Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lykurgos (Spartas Lovgiver) - Lykurgos (atheniensisk Statsmand) - Lykæos - Lymfe. — Lymfekarrene. — Lymfekjertler. — Lymfehjerter. — Lymfangitis - Lyn, Lynild. — Fulguriter. — Torden (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyn, LynildLytnrgoS 363
Sange) og Ægypten vendte han tilbage til Sparta
og gav paa sine Medborgeres Begjering og med
det delfiske Orakels Billigelse sin Fødeby en
Forfatning, som væsentlig var en systematisk
Sammenstilling af ældre Skik og Brug med Tilføielse af
enkelte nye Momenter. Hovedtrækket i denne
Forfatning er en total Underordning af alle private
Interesser under Statens. De to arvelige
Konger bibeholdtes, men ved Siden af dem stilledes
et Raad af 28 ældre Mand (Geronter), som
sammen med dem havde den øverste Ledelse af
Statens Anliggender. Folkeforsamlingen, hvori enhver
Spartaner fra sit tredivte Aar kunde deltage, havde
Afgjørelsen med Hensyn til Lovgivning, Valg af
Embedsmænd, Krigserklæring og Fredsslutning.
Lykurg gav detaljerede Bestemmelser om
Privatlivet og Opdragelsen, alle bestemte til at befordre
Tarvelighed og Simpelhed, Dygtighed i alskens
Idrætter, Tapperhed og Ligegyldighed for
legemlige Ubehageligheder hos det spartanske Krigerfolk.
For at forebygge, at Fremmedes Exempel skulde
gjøre nogen Forandring i hans eiendommelige
System, forbød han Spartanerne at reise i
Udlandet og Fremmede at komme til Sparta. Efter
at han havde afkrævet Kongerne, Geronterne og
samtlige Borgere en høitidelig Ed paa, at de
indtil han kom igjen ikke skulde forandre noget i de
af ham forfattede Love, forlod han Sparta og
vendte aldrig tilbage, forat saaledes Eden kunde
binde Spartanerne for alle Tider. Ifølge nogle
Beretninger sultede han sig frivillig ihjel. Han
nævnes ogsaa som Indstifteren eller Gjenopretteren
af de olympiske Lege.
Lykurgos, atheniensisk Statsmand og Taler,
f. ca. 390 f. Kr., d. 323, studerede Rhetorik og
Filosofi under Veiledning af Isokrates og Platon
og optraadte derefter i det offentlige Liv som en
anset Repræsentant for det mod Makedonerne
fiendtlige Parti. Efter Slaget ved Khoeroneia
traadte han som Forstander for Statens Indtægter
i Spidsen for Athens Finansvæsen, hvilket
Embede han paa den mest udmærkede Maade
forvaltede i 12 Aar. Ham skyldes en stor Del
offentlige Byggeforetagender i Athen saavel til Nytte
som til Pryd. Baade som Statsmand og for
Retten i Egenskab af Sagfører viste han sig som
en Mand af fast Karaktér og ubøielig
Retfærdighed, hvorfor han var i høi Grad frygtet som
Anklager. Af de 15 Taler af ham, som nævnes hos
gamle Forfattere, er kun en opbevaret, nemlig en
Anklagetale mod Leokrates for Fædrelandsforræderi;
den er fra Indholdets Side fortræffelig, men i
det sproglige Udtryk noget stiv og ubehjelpelig.
Lykæos, Tilnavn for Zeus, efter Bjerget Lykæos
i Arkadien. — Ogsaa Pan tillagdes det samme
Tilnavn.
Lymfe, en farveløs eller gulagtig Vædske, som
dannes rundt om i Legemets Væv og
indeholder Produkterne af deres Stofvexel. Vævenes
Ernæringsvædske, det gjennem Haarkarrenes Vægge
udsivende Blodserum, undergaar ved Stofvexelen
en faadan Forandring, at dets Fedt og tildels
dets ZEggehvide fortares, medens det til Gjen??
gjeld tilf??res Urinstof og en betydelig Mangde
Kulsyre. Den saaledes dannede Vadste, Lym
fen, ftyder efter at have beskyllet Vavene igjen
tilbage, idet den samler sig fjsrst i yderst sine Haar
kar, dernast i Mre Aarestammer, som opstaar ved
hines Forening. Disse Aarestammer,
Lymfekarrene, har en lignende Bygning som Venerne
og er ligesom disse forsynede med Klapper. Paa
enkelte Steder udvider de fig til Lymfekjertler,
rundagtige Legemer as en Erts til en HasselnM
St??rrelse, i hvilke Lymfekarrene forgrener sig og
tr??der i inderlig Berprelse med Blodhaarkarrene.
I disse Kjertler undergaar Lymfevadsken betyde
lige kemisle og andre Forandringer. Lymfekarrene
samler fig tilsidst i to Hovedstammer, af hvilte
den ene, der optager den fra Benene og Bugen
kommende Lymfe, felger Rygraden ftaa venstre
Side fra den anden eller tredie Lcendehvirvel ind
til Halsen, hvor den udmunder i den venstre Wgle
bensvene. Den anden, der samler Lymfen fra
den HKre Arm, Halsens, Brystets og Hovedets
Wire Side, udmunder i den HMe N^glebensvene.
Lymfen beveges i Karrene dels ved Trykket af
den stadig fra Haarkarrene udsvedende nye Lymfe,
dels ved Kontrattion af de Karrene omgivende
Muskler; hos nogle Dyr, saaleoes hos Amsibierne
og nogle Fugle, bevceges den ved eiendommelige
Muskelapparater, de pulserende Lymfehjerter.
— Paa sin Vei til Blodet forandres Lymfen for
nemmelig derved, at den i Lymfekjertlerne optager
cellede Bestanddele, Lymfelegemer, som er iden
tiske med de farvMe Blodlegemer og, naar de
kommer over i Blodet, forvandles til r^de Blod
legemer. Ved Optagelsen af disse Celler samt af
fint fordelt Fedt faar Lymfen et meltelignende
Udseende. Ligesom Lymfen i sin kemifke Sammen
fatning er meget lig Blodet, saaledes koagulerer
den ligesom dette, naar den udscettes for Luften,
idet den stiller sig i en fast Kage og et llart, faroelM
Serum. — Den langs Rygraden lMende store
Lymfekarstamme optager de fra Tarmvaqgene kom
mende Chyluskar, som delvis optager den fordoiede
Narings Bestanddele, saa at Lymfestammens Ind
hold ovenfor dette Sted er en Blanding af forbrugte
Stoffer og Erncrringsstoffer. — Lymfekjertlerne er
underkastede forfijellige sygelige Forandringer. Bed
visse Sygdomme i hele Legemet, saaledes Skrofulose,
Syfilis, Kraft, Tuberkulose, hovner de op over hele
Legemet; det samme er Tilfaldet med Kjertlerne
i enkelte Legemsdele, som angribes af visse Syg
domme. Betandelser og Materiedannelse i Lymfe
kjertlerne kaldes Buboner; den orientalske Pest
frembringer Buboner i alle Legemets Lymfekjertler.
Selve Lymfekarrene kan forsnevres ved Tryk af
Svulster o. lign. eller tilstoppes af forskjellige
Slags Materier, som da sprer til Vattersot i de
ftaagjeldende Legemsdele. Betandelse i Lymfe??
karrene, Lymfangitis, udgaar mest fra Betan
delser i Huden og Lellevavet samt fra forgiftede,
med forraadnede organiske Substanser inficerede
S??ar; den medfarer en smertelig Ophovnen af
det angrebne Lem med Wdme i Huden og ledsaget
af Feber. Den ender enten med Fordeling eller
med Dannelse af Bylder langs det betandte
Lymfekar.
Lyn, Lynild, det Lysfænomén, som ledsager
Udladningen af en elektrisk Sky (Tordensky). Lynet
kan vise sig i forskjellige Skikkelser, dels som
smale, skarpt begrændsede, slangebugtede Lysstriber,
dels mere diffust; Arago opstiller som en tredie
Form for Lynet de meget sjelden forekommende
Ildkugler, som i Tordenveir bevæger sig gjennem
Luften med en ringe Hastighed og pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
