Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mai, Angelo - Maidstone - Mailand (Hertugdømme) - Mailand, ital. Milano, lat. Mediolanum (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han 1813 til Rom som Kustos ved det vatikanske
Bibliothek, hvis Bibliothekar han senere blev; 1825
blev han apostolisk Protonotar, derpaa Præfekt for
Index-Kongregationen og 1838 Kardinal. Han
grundede sit videnskabelige Ry ved Publikationen af
et stort Antal græske og latinske Skrifter, som han
ved kemiske Midler bragte i læselig Stand. Til
hans tidligere Opdagelser hører Brudstykkerne af
Ciceros Taler for Scaurus, Tullius, Flaccus m. fl.
Disse og endnu flere andre tidligere utrykte Skrifter
meddelte han efter Originaler i det ambrosianske
Bibliothek. Talrige forhen utrykte og ubekjendte
gamle Forfattere udgav han i store Samlinger.
Maidstone (udt. Mædston), By i det engelske
Grevskab Kent, 7 Mil sydost for London, med
26,000 Indb. og betydelig Industri.
Mailand, tidligere et selvstændigt Hertugdømme
i Øvreitalien, mellem Schweiz i Nord, Parma,
Mantua og Venedig i Øst, Genua i Syd og
Piemont og Montserrat i Vest, ophøiedes 1395
til et Hertugdømme, som af Keiser Wencel gaves
til Gian Galeazzo Visconti. Hertugdømmet bestod
dengang af alle de mest blomstrende lombardiske
Stæder, i hvilke Familien Visconti dels ved Feiden,
dels ved Borgernes og Keiserens Begunstigelse
havde erholdt den høieste Magt. Da
Viscontiernes Mandsstamme uddøde 1447, lykkedes det
Francesco Sforza, der var gift med en uægte
Datter af den sidste Visconti, 1450 at erhverve
Hertugdømmet for sig og sin Familie. Allerede
1499 begyndte dog Ludvig den tolvte af Frankrige
at gjøre sine Krav paa Mailand gjeldende; det
samme gjorde hans Efterfølger, Frans den første.
Landet var nu en Tid afvexlende i Frankriges og
Sforzaernes Besiddelse, indtil Frans den første
ved Freden i Madrid 1526 maatte opgive alle
italienske Besiddelser. Da Slægten Sforza 1535
uddøde i Mandslinien, gav Karl den femte Mailand
til sin Søn Filip den anden, og det forblev nu
forenet med den spanske Krone, indtil det ved den
spanske Arvefølgekrig kom til Østerrige; sammen
med Mantua dannede det derpaa det østerrigske
Lombardi. 1735 og 1745 blev Dele af Mailands
Gebet afstaaede til Sardinien. Efterat
Franskmændene 1796 havde bemægtiget sig Landet,
indlemmedes det 1797 i den nye cisalpinske Republik,
1802 i den italienske Republik og 1805 i
Kongeriget Italien. Ved dette sidstes Opløsning i 1814
fik Sardinien den Del tilbage, som det tidligere
havde havt, medens Resten igjen kom til Østerrige
og indlemmedes i det lombardisk-venetianske
Kongerige. 1859 kom sammen med det øvrige Lombardi
ogsaa Mailand til Sardinien.
Mailand, ital. Milano, lat. Mediolanum,
Hovedstad i det tidligere Hertugdømme Mailand,
nu i en Provins af Kongeriget Italien, er
Øvreitaliens største og rigeste By; den ligger paa en
stor, frugtbar Slette, er ved Kanaler sat i
Forbindelse med Adda og Ticino og har 284,000 Indb.,
hvoraf ca. 76,000 kommer paa de siden 1874 med
Byen forenede Forstæder. Mailand er rigt paa
historiske Mindesmærker og prægtige Bygninger; først
og fremst fortjener at nævnes den berømte Domkirke,
som næst Peterskirken i Rom er den største i Italien.
Den er helt igjennem opført af hvidt Marmor og i
gothisk Stil. Bygningen er endnu ikke ganske
fuldendt indvendig; udvendig er den prydet med 4,500
Statuer og har 106 Taarne og Spir. Ældre end
Domkirken er den som de italienske Kongers
Kroningskirke bekjendte Kirke St. Ambrosio, et af de bedst
bevarede Mindesmærker af romansk Bygningsstil,
prydet med mange mærkelige plastiske Verker. Af
andre offentlige Bygninger mærkes Paladset for
Videnskaber og Kunster, Brera, som tidligere var
et Jesuiterkollegium. I denne prægtige Bygning er
Lokaler for Kunstakademi, en af de største Anstalter i
sit Slags i Europa, et Billedgalleri, som er rigt paa
Verker af Lombardiske [[** sic stor L, som adjektiv liten l ellers på siden **]] og bolognesiske Mestre, et
Bibliothek paa 184,400 Bind, endvidere en
Samling af Gibsafstøbninger af antike og moderne
Billedhuggerverker samt endelig et Observatorium,
et af de fortrinligste i Europa. — Mailand har af
alle italienske Byer den livligste Handel tillands, idet
den begunstiges af gode Landeveie, Jernbaner og
Kanaler. De hovedsageligste Handelsgjenstande er
Vin, Korn, Ost, Kvæg og Byens egne
Industrifrembringelser, Silke, Uld, Bomuld, Porcellæn,
Glas, Metal og Træ. Ogsaa en livlig Boghandel
finder Sted. — Efter en gammel Tradition skal
Mailand vare grundlagt af den italienske Fyrste
Bellovesus ca. 600 f. Kr. Byen kaldtes af Romerne
Mediolanum og var Hovedstad i Insubrernes Rige
i det transpadanske Gallia cisalpina; 222 f. Kr.
stormedes den af Gneius Scipio, hvorved det hele
omliggende Land kom i Romernes Besiddelse. I den
senere Tid blev Mailand et anset Videnskabssæde og
kaldtes af denne Grund Ny-Athen. I det 3die og
4de Aarh. var Byen ikke sjelden keiserlig
Residens, idet f. Ex. Maximianus, Maxentius,
Konstantius og Valerianus den anden oftere residerede
her. Fra Mailand udstedte Konstantin den store
313 et Toleranceedikt, hvorved han sikrede de Kristne
i det romerske Rige Religionsfrihed. 374—97 var
Kirkefaderen Ambrosius Erkebiskop i Mailand, hvis
Kirke gjaldt for hele Øvreitaliens Metropol; her
holdtes af denne Grund ogsaa flere
Kirkeforsamlinger. Ved Attilas Indfald i Italien 452 blev
Mailand erobret og plyndret; 490 overgaves den
til Østgoten Theodorik den store og blev 539 paa
Grund af sit Frafald hjemsøgt af Goten Bitiges med
Ild og Sværd, ved hvilken Leilighed 300,000
Mennesker siges at vare omkomne. 570 besattes Byen
af Longobarderne og tilfaldt 774, sammen med
disses Rige og Hovedstad Pavia, Karl den store.
Flere af dennes Efterfølgere lod sig i Mailand
krone til Konger af Italien med den bekjendte
Jernkrone. I det tolvte Aarh. gav Mailand ved
sine Forsøg paa at frigjøre sig Hovedforanledningen
til Fredrik den førstes gjentagne Tog til Italien.
Fredrik beleirede Byen 1158 og tvang den til at
underkaste sig paa ydmygende Vilkaar; da den siden
igjen modsatte sig hans Anordninger, beleirede han
den 1161—62 i næsten et Aar, tvang den til
Overgivelse og lod den plyndre og ødelægge paa
Kirkerne nær. Allerede 1167 blev den dog
gjenopbygget og blev 1176 en fri Stad. I den franske
Revolutionskrig besatte Bonaparte Mailand i Mai
1796 og indtog en Maaneds Tid efter dets Citadel.
1801 blev Byen Hovedstad i den italienske
Republik og 1805 i Kongeriget Italien, til hvis Konge
Napoleon her lod sig krone. 1815 kom Mailand
tilbage til Østerrige, blev Hovedstad i det
lombardisk-venetianske Kongerige og Sæde for Vicekongen.
Efter Slaget ved Magenta maatte Østerrigerne
5te Juni 1859 forlade Byen og afstaa den til
Napoleon den tredie, som i Freden i Zürich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
