Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Manege - Maner - Manethas - Manfred (Konge af Apulien og Sicilien) - Manfredonia - Mangalore ell. Mangalur - Mangan. — Ferromangan. — Mangansuperoxyd eller Brunsten, s. d. — Manganoxydul. — Manganoxydhydrat - Manger - Mangrovetræ - Mani - Manichæer. — Mani eller Manes (lat. Manichæus). — Manichæismen - Manifest. — Manifestation - Maniki-Øerne ell. Penryn-Øerne - Manila ell. Luzon (Ø). — Manila (Hovedstad) - Manilahamp. — Musa textilis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manege 417 Manilahamp
Manege (udt. Manesj), Rideskole.
Maner, Skik, Brug, Maade at være paa,
Levemaade. I Kunstsproget Kunstnerens
Fremgangsmaade ved Udførelsen af sine Verker; den
Stil, hvori hans Arbeider er udført.
Manethas, ægyptisk Prest og Arkivar i
Heliopolis i det 3die Aarh. f. Kr., skrev paa Græsk en
ægyptisk Historie og et Verk om Ægyptens Oldtid
og Religion, af hvilket nu kun Brudstykker er
opbevarede.
Manfred, Konge af Apulien og Sicilien, f.
1232, d. 1266, var Søn af Keiser Fredrik den
anden, fik 1250 Fyrstendømmet Tarent og
understøttede virksomt sin Halvbroder Konrad den fjerde
i hans Strid med Paven om Siciliens Trone.
Efter Konrads Død overtog Manfred Siciliens
Styrelse i sin umyndige Brodersøn Konradins
Navn, gjorde sig til Herre over hele Riget og lod
sig, trods Pavens Modstand, krone til Konge i
Palermo 1258. Han regjerede med Kraft og
Mildhed, og hans pragtfulde Hof var et Samlingssted
for Digtere og Kunstnere. Men Pave Urban
den fjerde lyste ham i Ban og indsatte Karl af
Anjon [[** sic, trykkfeil? for Anjou **]] som Konge i hans Lande. Dette førte til
Krig mellem de to Rivaler, under hvilken
Manfred faldt i Slaget ved Benevent 26de Febr. 1266.
Manfredonia, By i den italienske Provins
Foggia, ved en Bugt af Adriaterhavet, med 8,000
Indb.
Mangalore ell. Mangalur, By i Distriktet
Kanara i det engelsk-ostindiske Præstdentskab Madras,
med 20,000 Indb. og Udførsel af Sandeltræ. Byen
er Sæde for en katholsk Biskop.
Mangan (Mn.), et Metal, er rødlighvidt eller
graahvidt, meget sprødt, haardt og
tungtsmelteligt. Det forekommer ikke enkelt i Naturen, men
i Forbindelse med Surstof (i de forskjellige
Manganertser). Det maa fremstilles af sine Ertser. Med
Jern danner det det saakaldte Ferromangan
og med Kobber en sølvhvid Legering, der ligner
Nysølv. Dets Atomvegt er = 55, dets specifike Vegt
7.1—7.2 og Tæthedsgraden 8. Som Metal for sig
alene har det kun ringe Betydning, da det let angribes
af Luftens Surftof (oxyderer). Af dets mange For
bindelser kan nævnes Mangansuperoxyd eller
Brunsten (Mn O₂), s. d., en af de hyppigst
forekommende; det finder udstrakt Anvendelse i
Kemien til Fremstilling af Surstof og Chlor samt i
Glasfabrikationen. — Manganoxydul (MnO)
er et graagrønt Pulver, der benyttes i Farverierne.
— Manganoxydhydrat (Mn[HO]₂) er et Hvidt
Bundfald, som faaes ved Foldning af et Mangan
orydsalt med Natron. Med Kali indgaar Mangan
fiere Forbindelser, som bruges ved Fremstilling af
Malerfarver, til Desinfektion, Blegning osv.
Manger, Prestegjeld i Nordhordland,
Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Manger,
Bø og Sæbø.
Mangrovetræ (Rhizophora), en i Troperne
hjemmehørende Plantefamilie, bestaaende af Træer
og Buske, der helst voxer i sumpede Kystegne. Det
er altidgrønne Træer med spirende Grene og
lange Blade. Eiendommeligt for denne
Plantefamilie er, at Rødderne først et Stykke ovenfor
Jordskorpen forener sig til en enkelt Stamme, saa
det ser ud, som om Træet stod paa Stylter. Fra
Grenene skyder talrige Luftrødder ned til Jorden,
fæster sig der og skyder nye Skud, som danner et
ugjennemtrængeligt Væv.
Mani (udt. Mani), en sygelig Sjelstilstand, der
er beslægtet med Vanvid, og som ytrer sig ved
ophidset Sindsstemning, Pirrelighed, Mangel paa
Selvbeherskelse, uoverlagte Handlinger osv. Oftest
udmærker den sig ved en af bestemte Idéer
behersket Aandsvirksomhed, hvorved den Angrebne
ligesom drives af en uimodstaaelig Trang til at
udføre dette eller hint, en lidenskabelig Drift til
at tilfredsstille enkelte Lyster, uden at Tanken om
Følgerne udøver nogen Indflydelse paa
Handlingen. Manien giver sig tilkjende dels ved
Umaadelighed i Drik (Dipsomani), Elskovsraseri
(Erotomani), Tilbøielighed til at stjæle selv de
ubetydeligste og unødvendigste Ting (Kleptomani),
i en ubændig Lyst til Ildspaasættelse (Pyromani)
osv. — Mani kaldes ogsaa ethvert overdrevent
Hang, f. Ex. til at samle paa Natur-, Kunst- eller
Værdigjenstande, Kuriositeter o. lign.
Manichæer, en religiøs Sekt, som opstod i
det 3die Aarh. e. Kr. Dens Stifter Mani eller
Manes (lat. Manichæus) virkede i Persien og
udgav sig 270 for den af Kristus forjættede
Sandheds Aand, som skulde forkynde de tilkommende
Ting (Joh. 16, 13—15). Under sit Ofthold i en
Hule i Turkestan nedskrev han sin Lære i „Ertenki
Mani“, som blev hans Tilhængeres
Bekjendelsesskrift. Han lærte bl. a., at der var to evige
Grundvæsener, en god Gud i Lysets Rige og en ond,
Djævelen, i Mørkets, hvilke stedse førte en Kamp
om Herredømmet. — Manichæismen udbredte
sig især i Nordafrika og Italien, og uagtet den
kristne Kirke fordømte dens Lærdomme, holdt den
sig dog til langt ud i Middelalderen.
Manifest, en især af et Lands Styrelse udstedt
offentlig Erklæring eller Kundgjørelse i vigtige
Anliggender; Forsvarsskrift. I Sjøretten den
fuldstændige Fortegnelse over et Skibs indehavende
Ladning. — Manifestation, Tilkjendegivelse.
Maniki-Øerne ell. Penryn-Øerne, en til
Australien hørende Øgruppe, nordost for
Samoaøerne, mellem 9° og 12° sydlig Brede og 132°—144°
vestlig Langde, tilhører de Forenede Stater.
Manila ell. Luzon, den største af
Filippinerne og den nordligste af den sammenhængende
Ørække mellem Asien og Australiens Fastland, er
ca. 2000 Kv.mil stor, og har henved en halv
Million Indb. Ven er vulkansk og meget bjergfuld
med indtil 10,000 Fod høie Toppe. Jordbunden er
overordentlig frugtbar og frembringer en Mængde
tropiske Vexter. (Se forøvrigt Art. Filippinerne.)
— Hovedstaden Manila ligger paa Vestsiden af
Øen ved en Bugt af det Kinesiske Hav, er stærkt
befæstet og har 174,000 Indb. Den er Sæde for
den spanske Guvernør, Erkebiskopen og Øernes
øverste Styrelse. Handelen er meget livlig og
omfatter fornemmelig Tobak, Cigarer, Manilahamp
og Tougverk. Manila er anlagt 1571 af
Spanieren Juan de Salcedo. Byen har oftere været
hjemsøgt af Jordskjelv, og i Oktober 1882
ødelagdes en stor Del af den ved en voldsom Tyfon.
Manilahamp, et bastagtigt Stof, som faaes af
en Pisangart (Musa textilis), der dyrkes i det sydlige
Asien og paa de asiatiske Øer, navnlig paa
Molukkerne og Filippinerne. Naar Planten skal blomstre,
fældes den, Bladskederne rives fra og deles i smale
Strimler, som bearbeides med en Jernkam,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
