Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyn, Lynild. — Fulguriter. — Torden (s. d.) - Lynafleder - Lynchjustits, Lynchning, Lynch law. — John Lynch - Lyndhurst, John Singleton Copley, Baron - Lyngdal. — Lyngdalsfjord. — Lyngdalselven - Lyngen. — Lyngsfjeldene - Lyngfamilien. — Bærlyng. — Tranebær. — Melbær. — Rypebær. — Bladlyng. — Røslyng eller Bustelyng. — Klokke- eller Poselyng. — Blaalyng. — Grepplyng. — Azalea pontica. — Finmarkspors, s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lynafleder Lyngfamilien364
forsvinder, snart med, snart uden et Knald. Lynet
(d. v. s. Lysningen) skriver sig fra den elektriske
Gnist, som udlades af de med Elektricitet mcrttede
Tordenskyer. Denne Gnists Kraft er overordent
lig stor. Den kan splintre store Trcrer, knuse og
slynge bort selv tunge Gjenftande, smelte Metaller
og tamde Ild paa brandbare Gjenstande. Gjen
tagne Lynnedstag kan f. Ex. paa Fjeldtoppe bevirke
en tydelig Smeltning eller Forglasning af Stenen.
I Sand efterlader Lynet hyppig Rør (Fulguriter ɔ:
Lynrør), der kan vare af flere Fods Lcrngde,
men kun er af nogle faa Liniers Vidde; et gias??
agtigt Overtroet indvendig viser, at en Smeltning
har sundet Sted. Den Lyd, som ledsager Lynet,
kaldes Torden (s. d.).
Lynafleder, en Indretning, som tjener til at
befiytte Bygninger o. l. for Skade ved Lynnedslag.
Den bestaar i Hovedsagen af en Metalstang, der
oventil er tilspidset og nedentil staar i ledende
Forbindelse med Jorden, helst med en Vandansam
ling. Denne Stang opstilles paa det hveste Punkt
af den Bygning, som ssal beskyttes. Naar en
Tordensty gaar hen over Lyuaflederens Spidse,
der altid maa verre ren og blank og derfor gjerne
forgyldes eller bekloedes med Platina, str??mmer
der fra Stangen ud en Elektricitet, som er mod
sat Skyens, og som gjennem den tynde Spidse
fordeler sig i Luften, hvorimod den med Skyens
ensbenavnte Elektricitet ledes ned i Jorden. En
Ansamling af Elektricitet forhindres derved, og
Lynnedslaget gj??res ialfald vanfleligt; sinder det
alligevel Sted, ftlger det Ledningen ned i Jorden
uden at gj^re Bygningen Skade. Paa sterre
Bygninger er det npdvendigt at anbringe flere
Stanger. Lynaflederen er opfunden af Benjamin
Franklin (s. d.), som ogsaa var den fyrste, der paa<
viste, at Lynet skrev sig fra, at Tordenfiyerne var
elektriske.
Lynchjustits (udt. Lintsjjustits), Lynchning,
Lynch law, kaldes i de Forenede Stater en
Slags Folkejustits, som bestaar i, at private
Personer egenmægtig og uden Undersøgelse fuldbyrder
en Straf paa en virkelig eller formentlig For
bryder, som enten ikke eller ialfald ikke haardt og
hurtig nok kan rammes af Loven. Ikke sjelden
bliver de Personer, der rammes af denne lustits,
hangte; ofte er de ogsaa blevne underkastede den
eiendommelige amerikanske Straf at dyppes i Tjcrre
og derpaa rulles i Fjer. Sadvanligvis raader
denne Skik kun i nybebyggede og tyndt befolkede
Egne; tidligere var den ikke ualmindelig i Slave??
ftaterne ligeoverfor dem, som tog sig af flygtende
Slaver eller overhoved paa nogen Maade op??
traadte mod Slaveriet. Navnet stal skrive sig fra
en vis John Lynch, som i Slutningen af det
17de Aarh., da Koloniallovene endnu ikke ydede
tilstrækkelig Beskyttelse mod bortrømte Slavers og
andre Vagabonders forbryderste Foretagender, af
Indvaanerne i Nordkarolina betladtes med enstags
diktatorist Magt som Lovgiver, Dommer og Exe
tutor i civile og kriminelle Sager.
Lyndhurst (udt. Lindhørst), John Singleton
Copley, Baron, engelsk Statsmand, f. 1772 i
Boston i Amerika, d. 1863, kom 1775 med sin
Fader til England, bestemtes for den geistlige
Stand og studerede Theologi i Cambridge. Han
vendte sig dog snart til det juridiske Studium, fit
stor Praps som Sagf??rer og erhvervede sig Be-
r^mmelse som lcrrd Jurist, medens han samtidig
ofttraadte som liberal Politiker. 1818 indvalgteK
han i Underhuset og blev 1819 Kronens General??
proknr^r, i hvilken Egenstab han for Overhuset
maatte optrade som Dronning Karolines Anklager.
1823 blev han Nttorney-General, men vendte sig
nu til Torypartiet og blev i Underhuset Repre
sentant for Universitetet i Cambridge. Saaledes
modsatte han sig ivrig Katholikernes Emancipa
tion; da 1827Cauning kom i Spidsen for Styret
sen, vifte han sig dog mere maadeholden, blev
Lordkansler samt Baron og Peer af England. Da.
Whiggerne 1830 kom til Roret, nedlagde han Em??
bedet som Lordkansier, var derpaa under Kampen
om Parlamentsreformen en af Toryernes ivrigste
Talsmcrnd og indehavde 1834 en kort Tid igjen
Posten som Lordkanster i det as Peel og Welling
ton dannede midlertidige Kabinet. Siden var han
i Parlamentet meget brydsom for Whiggerne, som
han idelig angreb, men med et vist fingeret Maade
hold. 1839 iftandbragte han i Anledning af For
handlingerne om Jamaikas Anliggender et For
bund mellem Toryerne og de Radikale, hvilket
havde til Mge, at Ministeriet strax oplMes.
Senere optraadte han med en overordentlig Liden
stabelighed i Debatterne om de irske Spjsrgsmaal
og paadrog sig derved Irlandernes bitre Had.
1841—46 bekladte han for tredie Gang Embedet
som Lordkansler, hvorefter han lige til sin h^ie
Alder vedblev at t??ge virksom Del i Overhusets
Debatter.
Lyngdal, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
ved Lyngdalsfjord, bestaar af Sognene Aa, Austad
og Kvaas. — Lyngdalsfjord, i samme Amt,
gaar ind fra Havet ved Farsund; 2 n. Mil lang. —
Lyngdalselven udspringer i Hægebostad, Lister
og Mandals Amt, gaar mod Syd og Sydvest og
falder i Lyngdalsfjord. Længden er 6 norske Mil.
Lyngen, 1) Fjord i Tromsø Amt, er omgiven
af høie Fjelde, hvorpaa der findes flere betydelige
Snebræer. 2) Prestegjeld i Fjorden af samme
Navn, bestaar af Sognene Lyngen og Sprfjorden.
— Lyngsfjeldene, en Række af Fjeldtoppe
paa den Halvø, som dannes af Lyngen og
Ulfsfjorden. Den betydeligste er
Jægervandstinderne, Goetsagaise, Goltzevarre og
Olmaivarre.
Lyngfamilien (Ericaceae), Plantefamilie af
de Helkronedes Orden, omfatter smaa Buske eller
Halvbuske med udelte, oftest altidgrønne Blade,
4—5 delt Bæger og Krone og 4—5 eller 8—10
Støvdragere. Frugten er enten et undersædigt
Bær eller en oversædig Kapsel. Familien er
udbredt i mange Slægter og Arter over hele
Jorden. — Blandt de vigtigere Slægter kan navnes
Bærlyng (Vaccinium), der omfatter Blaabær
(V. myrtillus), Skintryte eller Blokkebær
(V. uliginosum) og Tytebær (V. vitis idæa);
Tranebær (Oxycocco palustris) slutter sig i
flere Henseender til denne Slægt. Alle disse frem
bringer Bar, som er spiselige og navnlig for Blaa??
barenes og Tytebarenes vedkommende sardeles be
hagelige og velfmagende. De tan baade spises raa
og tilberedes til Saft eller paa andre Maader.
Tranebarene er meget sure, men af en forfriskende
og behagelig Smag, Skintryterne mere flaue. —
Melbær (Arctostaphylos officinalis) har r^de,
safWse Bar; dens helrandede, laderagtige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
