Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Manilahamp. — Musa textilis - Manilius, Markus - Manin, Daniele - Maniok. — Manihot utilissima - Manipel, lat. Manipulus - Manipulation - Manissa, Oldtidens Magnesia - Manitoba - Manlius. — Markus Manlius. — Titus Manlius Torqvatus - Mann, Horace - Manna. — Manna-Asken. — Lecanora esculenta - Mannagræs eller Mannasvingel. — Mannagryn - Mannerheim, Lars August, Friherre - Mannheim - Manning, Henry Edward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mllnilius
hvorved de stærke Trevler udskilles. Tørret leverer de
den fine, glanshvide Manilahamp, som er stærkere
og seigere end almindelig Hamp og anvendes til
Tougverk, Seildug, Tøier, Papir osv.
Manilius, Markus, romersk Digter, levede
antagelig under Keiser Augustus. Han er Forfatter af
et astronomisk Læredigt i fem Bøger (Astronomica).
Manin, Daniele, italiensk Statsmand, f. 1804,
d. 1857, var Sagfører i Venedig og fik stor
Indflydelse under de politiske Uroligheder. 1848
foreslog han sammen med sin Ven Tommaseo
Oprettelsen af et eget lombardisk-venedisk Kongerige,
hvorfor han blev fængslet, men ikke længe efter
frigaves han. Han var Lederen af den Opstand,
som førte til den venetianske Republiks
Proklamering 22de Marts 1848, blev som Kabinetspræsident
stillet i Spidsen for den provisoriske Regjering, og
efterat den piemontesiske Hær var bleven slaaet
af Østerrigerne, udnævntes han til Diktator. Da
Venedig den 24de August 1849 blev overgivet til
Østerrigerne, udelukkede disse ham fra Amnestien,
hvorfor han flygtede til Paris, hvor han lige til
sin Død ivrig virkede for Italiens Enhed. Hans
Lig blev 1858 ført til Venedig og med stor
Høitidelighed bisat i Markuskirken.
Maniok, Roden af en i det tropiske Amerika
dyrket Vext, Manihot utilissima, af
Vortemelkfamilien, indeholder en bitter, melkeagtig Vædske,
som er meget giftig. Naar Roden koges eller ristes,
mister den sine giftige Egenskaber og udgjør
saaledes tilberedt et meget vigtigt Næringsmiddel, der
kommer i Handelen under Navn af Maniok,
Kassava og Tapioka.
Manipel, lat. Manipulus, en Troppeafdeling
i de gammelromerske Hære paa omtrent 100 Mand,
udgjorde Trediedelen af en Kohorte (s. d.).
Manipulation, Befølen, Behandling med
Haanden; i Læren om Magnetismen Gnidning af
et nervesygt Legeme med Magnetismens Hænder.
Manissa, Oldtidens Magnesia, By i det
tyrkiske Vilajet Aidia i Lilleasien, 5 Mil nordost for
Smyrna. Byen har 60,000 Indb. og livlig Han
del med Bomuldsvarer og Tobak. 190 f. Kr.
seirede Scipio Afrikanus her over Kong Antiokus
den store af Syrien.
Manitoba, Provins i Kanada, ved
Minnesotas og Dakotas Nordgrændse, 650 Kv.mil stor,
med 12,000 Indb. Den gjennemstrømmes af Red
Riverfloden, som kommer fra Winipegsjøen ved
Manitobas Nordgrændse.
Manlius, Navnet paa en romersk
Patricierslægt, som frembragte flere udmærkede Mænd.
Markus Manlius, romersk Konsul, tilbageslog
390 f. Kr. med stor Tapperhed Gallernes Angreb
paa Kapitolium, efterat de havde indtaget det
øvrige Rom, hvilket forskaffede ham Tilnavnet
Kapitolinus. Han tog sig med Iver af de
forarmede Plebeiers Sag, men blev af den Grund
frygtet og hadet af de altformaaende Patricier,
hvem det lykkedes at faa ham dømt til Døden ved
at styrtes ned fra den Tarpejiske Klippe. Denne
Dom fuldbyrdedes 384 f. Kr. — Titus
Manlius Torqvatus, romersk Krigstribun, lod sin
Søn dømme til Døden og henrette, fordi denne
trods hans Forbud havde indladt sig i Tvekamp
med en Latiner.
Mann (udt. Mænn), Horace, amerikansk
Retslærd, f. 1796, d. 1859, var først Sagfører i
Massachusetts og Medlem as Statens lovgivende
Forsamling og blev 1849 valgt ind i Kongressen,
hvor han optraadte som en ivrig Modstander af
Negerslaveriet. Han virkede desuden meget for
Afholdssagen og for Fængselsvæsenets Forbedring.
Det er dog især som Reformator paa
Skolevæsenets Omraade, at han har indlagt sig store
Fortjenester. Som Sekretær ved
Undervisningsbureauet i Massachusetts gjennemreiste han
Staten hvert Aar, holdt Foredrag, gik tilhaande
med Raad og Veiledning, grundede Mønsterskoler
og bragte Statens Undervisningsvæsen mægtigt
fremad. Desuden udgav han et Tidsskrift for
Folkeskolerne (10 Bind) foruden endel andre
pædagogiske Skrifter. 1865 blev hans Billedstøtte reist
i Massachusetts.
Manna, en sukkerholdig Substans, som
fornemmelig erholdes af Manna-Asken (Fraxinus
Ornus), som voxer i Syditalien, især i
Kalabrien og paa Sicilien. Den er hvid eller
gulagtig, af en sød, tildels vammel Smag, og
benyttes i Medicinen. — Den i Bibelen omtalte
Manna, som under Jødernes Vandring i Ørkenen
tjente dem til Næring, og som ifølge 2 Mos. 12 Kap.
m. fl. St. faldt ned fra Luften, antager nogle,
men uden al Grund, har været en Lavart,
Lecanora esculenta, som voxer i Nordafrika og Orienten,
og som undertiden løsrives i store Masser og
bortføres af Vinden.
Mannagræs eller Mannasvingel (Glyceria
fluitans), Plante af Græsarternes Familie, voxer
i Mellem- og Nordeuropa og i Norge lige til
Senjen. I den sydlige Del af Landet gaar den
til 2000 Fod over Havet. Af Frøet faar man
Mannagryn, som især kommer i Handelen fra
Polen og de østlige Dele af Preussen.
Mannerheim, Lars August, Friherre, svensk
Politiker, f. 1749, d. 1835, var først
Expeditionssekretær ved et af Regjeringskontorene, blev senere
Rigsdagsmand og tog vigtig Del i Landets
offentlige Anliggender. 1809 fremsatte han Forslag om
Gustav den fjerdes Afsættelse, hvilket Rigsdagen
bifaldt. Derpaa blev han Ordfører i
Forfatningskomitéen og senere Justitsombudsmand, hvilket
sidste Embede han indehavde til 1823.
Mannheim, By i Baden, paa venstre Bred
af Floden Neckar, ved dens Udløb i Rhinen, 7 Mil
nord for Karlsruhe. Byen, som er smukt bebygget,
har 47,000 Indb. Af dens Bygninger kan
nævnes Slottet med et offentligt Bibliothek og en
Antiksamling, et Observatorium og et prægtigt
Jesuiterkollegium. Byen har betydelig
Fabrikvirksomhed og Industri, fornemmelig i Tobak,
Gummivarer, Maskiner m. m.
Manning (udt. Mæning), Henry Edward,
Erkebisp af Westminster, Kardinal og katholsk
Primas i England, f. 1808, blev 1834 Prest i den
engelske Kirke og 1840 Arkidiakon. I et af ham
1842 udgivet Verk „The unity of the Church“
tog han Ordet for en Gjenforening af de
forskjellige Kirkesamfund og aabenbarede heri en
afgjort katholsk Tendens. 1850 gik han over til
Katholicismen, og efter en Tid at have opholdt
sig i Rom, udnævntes han af Paven til
Forstander for den hellige Borromæus’s Orden i
England, Doktor i Theologien, Provst i Westminster,
apostolisk Pronotar, pavelig Husprælat og 1865
til Erkebiskop. 1875 erholdt han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
