Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malabarkysten. — Mapilla ell. Mopla. — Det malabariske Sprog eller Malayalam. — Malabar. — Kananur, engl. Cananore. — Baipur ell. Beipur. — Tellitsjerry - Maladetta - Malaga. — Malagavine. — Pedro-Ximenes. — Malaga, som kaldes farvet Vin - Malaier ell. Malayer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mallldetta
Havn, meget livlig Handel og 20,000 Indb. To
Mil lomgere sydlig ligger den franske By Mahe
med et lidet dertil hMende Distrikt paa vellKv.mil
og 8,500 Indb., Missionsplads og Havn.
Maladetta, det høieste Punkt af Pyrenæernes
Fjeldkjæde, naar en Høide af ca. 11,000 Fod.
Malaga, Provins i det tidligere spanske
Kongerige Granada, 130 Kv.mil stor, med 505,000 Indb.
— Hovedstaden Malaga har 100,000 Indb.,
ligger ved Middelhavet, 12 Mil nordost for Gibraltar,
i en skjøn Egn, er en Havne- og Handelsstad af
første Rang og Sæde for en Biskop. De
mærkeligste Bygninger er Kathedralkirken fra det 16de
Aarh., det biskopelige Palads, Toldboden og den
gamle mauriske Borg Alcazaba Industrien er
særdeles livlig; Handelen er af stor Betydning, da
Malaga næst Barcelona for Tiden er Spaniens
vigtigste Sjøhandelsstad. — Malagavine kaldes
de paa Bjergene i Omegnen af Malaga avlede
søde, fyrige Vine, som mest er hvide, undertiden
ogsaa røde. Blandt de hvide er Pedro-Ximenes
fra Omegnen af Guadalupar den fortrinligste; den
er likøragtig, fin og har megen Aroma. Den Vin,
som sædvanlig kommer i Handelen under Navn af
Malaga, og som paa Produktionsstedet kaldes farvet
Vin, er mørk ravfarvet og som ung meget sød;
naar den er bleven ældre, taber Sødmen sig, og
Vinen bliver samtidig finere, faar mere Fyldighed
og Fyrighed og en meget behagelig Bouquet.
Malaier ell. Malayer er dels et Kollektivnavn
for et Antal af Folkestammer, som fra den malaiiske
Halvø og de store Sunda-Øer udstrækker sig mod
Øst over Molukkerne, Filippinerne, Marianerne,
Formosa og Liëu-kiëu til Sandwichs-, Selskabs-,
Venskabs- og Fidsjiøerne samt Nyseeland, mod Vest
til Madagaskar, eller ogsaa Nann paa et til dette
Folkekomplex hørende, over hele det indiske Arkipel
adspredt levende Folkefærd. Alle til den malaiiske
Race hørende Folkestammer har tynde Lemmer,
siankt, velbygget Legeme af Middelhøide eller lidt
under, en gulagtig-brun eller brun Hudfarve, langt,
sort, glat Haar, svag Skjægvext, fremstaaende
Kindben, en kort, plat, ved Roden bred Næse, store, mørke
og fyrige, ikke sjelden skjevtstaaende Øine, stor
Mund og noget forover rettede Tænder. De staar
i Ansigtets og Hjerneskallens Dannelse saavelsom
i andre Legemsforhold den mongolske Race nær
og ansees derfor ogsaa af flere nyere ethnografiske
Forfattere ikke for en egen Race, men for en af
de ældste Hovedgrene af den mongolske Race. —
Malaierne i snevrere Forstand eller de egentlige
Malaier er en Stamme af forholdsvis nyere
Oprindelse. Uagtet ingen Statsenhed bestaar mellem
dem og de lever adspredt over et vidt Rum paa
Terne i del indiske Arkipel, kan de dog betragtes
som ét Folk, da der hos dem alle finder stor
Overensstemmelse Sted i Sæder og Levevis,
ligesom de alle bekjender sig til Islam og alle taler
det samme Sprog, som udmærker sig ved sin
Velklang fremfor de øvrige Sprog i det indiske Arkipel.
De viser i Almindelighed mindre Dygtighed og
TilbMlighed til Agerdyrkniug end til Handel,
Skibsfart og andre Beskjeftigelser, der ikke binder
dem til et Sted; de drager stadig om paa
Havet fra den ene Ø til den anden, dels som
fredelige Sjømænd og Handlende, dels som frygtede
Sjørøvere. De har opnaaet en vis Grad af Kultur
og har Færdighed i mange Haandverk. Malaier-
Malaier
nes Karaktér skildres i Almindelighed paa en lidet
tiltrækkende Maade. De holdes for troløse og for??
ræderske, grusomme, hevngjerrige, dovne og
sanselige. De er lidenskabelige Opiumsrøgere og Venner
af Hanekampe. Deres gode Egenskaber er
hovedsagelig Tapperhed, Foretagsomhed,
Frihedskjærlighed og Utilbøielighed til at underkaste sig fremmede
Stammer, særlig Europæerne. Deres egentlige
Hjemsted er Riget Manang-Kabau, som i gamle
Dage var den vigtigste Stat paa Sumatra og
endnu i Lpbet af det 15de Aarh. omfattede hele
den mellemste Del af Ven. Ifølge det berømte
malaiiske Historieverk „Soulâlat as Salâthin“
udvandrede 1160 en Del af Befolkningen fra
Manang-Kabau til Østkysten af Sumatra og herfra til
Sydspidsen af den senere saakaldte malaiisie Halvø,
hvor Udvandrerne grundede Byen Singapore. Her
fra blev de imidlertid fordrevne 1252 af Javanesere,
begav sig derefter længere mod Nord og grundede
en Stad, som senere fik Navnet Malakka. 1276
antog Kongen af Malakka, Muhamed Schah, med
hele sit Folk Islam. Fra Malakka udbredte de sig
over hele Halvøen saavelsom til de i Syd for den
liggende Øer. Malaierne fra Halvøen udbredte
Islam, sit Mere udviklede Sprog, sin Skrift og
hele Kultur til Riget Manang-Kabau og over hele
den vestlige Halvdel af Sumatra. Nu udgjør
Malaierne Hovedbestanddelen af Halvøen Malakkas
Befolkning, den vigtigste Del af Befolkningen paa
Sumatra, og lever derhos som Kolonister paa
Kysterne af Java, især i denne Ves vestlige Del
samt paa andre indiske Øer. Paa Borneo har
de dannet et Antal større og mindre Riger.
Samtlige de egentlige Malaier kan anslaaes til
et Antal af 3½—4 Millioner. Det malaiiske
Sprog var allerede i det 15de Aarh. det
almindelige Handels- og Samfærdselssprog paa det indiske
Arkipels Øer. Malaiernes Literatur er temmelig
alsidig og indeholder især værdifulde Krøniker og
historiske Verker. Den slutter sig mere til den
arabiske end til den indiske. Foruden Koranen er
forskjellige arabiske Digterverker oversatte til
Malaiisk, saaledes ??Kalila og Dimna", ??Tusen og
én Nat" osv. — Hvad, med Bortseen fra disse
egentlige Malaier, angaar de andre Stammer,
som Blumenbach sammenfattede til den malaiiske
Race, og som i sproglig Henseende danner den
malaiisk-polynesiske eller oceaniske Folkestamme, da
er en nøiere Gruppering af dem efter deres
Slægtskabsforhold endnu ikke mulig. W. v. Humboldt
og Buschmann, som har indlagt sig de største
Fortjenester af denne Sprog stammes sammenlignende
Grammatik, antager fire store Grupper: den
polynesiske, den filippinske, den egentlige malaiiske
og den madagassiske. Blandt de polynesiske Sprog
er det nysélandske (Maori), det hawaiiske samt
Sproget paa Selskabs- og Venskabsøerne mest
bekjende. Til den filippinske Gruppe hører
Tagalasproget paa Manila m. fl. andre Dialekter paa
samme Ø, Bisayasproget paa Øerne mellem Luzon
og Mindanao med dets Dialekter, samt
Zulusproget. Af de malaiiske Dialekter paa Øen Formosa
er kun det med Tagalasprogene nær beslægtede
Favorlang nærmere undersøgt. De vigtigste Folk
og Sprog paa Øerne i det egentlige indiske Arkipel
er foruden Malaierne: paa Sumatra Atkineserne,
Battaerne, Bedjang og Passuma samt Lampong;
paa Java Sundaerne og Javaneserne; paa Celebes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
