Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løve (Katteart). — Den senegalske Løve. — Løven fra Berberiet. — Den kapske Løve. — Den asiatiske eller persiske Løve. — Løven fra Guzerate eller den saakaldte mankeløse Løve - Løvehale - Løvendal, Valdemar, Baron. — Grev Ulrik Fredrik Valdemar Løvendal - Løvenhjelm, Hans, oprindelig Schröder - Løvenskiold, Severin. — Otto Joachim Løvenskiold. — Leopold Herman Severin Løvenskiold - Løvenørn, Poul, oprindelig Vendelboe. — Poul Løvenørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lsvehale Lsvensrn375
Manke af lange Haar paa Forkroppen. Ansigtet
er bredt, Panden flad og Øiets Pupiller runde.
Løven er Verdens kraftigste, om ikke netop
rovgjerrigste Rovdyr; den var tidligere meget mere
udbredt end nu, idet den endog forekom i Europa
(Grækenland); nu er den indskrænket til Afrika
mellem Kap og Sahara samt nogle Egne af
Arabien og Indien. Efter sit Hjemsted varierer den
noget i Størrelse osv.; man kan skjelne mellem
5 Hovedvarieteter: Den senegalske Løve, der er
middelsstor, smukt gul, med en Manke, som neden
under er meget tynd; Løven fra Berberiet, som
er den største af alle, mørk brungul med meget
lang, tæt og mørk Manke; den kapske Løve, som
ogsaa er stor, med mørk Manke; den asiatiske
eller persiske Løve, som er lyst isabellafarvet og
har en lang, men noget tynd, mørkebrun Manke,
og Løven fra Guzerate eller den saakaldte
mankeløse Løve, som er temmelig lav af
Legemsbygning og har en kort, tynd Manke af krøllede
Haar. LMen gaar kun om Natten ud efter Bytte,
der bestaar i stMe Pattedyr, som den styrter sig
over i Spring; naar den er meget sulten eller
tirres og saares, angriber den ogsaa Mennesket,
som den ellers styr. Efter Livingstones Beretning
er det isar gamle LMer, som anfalder Men
nesler, da deres Tander ikke langer er starke nok
til at faa Bugt med det sterre Vildt. LMen
lader sig let tamme til en vis Grad, opnaar i
Menagerier en Alder af ca. 70 Aar og forplanter
sig i Fangenskab. Løvehuder kommer i Handelen
fra Kap, men har ikke stort Værd og benyttes
hovedsagelig til Fodtepper.
Løvehale (Leonurus cardiaca), Plante af de
Labeblomstredes Familie, har en opret, 1—2 Alen
W, oftest starkt grenet Still, hjerteformede,
sfligede Rodblade, kileformede, 3fligede Stengel,
blade og Blomsterkranse i de øverste Bladhjørner,
hvilke smelter sammen til lange Ax; Bageret er
femtandet med stikkende Torne, Kronen hvid, ind
vendig rødprikket, udvendig stærkt hvidfiltet. Den
voxer ved beboede Steder.
Løvendal, Valdemar, Baron, Søn af Ulrik
Fredrik Gyldenløve, f. 1660, d. 1740, er bekjendt
af Tordenskjolds Historie. Han var en Tid i
udenlandsk Stats- og Krigstjeneste, fik under den
store nordiske Krig 1709 Anførselen over
Tropperne i Norge og blev Vicestatholder her 1712.
Han gav Tordenskjold det første Skib at føre
(„Ormen“, kaldet „Løvendals Galei“). 1720 gik
han til Sachsen og døde som polsk og sachsisk
Overhofmarskal og Geheime-Kabinetspræsident. —
Hans Søn Grev Ulrik Fredrik Valdemar
Løvendal, f. 1700, d. 1755, gik som ung i
keiserlig Krigstjeneste og udmærkede sig i Ungarn, paa
Sardinien og Sicilien. Derpaa traadte han i
August den andens Tjeneste og blev Feltmarskal;
1783 forsvarede han tappert Krakau. Efter at have
tjent i den russiske Armé blev han 1741 tysk
Rigsgreve, men gik siden i Ludvig den femtendes
Tjeneste og udmarkedc sig særdeles i den
østerrigske Arvefølgekrig. 1747 udnævntes han til
fransk Marskal. Han roses for sine elskværdige
personlige Cgenskaber og for sine Kundskaber i de
forskjelligste Retninger.
Løvenhjelm, Hans, oprindelig Schröder,
dansk Generalløitnant, f. 1627, d. 1699, udmærkede
sig under Kjøbenhavns Beleiring 1658 samt Aaret
efter i Spidsen for en Expedition til Møen.
Størst Fortjeneste indlagde han sig dog under den
skaanske Krig ved Seiren ved Uddevalla 1677 og
Erobringen af Rügen 1678.
Løvenskiold, Severin, norsk Statsmand, f.
1777 i Porsgrund, d. 1856, studerede i Tyskland
og Danmark og tog 1796 juridisk Examen ved
K??benhavns Universitet. Efter at have bekladt
forskjellige Poster i de danske Regjeringskollegier
overtog han 1802 Bestyrelsen af det tidligere
Faderen tilhørende Fossum Jernverk, var 1803—13
Amtmand i Bratsberg og ved Siden deraf i 6 Aar
Bestyrer af Laurvig Grevskab. 1814 valgtes han
til Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold,
hvor han hørte til Wedels Parti, der ønskede en
Forening med Sverige. Han optraadte temmelig
ofte paa Rigsforsamlingen og talte stedse aabent
og djervt, hvad der undertiden paadrog ham
Ubehageligheder og heftige Sammenstød med andre
Repræsentanter. Da Foreningen med Sverige var
kommen istand, blev Løvenskiold Statsraad og
opholdt sig derpaa i et Par Aar i Kjøbenhavn for
at deltage i Underhandlingerne om Statsgjeldens
Fordeling. 1817 tog han sin Afsked, men
udnævntes 1828 til Statsminister. Som saadan
undlod han 1836 at protestere mod Karl Johans
forhastede Opløsning af Storthinget, hvorfor haun
ved Rigsret idømtes en Pengebod; han ansøgte
nu om Afsked, men fik den ikke. 1841 blev
han Statholder i Norge, hvilket Embede han
indehaude inotil nogle Maaneder før sin Død.
Han var en dygtig og retsindig Mand og strengt
konservativ, hvilket paadrog ham adskillig
Upopularitet. — Hans ældste Søn Otto Joachim
Løvenskiold, f. 1811, d. 1882, blev 1834
juridisk Kandidat og udnævntes 1840 til
Protokolsekretær i Høiesteret. Efter at have indehavt flere
andre juridiske Embeder blev han 1854
Høiesteretsassessor og virtede som saadan til sin Død.
Foruden i en Rakke af Aar at være Ordfører i
Kristiania Kommune repræsenterede han ogsaa denne
By paa Storthingene 1870—79 og hørte her til
de dygtigste Medlemmer af yderste Høire. — Hans
Broder Leopold Herman Severin
Løvenskiold, f. 1813, deltog frivillig som
Sekondløitnant i den slesvigske Krig, blev dødelig saaret ved
Sundeved og døde 11te Juni 1848.
Løvenørn, Poul, oprindelig Vendelboe, dansk
General, f. 1686, d. 1740, blev Student 1704
og studerede Theologi, men fik efter at være bleven
Kandidat Lyst til Krigstjenesten og gik 1706 til
Petersburg, hvor han blev Huslærer hos Fyrst
Menschikov. Ved dennes Protektion blev han
derpaa Løitnant i den russiske Armé, udmærkede
sig i høi Grad under Krigen med Sverige og
avancerede i Løbet af 3 Aar til Oberstløitnant og
Generaladjutant hos Peter den store. Han lagde
ikke alene en glimrende Tapperhed og Dygtighed,
men oasaa en ædel og human Tænkemaade for
Dagen. Da han af Czar Peter var bleven sendt
i et vigtigt Ærinde til Fredrik den fjerde i
Danmark, ønskede denne at beholde ham, hvortil Peter
kun med Nød gav sit Samtykke; han blev adlet med
Navnet Løvenørn, blev General og Geheimeraad og
anvendtes i flere diplomatiske Sendelser. En Tid
var han Overkrigssekretær og havde som saadan
ogsaa Overbestyrelsen af Flaaden. Tilsidst blev
han Stiftamtmand i Aarhus, hvilket Embede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
