Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malaier ell. Malayer - Malakias - Malakit - Malakka - Malakof - Malakologi. — Malakolog - Malangen. — Malangen Sogn - Mal â propos - Malaria, Sumpluft eller Sumpmiasma - Malcolm, John - Malebranche, Nicolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malalias
Bugierne, Makassarerne og Alfurerne; paa Borneo
Dajakerne. De talrige sproglig forskjellige Folkeslag
paa de smaa Sundaøer og de østlige Øgrupper er
væsentlig kun bekjendte af Navn. En vistnok af
den gammelindiske udgangen, men nationaliseret
Literatur har kun Javaneserne, dels paa Kavi, det
gamle, stærkt med indiske Elementer blandede hellige
Sprog paa Java, dels paa Javanesisk. Dog besidder
ogsaa Makassarerne og Bugierne, samt paa en vis
Maade ogsaa Madagasserne Begyndelsen til en
Literatur.
Malakias, den sidste af de tolv saakaldte smaa
Profeter, levede i den sidste Halvdel af det 5te
Aarh. f. Kr.
Malakit, en Kobbererts af livlig, ren grM
Farve, tildels med Strider, Aarer eller Tegninger,
forekommer iscer i Uralbjergene, desuden i Frank??
rige, Ungarn o. si. St. Den anvendes for en Del
til Smykker, saasom Broscher, eller til sterre stevne
Gjenstande, som Bordplader, Vaser osv.; des??
uden bruges den pulveriseret til Anstr^gsfarve
(BerggrMt). Malakit er derhos en Kobbermalm
og smeltes som saadan med de andre Kobberertser.
Malakka, en smal Halvs, som lpber ud mod
Syd fra den bagindiste Halvos Sydside, ligger
mellem 13° 30′ og 1° 3′ n. B. og har et Flade
indhold af ca. 2,750 Kv.mil. Den beskyttes i Vest
af det Indiske Hav, i Bst af Bugten ved Siam og
det Kinesiske Hav og stilles i Sydvest ved Malakka-
Strcrdet fra Ven Sumatra. Dens Indre gjennem??
fijares i Hlllvj<ens hele Lcrngde af Fjeldkjceder; paa
Grund af HalvFens Smalhed er Flodsystemet kun
lidet udviklet; der findes kun korte Kystfloder uden
Betydning for Skibsfarten. I det Indre findes
udftrakte Urstove, langs Kysten Sumpe og Moradser.
Elefanter, Tigre, Aber, Hjorte, Vildfvin og andet
Vildt forekommer i Mcengde; navnlig er Tigrene
en strakkelig Landeplage. De vigtigste af Landets
Produkter er Peber, Tin og Guld. Kystbeboerne
er Malaier; i det Indre og i Skovene lever vilde,
omvandrende Stammer. Den hele HalvF deles i
de britiste Besiddelser og i flere, dels uafhcengige,
dels af det siamesiske Rige afhcengige Malaierstater.
— Provinsen Malakka er ca. 30 Kv.mil stor
og har 78,000 Indb. Den blev 1511 frataget
Fyrsten af Dsjohor af Portugiserne, 1641 erobret
af Hollenderne og 1795 fratagen disfe af Eng??
lomderne, men kom 1801 tilbage til Holland. 180?
blev den for anden Gang t??gen i Besiddelse af Eug??
lcrnderne, 1818 givet tilbage til Hollcrnderne, men
1824 definitivt aftraadt til England. Landet er
meget frugtbart; Hovedprodukterne er Ris, Sago,
SkibstMmer og Peber; Vildt og fortrinlige Frngter
findes i Mcrngde. Kysten er fisterig Klimatet,
som afkjstles af regelmessige Land- og Havvinde,
er hverken scerdeles varmt eller usundt. Hoved
staden Malakka blev grundet 1252 af den ma??
laiiste Fyrste Sri Istander Schah og var under
dennes fprste Efterfplgere saavelsom under Por
tugisernes Herred??mme den rigeste og vigtigste
Handelsstad i denne Egn af Verden; efterat Ba
tavia begyndte at blomstre, sank Malakka mere og
mere og blev efterat Singapore var opstaaet ganske
i dens Ncerhed aldeles ??betydelig.
Malakof, den stærkeste Centralbastion paa
Sebastopols Sydside, blev 8de September 1855 stor^
met og indtagen af Franstmcrndene. (Se Art.
Krimkrigen).
Malakologi, Læren om Bløddyrene;
Malakolog, en, som befatter sig med denne Videnskab.
Malangen, en 7 Mil lang Fjord i Tromsø
Amt, gaar ind fra havet mellem Senjen og Kvalø.
Den deler sig i flere Arme, hvoraf kan nævnes
Nordfjord og Ursfjord. — Malangen
Sogn er Annex til Balsfjord.
Mal â propos (udt. mal-apropo), ubeleilig, i
Utide, paa urette Sted; upassende anbragt.
Malaria, egentl. „daarlig Luft“, Sumpluft
eller Sumpmiasma, kalder man i Italien den
for mange sumpede Egne eiendommelige paa
levende Organismer febervækkende Indvirkning.
Den, som i saadanne Egne, især efter Solnedgang,
udsætter sig for den frie Luft, overfaldes meget
ofte af Feber, og de Indfødte selv har tidt et
eiendommeligt blegt, sygeligt Udseende. En lignende
Indflydelfe har Sumpe ogsaa i andre Lande, dog
mildere mod Nord, men endnu giftigere i mange
tropiske Lande, hvor de fremkalder de med den
gule Feber bestcegtede Arter af Sumpfeber. Det
er fandfynligt, at de i stillestaaende Vand udvitlede^
ved Forraaonelse af Plante- og Dyrerester op
staaende skadelige Luftarter er Aarsagerne til disse
Sygdomstilfcrlde. Ogfaa er sandfynliguis endnu
andre Momenter medvirkende, saaledes selve LuftenK
Fugtighed, de i den svcevende Lnftinfusorier eller
Sopsporer samt Drikning as det dovne, Paa Gaser
(Kulsyre) fattige og med organiske Bestanddele
opfyldte Vand. Et koldt Klima, en yppig Plante
vert og lordbundens Dyrkning tilintetgj??r Sumft
miasmaet. ForFvrigt gives der ogsaa fumplj<se
Egne, hvor ligeledes en saakaldt Malaria er herskende,
saaledes Gibraltar og mange Steder i Italien og
Peru. Al Urskovbund udvikler, naar den er ryd
det og dyrkes, i de fyrste Aar et febervcekkende
Princtp, forn ofte bliver fordcerveligt for de ftrste
Kolonister. Malariasygdommeue er for det meste
Verelfebre (faakaldt Koldfeber) og i varme Klimater
de med remitterende Karakter forlydende Trope
febre. Desuden forekommer i saadanne Egne en
langvarig, snigende Sygdom med Opsvulmen as
Milten, Leveren osv. og Tilb^ieligheo til Vattersot.
Malcolm (udt. Mællkom), Sir John, engelsk
Statsmand og Historiestriver, f. 1769, d. 1833,
udmcerkede sig i Indien 1792 under Seringapatams
Indtagelfe og blev derefter anvendt forn Gesandt i
flere diplomatiske Viemed. 1817 udnceuntes han
til Guvern??r i Mellemindien og 1827 til Guver
npr i Bombay. Hans Forvaltning af de halu
barbariske Lande forfiaffede ham stor Anfeelse forn
dygtig Administrator. 1831 vendte han hjem og
indvalgtes i Parlamentet. Han har udgivet flere
vcrrdifulde Skrifter, navnlig om de asiatiske For
hold; farlig maa ncrvnes hans ,,Persiens Historie"
(2 Bd., 1815) og ??Indiens politifie Historie"
(2 Bd., 1827).
Malebranche (udt. Malbrangsj), Nicolas, fransk
Filosof, f. 1638, d. 1715, havde fra sin Ungdom
af at kjæmpe med Sygelighed og var pukkelrygget og
svag. I en Alder af 22 Aar indtraadte han i
Oratoriets Kongregation, hvor han viede sig til
Studiet af den bibelske Historie og Kirkefædrene,
indtil Læsningen af et Skrift af Descartes hos ham
vakte en afgjort Tilbøielighed for Filosofien. Efter
flere Aars Studium af Descartes’s Skrifter udgav
han sit berømte Verk „De la recherche de la
vérité“ (3 Bd., 1674), som ved sin Originalitet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
