Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malebranche, Nicolas - Malediverne - Malerfarver, se Art. Mineralfarver, Saftfarver og Dækfarver - Malerkunsten. — Tegningen. — Pastellen. — Akvarellen. — Gouache. — Temperamaleriet. — Oliemaleriet. — Freskobilledet. — Al secco. — Stereokromi. — Emaljmaleri. — Porcelænsmaleri. — Glasmaleri. — Mosaikmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malediverne
Elegance i Fremstillingen gjorde stor Opsigt, men
ogsaa skaffede ham ivrige Modstandere. Formaalet
for dette Verk var psykologisk at undersøge de
almindelige Aarsager til de Vildfarelser, som den
menneskelige Erkjendelse er underkastet, men tillige
ogsaa bestemme, hvad der i denne Erkjendelse er
af Sandhed, hvorpaa denne tilsidst grnnder sig, og
ad hvilken Vei den skal udforskes. Verket er en
Frembringelse af en dyb, rolig, gjennemtrængende
Aand og indeholder en Mangfoldighed af
tiltrækkende psykologiske Iagttagelser og Vink.
Hovedsætningen, hvortil Malebranche, efter at have
forkastet de forskjellige Antagelser om Erkjendelsens
Oprindelse, kommer, og i hvilken hans
Aabenbaringstro mødes med Resultaterne af hans filosofiske
Forskning, er, at vi ser og erkjender alle Ting i Gud
(„la vision en dieu“). Han betragter derfor Gud
som den eneste Realgrund til al Væren og den
eneste Erkjendelsesgrund for al Tænkning, og hans
Lære karakteriserer sig som en mystisk Idealisme,
som dog har mange Berøringspunkter med den af
ham ivrig bekjæmpede Spinozisme. Han har
tillige forfattet en Række andre Skrifter, der udkom
samlede i 11 Bind 1712. Malebranche blev 1699
Æresmedlem af det franske Videnskabsakademi.
Malediverne, en lang Kjæde af ca. 12,000 lave
Koraløer og Koralrev i det Indiske Hav, sydvest
for Forindien, ligger mellem 7° og 1° n. B. og
mellem 91° og 92° ø. L.; Rækken er i
Gjennemsnit ca. 10 Mil bred. Det hele bestaar
af 14 „Atolls“ eller ringformede Koralrev, paa
hvilke de enkelte, i Regelen ikke over 25 Fod høie
Smaaøer hæver sig. Disse Øer frembringer
hovedsagelig Kokospalmer, Ris og forskjellige tropiske
Vexter. Heste findes ikke, af Hornkvæg kun lidet,
derimod en Mængde Fjerkræ; Fiskeri er
Hovednæringsveien. Indbyggerne, indvandrede Hinduer,
som taler et med Singalesisk beslægtet Sprog, er i
Antal ca. 150,000 og bekjender sig for det meste
til Muhamedanismen; de driver livlig Handel paa
Sumatra og den nordlige Østkyst af Forindien, er
et fredeligt Folk og staar under en Sultan, som
residerer paa Øen Male og kalder sig „Sultan af
de 13 Atolls og 12,000 Øer“. Englænderne regner
Malediverne til Sydvestprovinsen paa Ceylon.
Malerfarver, se Art. Mineralfarver,
Saftfarver og Dækfarver.
Malerkunsten giver ved Hjelp af Farver
indenfor bestemte Omridslinier paa en Flade
Afbildninger af virkelige eller som virkelige tænkte
Gjenstande sete fra et bestemt Punkt — og er forsaavidt
modsat den statuariske Kunst, der gjenfremstiller
Legemer i deres fulde Legemlighed i helt eller
halvt runde Figurer (se Billedhuggerkunst).
Malerkunstens Materiale er dels Fladen (Malegrunden),
hvorpaa, dels Farvestoffet, hvormed der males.
Arter. Den mindre vigtige Inddelingsgrund er
Malegrunden, som helt eller delvis bedækkes af
Farven; den er sædvanlig Papir, Pergament,
Lærred, Træ, Sten, Kalk, Metal, Porcelæn, Glas.
Betydningsfuldere er Inddelingsgrunden efter
Farvestoffet, hvormed der males. Vi skjelner her
mellem: 1) Tegningen, der kun giver enten blot
Omrids (Konturtegning) eller Omrids med Lys
og Skygger (llltsaa ilke egentligt Maleri) og ud??
spres med Blyant, Sortkridt, Kul, Sepia eller
Tusch. 2) Pastellen, Maleri med tørre
Kridtfarver. 3) Akvarellen eller Bandfarvemaleriet,
Malerkunsten
hvor Farver, der er bundne ved Gummi eller
Honning, opl^fes i Band. Af denne Art var
Middelalderens Miniaturer i Kloftermanussripterne
(Miniatura af Minium, Mønjefarve). Vandfar??
verne er i Regelen transparente; Maleri med ugjen
nemsigtige Bandfarver kaldes Gouache (ital. af
det tyske waschen). 4) Temperamaleriet (især
paa Trcr), hvor Farverne bindes med Lim, LEgge
hvide eller andre feige Stoffer; det anvendtes isar
i Middelalderen, men paa Grund af Bindemidlets
Seighed maatte meget fine Penster og dermed en
mere tegnende, penslende Maner anvendes, medens
Baggrunden ofte blev overtrukken med en Guld
arund. SkjMt Temperamaleriet stundom i vor
Tid er gjenoptaget, forsvandt det dog vcrsentlig,
da i det 15de Aarh. 5) Oliemaleriet blev al<
mindeligt. Dette anvendtes ftrst paa Tra, fenere
almindelig paa Lærred, der prapareres med en
gibsagtig Grund. Den Farvestoffet bindende Olie
er lettere flydende, kan oftere overmales og fuld
endes ved gjennemsigtige ??Lasurfarver", og kan
faaledes mere end noget andet Malemiddel med
dele Billedet et Prcrg af fuld Natur og Virkelig??
hed. 6) Efter Malestoffets Forbindelse med Male
grunden benævnes Freskobilledet, der anven
des til Bcrgmalerier (monumentale Malerier) og
males med lordfarver, der oplpfes i Vand, paa den
nybelagte, endnu friske Kalkgrund (deraf Navnet al
fresco). Det tillader ingen Efterarbeider (Retoucher),
i det engang malede og fordrer saaledes stor Sikkerhed
hos Kunstneren. Dog har man ogsaa i crldre
Tider, stj^nt mindre varig, malet 7) Al secco
paa den tprre Murgrund med Lim- og Oliefarver
(f. Ex. Leonardo da Vincis Nadverd), og i vor Tid
har man lært 8) at forbinde Farverne paa den tørre
Mur paa det nøieste med denne ved Vandglas, der
tillige beskytter Billederne (Stereokromi), f. Ex.
Kaulbachs Billeder i Berlinermuséets Treppenhaus.)
9) Enkaustik anvendtes især i den antike Kunst
og bestod i Indbrænding af Farverne, som var
forbundne med Vox. 10) Emaljmaleri, farver
paa Metal med forssjelligfarvet Glasflus. Videre
11) det efter Malegrunden benævnte
Porcelænsmaleri, der brændes ind i Porcelænet. 12)
det ligeledes efter Grnndeu benævnte Glasmaleri,
ved i Glasset indbrændte Farver, der navnlig
anvendtes for Kirkevinduer i den senere Middelalder,
men hvis længe tabte Teknik er gjenopfunden i
vor Tid. 13) Mosaikmaleriet, som dannes ved
Sammensætning i vaad Kitgrund af en Mængde
uligefarvede, meget smaa Stene eller Paster
(navnlig Glaspaster). Det anvendtes i Oldtiden
iscrr til Gulves, i Middelalderen til Vagges navn
lig Kirkevagges Udfmykning. — Teknik. Maleren
udfprer gjerne fprft en Tegning (Skizze,
Haandtegning), som fremstiller det vordende Billedes
almindelige Anordning (Komposition), dernaft en
Farveskizze, der angiver Farvevirkningen; faa.
udftrer han sine Modelstudier efter Naturen
for de enkelte Gjenstande i Billedet, og gjør saa
stundom en tegnet Karton i den Størrelse,
Billedet skal have, som viser Kompositionen helt og
nøiagtigt udført. Denne Karton overfører han
saa i selve Billedet, der først fremtræder som
Undermaling, senere overmales, laseres og
stemmes for at bringe Farverne i Harmoni. Udføres
Billedet direkte uden Undermaling, kaldes dette at
male à la prima (sc. [[** sc. = scilicet = ɔ: **]] volta, Førstegangsmaling).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
