Lugos, By i Ungarn, ved Floden Temes, med
12,000 Indb., betydelig Handel og store Markeder,
er Sæde for en græsk-katholsk Biskop.
Lugt, den Egenskab ved Gjenstandene, at de
kan fornemmes ved Lugtesansen. Denne, der
har sit Sæde i Næsehulens Slimhinde, hvor
Lugtenervens fineste Forgreninger er udbredte, kan kun
paavirkes af Stoffer, som er i luftformig Tilstand;
at derfor en Ting har Lugt, beror paa, at fine
Partikler af dens Substans forflygtiger i Luftform.
De ved denne Sans vakte Forestillinger er af en
overveiende subjektiv Karaktér og undertiden aldeles
forskjellige hos de forskjellige Individer.
Lugtesansens Hovedopgave synes at være den at
undersøge Beskaffenheden af den Luft, som indaandes,
hvorfor ogsaa dens Organ ligger ved Indgangen
til Luftveiene.
Luini ell. Luino, Bernardino, italiensk Maler
af den mailandske Skole, f. i den anden Halvdel
af det 15de Aarh., d. ca. 1530, var en af sin Tids
produktiveste og flittigste Kunstnere. Han malede
talrige Fresker, deriblandt „Kristi Hudstrygelse“ i
San Giorgio i Mailand, „Kristi Tornekroning“ i
San-Sepolcro, „De Vises Tilbedelse“ i
San-Eustorgio, en Madonna i Sta.-Maria delle Grazie
i Mailand samt fremfor alt en kolossal
Fremstilling af Kristi Korsfæstelse i Sta.-Maria degli
Angeli i Lugano. Af hans Staffelibilleder er
Johannes Døberen som Barn, legende med et Lam,
(i Ambrosiana i Mailand) og „Herodias“ (i
Tribuna i Florens) de bedste. Hans Billeder har en
vis fint naiv Karaktér, Koloriten er af stor
Skjønhed, og Tegning og Komposition i Regelen særdeles
heldige. — Ogsaa hans Søn Aurelio Luini
var Maler.
Luise, [[** komma sic, feil **]] Augusta Vilhelmine Amalie, Dronning
af Preussen, f. 1776, d. 1810, Datter af Hertug
Karl af Mecklenburg-Strelitz, blev 1793 gift med
den daværende Kronprins, senere Konge af Preussen
Fredrik Vilhelm den tredie. Hun blev i en sjelden
Grad agtet og elsket af Folket ved sin
Velgjørenhed og sit ædle Sind. Til Minde om hende
oprettedes i Berlin „Luisenstift“, en
Opdragelsesanstalt for unge Piger; hendes Statue reistes 1876
i Dyrehaven i Berlin.
Lukas, Forfatteren af det tredie af de fire
Evangelier og af Apostlernes Gjerninger, var en
af Paulus’s Ledsagere paa hans Missionsreiser.
Efter Kol. 4, 14 var han Læge; ifølge en anden
Tradition var han Maler, født i Antiokia i
Syrien og en af de 70 Disciple. Han skal vare død
i en Alder af ca. 80 Aar.
Lukas fra Leiden, egentl. Lukas Jakobsz,
fremragende hollandsk Maler, f. 1494, d. 1533,
var først Elev af sin Fader Hugo, senere af
Cornelis Engelbrechtsen. Han gjorde allerede som
Barn store Fremskridt og erhvervede sig ved
flittige Studier en overordentlig udviklet Teknik, men
nedbrød ogsaa derved sin Helbred og var hele sit
Liv sygelig. 1521 nedsatte han sig i Antwerpen,
hvor han gjorde Bekjendtskab med Dürer, som
besøgte ham paa sin nederlandske Reise og malede
hans Portræt; snart flyttede han imidlertid tilbage
til sin Fødeby Leiden. Han malede baade i Olie,
Vandfarver og paa Glas; ligeledes stak han i
Kobber og leverede enkelte Tegninger for Træsnit.
Han havde især sin Styrke i at fremstille sin
Samtids Hverdagsliv og behandlede Emner af den
hellige Historie paa en vis genreagtig Maade, der ikke
altid stemmer med Emnets Karaktér. Mest
bekjendte er hans Kobberstik, særlig Kristi Lidelse
(14 Blade), Kristi Fremstilling for Folket, en stor
Komposition med over 100 Figurer m. fl. Af
hans Malerier, som er temmelig sjeldne, kan
nævnes „Den yderste Dom“ (i Leiden),
„Schakspillerne“ (i Berlin), et Alterbillede i Paris og et
andet i Antwerpen. I sine senere Aar søgte han
at tilegne sig den mere ideale italienske Stil, uden
at dette lykkedes ham.
Lukaszevicz (udt. Lukasjevitsj), Josef, polsk
Historieskriver, f. 1797, d. 1873, studerede i Krakau,
bereiste derpaa Vestpreussen og Polen, hvor han
gjennemforskede Bibliotheker og Arkiver, og var
1829—52 Bibliothekar ved det grevelige
Rasczynskiske Bibliothek i Polen; samtidig var han Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
