Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lys (Aarsag til Synlighed). — Lysbrydning. — Lysets Varmevirksomhed, se Straalevarme. — Lysets kemiske Virkninger, se Fotografi - Lys (fabrikeret). — Talglys. — Lysformer. — Voxlys. — Stearinlys. — Paraffinlys. — Spermacetlys - Lys, flamsk Leye (Flod) - Lysakerelv - Lysalfer, se Alfer - Lysandros - Lysbiller - Lysefjord, se under Bukkenfjord - Lysekil - Lysekloster - Lysias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sædvanligt Glas 21⁄1000 og ved det stærkt spredende
Svovlkulstof 84⁄1000. — I Legemer, hvis Beskaffenhed
ikke i alle Retninger er den samme, undergaar
Lyset en saakaldt dobbelt Brydning, d. v. s. den
indfaldende Straale spalter sig i to. Dette finder
Sted i alle krystallinske Legemer med Undtagelse
af dem, der hører til det regulære eller tesserale
Krystalsystem, hvis Grundform er en Terning. —
Naar Lysbølger, som udgaar fra samme Punkt,
men har tilbagelagt noget forskjellige Veie, igjen
falder nær sammen i sin Retning, kan de enten
forstærke hverandre eller helt eller delvis ophæve
hverandre; dette kommer af Interferensen (s. d.)
og tjener som en Bestyrkelse for den Theorie, at
Lyset er en Bølgebevægelse. Naar Svingningerne
i en Lysstraale alle sker i et Plan eller i parallele
Planer, kaldes Lyset polariseret (se Polarisation).
Ved Iagttagelse af polariserede Lysstraalers
Interferens kommer man til det Resultat, at
Ætherdelenes Svingning er transversal, d. v. s. lodret
paa Lysstraalens Retning. — Visse Legemer lyser,
naar de en Tid har været udsatte for Lyset og
derpaa bringes ind i et mørkt Rum; om dette
Fænomén se Fosforescens. Om Lysets
Varmevirksomhed, se Straalevarme, om dets kemiske
Virkninger, se Fotografi.
Lys fabrikeres af Fedtstoffer af forskjellig
Oprindelse, saaledes af Vox, Talg, Paraffin, Stearin
og Spermacet. Talglys var tidligere de
almindeligste til dagligt Brug og benyttes endnu i
adskillig Udstrækning paa Grund af sin lave Pris.
De forarbeides af Faare- eller Oxetalg eller en
Blanding af begge Dele, hvilket sidste Materiale
skal give det bedste Produkt. Lysene fremstilles
enten ved at dyppe Vægen saa mange Gange i
smeltet Talg, til Lyset er tykt nok, eller ved at
støbe dem i egne Lysformer, der forfærdiges
af Blik, Glas eller Tin, og i hvis Midte Vægen
er udspendt. Formlysene faar baade det smukkeste
Udseende og er i Brugen de mest økonomiske.
Denne Fremstillingsmaade er derfor nu den
almindeligste, medens dog enkelte engelske Fabriker
har bibeholdt den gamle Methode saavel for
Talg- som for Voxlysenes vedkommende. Voxlys er
kostbarere og bruges nu efter Opfindelsen af
Stearinlys mindre, undtagen i Kirkerne, hvor de
endnu stadig hævder sin Plads som Alterlys. De
kan kun vanskelig støbes i Former, hvorfor de for
det meste fremstilles ved Neddypning. Til meget
store Alterlys tager man en Voxstang og gjør i
dens ene Side en dyb Fure, hvori Vægen
indlægges; Furen fyldes derefter med Vox.
Stearinlys har i den senere Tid vundet særdeles
stor Udbredelse. De støbes uden Undtagelse i
Former. Om Fremstillingen af Stearin se denne
Artikel. Paraffinlys maa stedse opblandes
med en Del Stearin, da de ellers bliver for bløde.
Spermacetlys er de smukkeste af alle Lys,
men temmelig kostbare; de maa før Støbningen
tilsættes med en Del Vox (se Spermacet).
Lys (udt. Lis), flamsk Leye, Flod i Frankrige
og Belgien, udspringer ved Lysbourg i det franske
Departement Pas-de-Calais, danner siden paa en
Strækning af 4 Mil Grændsen mellem Frankrige
og Belgien, gaar ved Menin over i det
sidstnævnte Land og falder efter et Løb af vel 27 Mils
Længde i Schelde ved Gent. Den er i over tre
Fjerdedele af sin Længde seilbar.
Lysakerelv løber ud fra Flatevandene paa
Krogskoven, gaar mod Syd gjennem Sørkedalen
og falder i Havet en halv Mil sydvest for
Kristiania; 2½ n. Mil lang. Nær Udløbet danner den
en Fos, som driver flere betydelige Fabriker.
Lysalfer, se Alfer.
Lysandros, berømt spartansk Feltherre, ca.
400 f. Kr., fik 407 Kommandoen over den
spartanske Flaade paa en Tid, da ved Alkibiades’s
glimrende Seire den peloponnesiske Krig havde
taget en for Sparta ugunstig Vending. Ved den
yngre Kyros’s Hjelp forøgede han hurtig sin Magt
og slog s. A. den atheniensiske Flaade ved Notion.
Efter hans Afgang som Navark, fik Kallikratidas
Befalingen over Flaaden, men blev slagen ved
Arginuserne 406; da Loven forbød at vælge den
samme Mand til Navark mere end én Gang, blev
Lysander Næstkommanderende under den for et Syns
Skyld til Chef valgte Arakos og havde den
egentlige Ledelse af Foretagenderne. 405 seirede han
ved Ærospotamoi og tog Størstedelen af de
fiendtlige Skibe; Aaret efter endte han den
peloponnesiske Krig ved Athens Indtagelse. Efter sin
Tilbagekomst til Sparta feiredes han som
Grækenlands første og mægtigste Mand, men betragtedes
ikke uden Grund med Mistanke af de Styrende,
hvorfor han siden opholdt sig i længere Tid udenfor
Sparta. Han nærede Planer om at omstyrte det
arvelige Kongedømme i Sparta og indføre et
Valgkongedømme; men da han ingen Udsigt havde
til at naa dette Maal, levede han i
Tilbagetrukkenhed, indtil han sendtes som Anfører for
den spartanske Hær til Bøotien, hvor han faldt i
Slaget ved Haliartos 394. Hans Liv er beskrevet
af Plutark og Cornelius Nepos.
Lysbiller (Lampyrides), Insekter af de
Helvingedækkedes Orden, hvilke har den Egenskab, at
de i Mørket lyser med et foSforagtigt Skin.
Herhen hører St. Hansormen (s. d.).
Lysefjord, se under Bukkenfjord.
Lysekil, Flekke i Sverige, i Båhuslän, med
ca. 1,400 Indb., god Havn og Sjøbade, som
aarlig besøges af 2—3,000 Gjester.
Lysekloster, et betydeligt Jordegods i Ous
Prestegjeld, Søndre Bergenhus Amt, ved en Arm
af Korsfjorden. Her stiftede Biskop Sigurd i
Bergen 1164 det første Cistercienserkloster i Norge,
kaldet St. Mariæ Kloster. Det tiltog hurtig i
Velstand og nød store Privilegier saavel i Norge
som i England, det sidste fordi det betragtedes som
Datterkloster af Bernhardinerklosteret i Fountains.
Sagaerne omtaler det ikke, hvilket vel kommer af
dets afsides Beliggenhed; denne Omstændighed
bidrog vel ogsaa til, at det var et af de faa rige
Klostre, som endnu stod ved Magt paa
Reformationens Tid. Da inddroges det som Krongods
og gik senere som adelig Sædegaard over til private
Eiere, blandt hvilke kan nævnes Ætterne Urne,
Rosenkrands, Ulfstand, Brockenhuus, Bjelke m. fl.
Lysias, berømt attisk Taler, f. i Athen 444
ell. 432 f. Kr., gik 15 Aar gl. til Thurii i
Nedreitalien. 411 vendte han tilbage til sin Fødeby,
som han dog igjen maatte forlade under de 30
Tyrranners [[** sic, rr, trykkfeil, se nedenfor **]] Herredømme. Efter at have støttet
Thrasybulos i Frihedskampen mod Tyrannerne
vendte han tilbage til Athen, hvor han levede til
en Alder af ca. 80 Aar. Han udfoldede en særdeles
omfangsrig Virksomhed som Taler, og de Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
