Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyon, kaldtes paa de gamle Gallers Tid Lugdunum - Lyons, Edmund, Lord Lyons of Christchurch. — Richard Bickerton Pemell, Lord Lyons - Lyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyon
Handels- og Industriskole m. fl. Byens Bibliothek har
150,000 Bd. og 2,400 Manuskripter; desuden
findes Bibliothèque du Palais des beaux arts med
160,000 Bd., 40,000 Kobberstik og Tegninger og
tilhørende Kunstsamlinger. Mange Foreninger
med videnskabeligt eller almennyttigt Formaal
findes, ligeledes mange Velgjørenhedsanstalter og milde
Stiftelser, deriblandt det storartede Hôtel-Dieu,
der skriver sig fra det 6te Aarh., Hospice de la
Charité, Sygehuset Antiquaille m. fl. Lyon er
Frankriges vigtigste Fabrikby og Hovedsædet for
dets Silkemanufaktur, i hvilken Henseende Byen
indtager den første Plads paa hele Jorden.
Vistnok bestaar der ingen store Silkefabriker i egentlig
Forstand, men mange Entreprenører holder
talrige Arbeidere beskjeftigede, hver hjemme hos
sig; Fabrikanten leverer Silke og Mønster, og
Arbeidet udføres derpaa stykkevis af Arbeiderne.
Man regner Antallet af Silkevævstole i Lyon og
dets Omgivelser til 70,000, der beskjeftiger 140,000
Mennesker; deraf kommer Halvdelen paa selve
Byen. Værdien af de tilvirkede Silkevarer
anslaaes til 300 Millioner Frks. aarlig. Til denne
Industri slutter sig talrige Farverier, Fabriker for
Jacquardske Vævstole, Hattemagerier, Fabriker for
Metalvarer og Maskiner, Ølbryggerier m. m. m.
Ogsaa Handelen er af stor Udstrækning og
Vigtighed, hvortil Byens fortrinlige Beliggenhed bidrager.
Hovedhandelsartiklerne er Silke, Vin og
Brændevin. — Lyon var allerede paa de gamle Gallers
Tid en betydelig Stad og kaldtes Lugdunum.
Munatius Plaucus førte 43 f. Kr. en romersk
Koloni derhen, og snart vandt Byen under det
romerske Herredømme Anseelse og Blomstring.
Augustus residerede flere Aar i Lyon; Keiser
Claudius blev født der og forskjønnede Staden
betydelig. Under Nero brændte den af, men fik efter at
være gjenopbygget Rang foran alle andre galliske
Stæder. Endnu findes der fra Romertiden
Ruiner af tre Aqvædukter, to Theatre m. m. Lyon
var ogsaa det første Sted i Gallien, hvor
Kristendommen fik fast Fod. Under Folkevandringen led
Byen meget. Stilicho overlod den 407 til
Burgunderne, som gjorde den til en af sit Riges tre
Hovedstæder. 534 erobredes den af Frankerne
under Chlotar den første og delte fra nu af det
frankiske og nyburgundiske Riges Skjebne; den
hævede sig særlig under Karl den stores Regjering.
Senere dannede den med det omliggende Landskab
under egne Grever det til Riget Arelat hørende
Grevskab Lyonnais, og under Keiser Konrad
den anden kom det sammen med Arelat til det
tyske Rige. 1173 kom Byen og Grevskabet under
Erkebiskoperne af Lyon, som ogsaa allerede før
havde havt stor Magt og Anseelse. 1247 og 1254
holdtes her bekjendte Kirkemøder. 1274 gav
Erkebiskopen sig under Frankriges Beskyttelse, og 1363
blev Lyonnais formelig forenet med Frankrige,
hvortil det siden har hørt. Lyon led mere end
nogen anden fransk By under den store
Revolution; om end Folket 1789 ødelagde det faste Slot
Pierre-en-Cise, var dog Byen i det hele temmelig
lunken ligeoverfor Revolutionen og optraadte
endelig aabent mod Terrorismen, idet den 1793
fordrev sit jakobinske Byraad. Kort efter beleirede
en af Konventets Arméer Staden, som maatte
overgive sig paa Naade og Unaade. De, som
ansaaes for skyldige, blev i hundrevis nedskudte med
Kardætsker, og Konventet udtalte
Tilintetgjørelsesdommen over Byen og overdrog Dommens
Fuldbyrdelse til Callot d’Herbois, Fouché og Couthon.
Henimod 6,000 Mennesker blev nedslagtede, og i
5 Maaneder var man beskjeftiget med at nedrive
Byens smukkeste Bygninger. Først sent forvandt
Lyon dette Slag. Senere har flere betydelige
Oprør og andre Ulykker af og til foraarsaget en
Stilstand i Udviklingen, men Opsvinget har dog
i den senere Tid idetheletaget været jevnt og
stort.
Lyons (udt. Lejons), Edmund, Lord Lyons of
Christchurch, engelsk Admiral, f. 1790, d. 1858,
indtraadte allerede 11 Aar gammel i Marinen,
deltog 1807 i Duckworths Expedition til
Dardanellerne og udmærkede sig 1811 ved Stormen paa
Fort Marrack vaa Java. 1813 blev han Chef
for Korvetten Rinaldo, 1814 Postkaptein; derpaa
levede han en Række af Aar uden Ansættelse,
indtil han 1828 fik Kommandoen ombord paa
Fregatten Blonde, som blokerede Navarinos Havn og
tvang Moreas Slot til Overgivelse. 1829 bragte
han den engelske Gesandt Sir Robert Gordon til
Konstantinopel, var 1832 Øienvidne til Acres
Bombardement af Ibrahim Pasja og gik efter
Prins Otto af Baierns Valg til Grækenlands
Konge som engelsk Gesandt til Hoffet i Athen,
hvor han spillede en fremragende Rolle. Skjønt
han tidligere havde hørt til Filhellenerne, viste
han sig nu saa uvenlig sindet mod Grækerne og
kom i saadan Strid med de forskjellige Ministerier,
at Lord Palmerston 1849 maatte kalde ham hjem.
Han blev derpaa Gesandt i Stockholm og
avancerede til Kontreadmiral. Ved Begyndelsen af de
Forviklinger, som førte til Krimkrigen, blev han
Næstkommanderende over den engelske Flaade i
Middelhavet under Admiral Dundas. 1854
seilede han ind i det Sorte Hav, krydsede med en
Eskadre under den tscherkessiske Kyst og besatte
Redut-Kale. Efter at have gjort udmærket
Tjeneste ved den allierede Hærs Transport til Krim
og ved Sebastopols første Bombardement fik han
Overbefalingen efter Dundas, ledede Expeditionen
til Kertsch, som han indtog i Mai 1855, løb
derpaa med sine lettere Fartøier ind i det Azovske
Hav og medvirkede ved Angrebet paa Sebastopol
18de Juni. Hans sidste Bedrift under dette
Felttog var Erobringen af Kinbuen (17de Oktober).
1856 blev han som Anerkjendelse for de af ham
under Krigen udviste Tjenester Peer og 1857
Viceadmiral. — Hans Søn Richard Bickerton
Pemell, Lord Lyons, f. 1817, studerede i
Oxford og betraadte den diplomatiske Bane, blev
1839 Attaché i Athen og 1852 i Dresden, 1853
Legationssekretær og derpaa Gesandt i Florens.
1858 blev han Gesandt i Washington, hvor han
under Borgerkrigen optraadte med megen Takt og
hindrede et Brud mellem de Forenede Stater
og England. 1865 blev han Gesandt i
Konstantinopel og beklæder siden 1867 den samme Post i
Paris.
Lyr (Merlangus pollachius), Fisk af
Torskeslægten; den skjelnes fra Seien (M. carbonarius)
ved den over Brystfinnerne bøiede Sidelinie, samt
ved at Halefinnen er tver og Legemet paa Siderne
marmoreret med messinggule Striber. Lyren, hvis
Kjød er meget bedre end Seiens, er almindelig
langs Norges sydlige Kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
