Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maal. — Maaling. — Længdemaal, Kvadratmaal og Kubik- eller Hulmaal. — Fælles Maal - Maalebord - Maalebrev - Maalekjede - Maalere (Larver) - Maalestok - Maalselven - Maalstræv, se Skandinaviske Sprog og Literaturer - Maaltrost - Maane. — Jordens Maane. — Maanens Libration. — Faser. — Ringbjerge. — Maaneformørkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenligningen mellem Maalénheden og den Størrelse,
hvis Omfang skal bestemmes, kaldes Maaling.
Eftersom Gjenstande eller Stoffer skal maales blot
i Længden, eller ogsaa i Breden, eller baade i
Længde, Brede og Høide, bar man Længdemaal,
Kvadratmaal og Kubik- eller Hulmaal. Da
Enheden kan vælges aldeles vilkaarlig, er i
Regelen de forskjellige Landes Maal temmelig meget
forskjellige; i den senere Tid har dog flere Lande
indført det franske metriske System, der er det
fuldkomneste, som for Tiden existerer (se Metrisk
Maal og Vegt). — I Mathematiken forstaaes ved
Maal for en Størrelse en anden Størrelse, der
gaar et helt Antal Gange op i den første; gaar
den samtidig et helt Antal Gange op i to eller
flere Størrelser, siges den at være fælles Maal
for disse. Naar to Størrelser har et fælles Maal,
kaldes de kommensurable; har de intet saadant,
benævnes de inkommensurable. I Arithmetiken
pleier man at indskrænke Begrebet til de hele Tal;
et Tal, hvori intet andet end det selv og 1 gaar
op, som altsaa ikke har noget andet Maal end
Enheden og sig selv, kaldes et Primtal; to Tal, som
intet fælles Maal har, kaldes indbyrdes Primtal
(se Primtal).
Maalebord, et Landmaalerinstrument, ved hvis
Hjelp Punkter og Vinkler afsættes fra Terrænet
paa det paa Bordet anbragte Papir; det bestaar
af et paa et Stativ staaende Tegnebret, som kan
dreies rundt og ved Hjelp af Skruer gives en
nøiagtig horizontal Stilling (se forresten Landmaaling).
Maalebrev, et af Toldvæsenet udstedt
Dokument angaaende et Skibs Drægtighed, efter hvilket
de forskjellige Skibsafgifter opkræves og udredes.
Maalekjede, en Kjede af Jern- eller
Staaltraad, hvormed Afstande maales. Den gjøres i
Regelen ikke over 10 Meter lang, da den ellers er
vanskelig at faa strakt aldeles ret; de enkelte Led
gives en Længde af 50 Ctm. Den kan i hver
Ende være forsynet med en Ring til at træde
ind paa Stokke, som ved Brugen stikkes i Jorden.
Maalere (Geometrae) kaldes Larverne af visse
Natscmmerfugle; deres forreste Fodpar er adskilte
fra de bagerste ved et langt Mellemrum, hvorfor
de, naar de kryber, skiftevis tager fat med disse to
Sæt Fødder og saaledes faar Udseende af at
„maale“ de Gjenstande, som de kryber hen over.
Maalestok, Redskab i Form af en Stok, Stang
eller Lineal, hvormed Afstande maales og afsættes;
ogsaa den Grad af Formindskelse eller Forstyrrelse,
hvori Gjenstande paa Tegninger fremstilles, eller
hvori Jordoverfladen gjengives paa Karter.
Maalselven, 1) Vasdrag i Tromsø Amt, løber
ud af Rostavand, gaar først mod Vest og derpaa
mod Nordvest og falder i Malangsfjord. Dens
Længde er 12 n. Mil. Den optager flere betydelige
Bielve, deriblandt Divielv, Tamokelv,
Tagelv og Bardoelv, og er i Forhold til sit korte
Løb meget vandrig. Strax ovenfor sin Forening
med Bardoelv danner den en anselig Fos, men er
baade ovenfor og nedenfor farbar i næsten hele
sin Længde. 2) Prestegjeld i Maalselvens
Dalføre, bestaar af Sognene Maalselven, Bardo og
Øverbygden.
Maalstræv, se Skandinaviske Sprog og
Literaturer.
Maaltrost (Turdus musicus), Fugl af
Trostefamilien, er lidt mindre end den almindelige Trost
(s. d.), oventil olivengraa og under Bugen hvidgul
med brune Flekker. Den er en af de nordiske Landes
fortrinligste Sangfugle. Maaltrosten ankommer i
April og drager igjen mod Syd i September.
Dens muntre, melodiske Sang høres langt ud paa
Sommeren, især Morgen og Aften.
Maane kaldes enhver Drabant eller Biplanet,
som bevæger sig omkring en større Planet.
Særlig bruges Navnet om Jordens Maane, der i
Forhold til sin Hovedplanet er større end alle andre
bekjendte Maaner. Dens Radius er 0.273 af
Jordens Radius eller 234.6 geogr. Mil. Under
Forudsetning af, at Maanen er en Kugle, findes
dens Overflade og Volum sammenlignet med
Jordens ved at kvadrere og kubere dette Forholdstal;
man faar da Overfladen omtrent 1⁄13 og Rum
fanget 1⁄49 af Jordens. Da Maanens Masse kun
er 1⁄80, saa bliver dens Tæthed 49⁄80 eller omtrent
o.6 af Jordens, og Tyngden paa dens Overflade
13⁄80 eller 1⁄6 af Tyngden paa Jorden. Dens
Middelafstand fra Jorden er 51,800 Mil; men paa
Grund af Excentriciteten varierer Afstanden
mellem 48,000 og 55,000 Mil. Den Bevægelse, som
Maanen udfører om Jorden paa Grund af dennes
Tiltrækning, forstyrres i ikke ringe Grad ved
Solens Tiltrækning. De største af disse
Perturbationer eller Afvigelser fra den elliptiske
Bevægelse kaldes Evektionen, Variationen og den
aarlige Ligning (Jevning); den første fandtes ved
Observation allerede i Oldtiden af Ptolemæus, de
to andre af Tycho Brahe, men først i Newtons
Gravitationslov fandt man den fælles Aarsag til
disse og mange andre, tildels meget indviklede
Uregelmæssigheder ved Maanens Bevægelse. En
anden meget mærkbar Virkning af Solens
Tiltrækning bestaar i, at det Plan, hvori Maanen
bevæger sig om Jorden, har en foranderlig
Beliggenhed, nemlig saaledes, at dets Skjæringslinie
med Jordbanens Plan (Knudelinien) gaar helt
rundt i 18.6 Aar. Samtidig med, at Maanen
bevæger sig i sin Bane om Jorden, dreier den sig
ogsaa om sin Axe, under hvilken Omdreining den
altid vender samme Side mod Jorden. Dog har
man fundet, at den mod Jorden vendte Side ikke
altid er nøiagtig den samme, men at Maanen
tilsyneladende udfører smaa Oscillationer, saaledes
at den synlige Del af Maanens Overflade ikke
bliver ganske den samme paa forskjellige Steder af
Jorden og til forskjellige Tider. Dette kaldes
Maanens Libration. Da Maanen i Løbet af en
Maaned (s. d.) stadig forandrer Stilling i Forhold
til Jorden og Solen og kun modtager sit Lys fra
Solen, viser den sig med forskjellige Faser, alt
eftersom den vender en større eller mindre Del af sin
oplyste Side mod Jorden. Naar den saaledes er i
Konjunktion (s. d.) med Solen, er den usynlig
(Nymaane); omtrent 7 Døgn senere er den, idet dens
høire Halvdel sees, i første Kvartér. En Uge
efter sees den hele mod Jorden vendende Del
(Fuldmaane) og atter om en Uge kun dens venstre
Halvdel (sidste Kvarter). [[** NB aksent mangler i kilden **]] — Den fysiske
Beskaffenhed af Maanens Overflade har man faaet et
temmelig nøie Kjendskab til. Nogen Atmosfære
har man ikke kunnet opdage Spor af. De store,
lidt mørkere Pletter, som sees med blotte Øine, gaar
fra gammel Tid under Navn af „Have“, men det er
ikke andet end store Sletter. Omkring Kvartererne,
naar Solstraalerne falder lodret paa Synslinien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
