Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul, oprindelig Vendelboe. — Poul Løvenørn - Løvetand. — Løvetandgruppen - Løvfrosk. — Den lille grønne Løvfrosk - Løvhyttefesten eller Løvsalernes Høitid - Løvsag - Løvsangeren - Löwe (Skuespillerfamilie). — Johann Karl Löwe. — Friedrich August Leopold Löwe. — Ferdinand Löwe. — Sofie Löwe. — Franz Ludwig Feodor Löwe. — Julie Löwe. — Ludwig Löwe. — Anna Löwe - Löwe, Johann Karl Gottfried - Löwe, Vilhelm, bekjendt under Navnet „Löwe-Calbe“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lsvetand 376 Lowe
indehavde til sin Død. — Hans Sønnesøn Poul
Løvenørn, dansk Kontreadmiral, f. 1751, d. 1826,
blev Marineløitnant 1770, gik 1778 under den
nordamerikanske Frihedskrig i fransk Tjeneste og
blev efter at have gjort en Sjøreise for at prøve
de Armandske Sjølængdeuhre 1784 Direktør for
det efter hans Plan oprettede Sjøkartarkiv. 1791
sendtes han som Gesandt til Keiseren af Marokko.
Løvetand (Taraxacum officinale), fleraarig
Plante af de Kurvblomstredes Familie, hører til
Løvetandgruppen, som har lutter tungeformede
Blomster i Kurven. Løvetanden har dybt siigede
Blade, som er samlede ved Roden; fra Midten af
Bladkransen udgaar kvartérhøie, trinde, hule,
bladløse Blomsterflafter, som barer en enlig, stor gul
Blomsterkurv. Efter Afblomstringen danner de
paa Blomsterbunden staaende Frugter med sin
langstilkede, haarformede Fnok et stort, kugleformet
Hoved. Hele Planten indeholder en skarp, hvid
Melkesaft. Den tapformede Rod bruges i
Medicinen, tildels ogsaa som Kaffesurrogat.
Løvfrosk (Hyla), Slægt af Froskene, opholder
sig mellem Traernes og Buskenes L^v, som de
kun forlader i Parrings- og Æglægningstiden. De
har meget lange og tynde Bagben, tandlss Under,
kjave og paa Enoerne af Tcrerne Sugeskiver, hvor
med de kan suge sig fast og hange i Grenene meo
Benene opad. Forbenenes Taer er frie og Bag’
benenes kun forsynede med en liden Svpmmehud.
De fleste LMroske har livlige Farver. Hannen
har en udstralkelig Strubtpose, ved hvis Hjelp
den kan frembringe gjennemtrcengende Toner. I
Syd- og Mellemeuropa famt Danmark og det
sydlige Sverige findes den lille grønne Løvfrosk
(Hyla viridis), der er grøn med hvid Bug og en
gul og fort Stribe langs hver Side. Den hopper
meget hurtig og er paa Grund af sin Farve
vanskelig at opdage. Den lever af Insekter, som
den snapper med Kjaverne. Hannen holdes under
tiden i Fangenfiab i et Glas med Vand, da den
gjelder for Veirprofet, idet man har troet, at den
lader sin Stemme lMe mod Veirforandring. —
Andre og sterre Arter findes i de varmere Lande,
farlig i stort Antal i Sydamerika.
Løvhyttefesten eller Løvsalernes Høitid
(hebr. Chaghas-Sukkoth) kaldes den tredie af de store
israelitiste Høitider, som feiredes 15de—22de Tisri
(Oktober) som Høsttakkefest og til Erindring om
Israeliternes Ophold i Løvhytter under Vandringen
gjennem Ørkenen. Høitidelighederne bestod i
Opførelsen af udsmykkede Løvhytter, festlige Maaltider,
Processioner og Ofre. Med en Del
Modifikationer feires Festen endnu af de orthodoxe Jøder.
Løvsag, en fin Sag, der er bestemt til
Udskjæring efter krumme Linier i Plader af Træ eller
et andet Materiale. Den gjøres af en Uhrfjer og
forsynes med særdeles fine Tænder samt indfattes
i en Bue af Jern, som i Regelen maa være
meget høi for at naa om Pladens Hjørner.
Løvsangeren (Sylvia trochilus), Fugl af
Sangfuglenes Orden, er oventil olivengrøn og
under Bugen hvid, med et graagult Skjær paa
Brystet. Det er en af vore mindste Sangfugle.
I Norge er den en Trækfugl, derimod overvintrer
den i det sydlige Europa.
Löwe, Navn paa en bekjendt tysk
Skuespillerfamilie, der nedstammer fra Johann Karl Löwe,
som i Midten af forrige Aarh. glimrede i komiske
Roller. — Hans Søn Friedrich August
Leopold Löwe, f. 1767, d. 1806, var Direktør for
et reisende Skuespillerselskab, Sanger og
Komponist. — Hans Søn Ferdinand Löwe, f. 1787,
d. 1832, virkede i Magdeburg og Wien som en
ypperlig Fremstiller af Elsker- og Helteroller i det
høiere Sørgespil. Hans Datter Sofie Löwe,
f. 1815, d. 1866, uddannede sig til en udmærket
Sangerinde og optraadte som saadan i Wien og
Berlin, senere ogsaa i Paris, London og Italien,
og blev 1848 gift med den østerrigske Feltmarskal
Fyrst F. v. Liechtenstein. — Hendes Broder Franz
Ludwig Feodor Löwe, f. 1816, blev 1841 ansat
som Skuespiller og Regissør ved Hoftheatret i
Stuttgart. Han udmærker sig i Roller som Leicester i
Schillers „Maria Stuart“, Posa i „Don Carlos“,
Titelrollerne i „Faust“, „Tasso“ og „Hamlet“ og
derhos er han ogsaa fortrinlig i det moderne
Konversationsdrama. Han har ogsaa gjort sig bekjendt
i Literaturen ved flere Digtsamlinger. — De to
foregaaendes Tante Julie Löwe, f. 1786, d.
1852, glimrede ved Wiens Hofthea<er i det høiere
Lystspil og Konversationsdramaet. — Hendes
Broder Ludwig Löwe, f. 1795, d. 1871, optraadte
først i Prag og Kassel, engageredes 1826 ved
Hoftheatret i Wien og blev 1838 dets Regissør
Han var en sjelden begavet og samvittighedsfuld
Kunstner, som i Hamlets, Macbeths m. fl. Roller
leverede Mesterverker af scenisk Kunst. Ogsaa i
Lystspillet var han fremragende. — Hans Datter Anna
Löwe, f. 1821, har gjort sig bemærket som en
dygtig Karaktérfremstillerinde i den høiere Komedie.
Löwe, Johann Karl Gottfried, tysk Komponist,
f. 1796, d. 1869, studeredc samtidig med Musiken
Theologi og Filosofi og blev 1821 Musikdirektør
ved St. Jakobskirken, Gymnasiet og
Skolelærerseminariet i Stettin, hvilken Stilling han indehavde
til 1866, da han paa Grund af Sygdom tog Afsked.
Han komponerede især Vokalsager (Ballader, Sange,
Oratorier); som Operakomponist var han mindre
heldig.
Löwe, Vilhelm, fremragende tysk Politiker,
bekjendt under Navnet „Löwe-Calbe“, f. 1814,
studerede Medicin og nedsatte sig derpaa som Læge
i Calbe an der Saale. 1848 indvalgtes han i
Frankfurterparlamentet, hvor han sluttede sig til
det demokratiske Venstre og optraadte til Fordel
for Næringsfrihed, Frihandel og Skolens
Uafhængighed af Kirken. Han fungerede som
Parlamentets første Vicepræsident, blev efter dets
Overflytning til Stuttgart dets Præsident og ledede
dets Forhandlinger, indtil det sprengtes 18de Juni
1849. Han sattes nu under Tiltale for sin
Delagtighed i de i Stuttgart fattede Beslutninger og
for sin Virksomhed for deres Udførelse, idet disse
Beslutninger angaves at have Omstyrtningen af det
tyske Forbund til Øiemed. Han dømtes til
Tugthus paa Livstid, men flygtede, opholdt sig nu to
Aar i Schweiz, to Aar dels i Paris og dels i
London og otte Aar i New-York, idet han ernærede
sig som Læge. Offentlig optraadte han kun i
New-York til Fordel for Beskyttelse af de tyske
Emigranter og for Oprettelsen af tyske
Velgjørenhedsanstalter. Efter Udstedelsen af
Amnestien af 12te Januar 1861 vendte han tilbage
til Tyskland og tog Ophold i Berlin, hvor han
sluttede sig til det nystiftede „Fremstridtsparti“.
1863—67 repræsenterede han i det preussiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
