Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marseille - Marser. — Den marsiske Krig - Marsk ell. Rigsmarsk - Marskal. — Feltmarskal. — Hofmarskal. — Maréchal de France. — Maréchal de camp. — Maréchal de logis. — Marskalstav - Marskalsøerne - Marskland. — Marskfeber - Marsmarken - Marsovn ell. Masovn, se Jern - Marstal - Marston, John Westland - Marstrand - Marstrand, Vilhelm Nikolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marser
Medicin og Farmaci, et theologisk Seminarium,
en Handelsskole, en Kunstskole, desuden særskilte
Læreanstalter for orientalske Sprog, Hydrografi,
Navigationsvæsen osv., ligesom der findes flere
righoldige videnskabelige Samlinger og Selskaber.
Kunst og Industri staar betydelig høit; der
fabrikeres Silketøier, Sæbe, Lys, Læder, Parfymerier og
Jernvarer. Marseille er Hovedpunktet for den
franske Handel paa Levanten, Afrika, Ostindien,
Kina, Japan, Vestindien og Sydamerika. 1876
indklareredes 8,689 Skibe paa tilsammen 1,605,000
Tons. Byens Hovedudførsel er Uld-, Silke- og
Bomuldstøier, Sukker, Vin og Spirituosa, Olie,
Sæbe, Guld- og Sølvsager, Læder osv. De
vigtigste Indførselsartikler er Raasilke, Uld,
Bygningstømmer, Kaffe, Bomuld, Farvetræ, Peber,
Stokfisk, Tran, Metaller, Stenkul m. m. — Marseille
er en af Europas ældste Byer og anlagdes i det
6te Aarh. f. Kr. as Grcrkere fra Phokcra. Den
kaldtes Massalia og var en aristokratisk Fristad,
som drev en udstrakt Handel og var et berpmt
Slrde for Kunst og Bidenfkab. Den kom smere
under Rom, og i Krigen mellem Pomfteius og
Casar tog den Pompeius’s Parti. Senere kom
den til det frankiske Rige, blev 1214 Republik og
indlemmedes 1481 i Frankrige.
Marser, 1) i Middelalderen et Folk i
Mellemitalien af sabellisk Herkomst, beboede Høisletten ved
Abruzzerne og omkring Fucinersjøen (det nuværende
Lago di Celano). Aar 91 f. Kr. stod de i Spidsen
for den Opstand mod Rom, som førte til den
marsiske Krig, der efter flere haarde Kampe endte
med deres Underkastelse. 2) En af de ældste
germaniske Stammer ved Nedre-Rhin, som paa Kristi
Tider deltog i Germanernes Kampe mod Romerne.
Marsk ell. Rigsmarsk, i Middelalderen den
høieste militære Embedsmænd i Danmark og
Sverige. Marsken havde i Danmark Overbefalingen
bande over Land- og Sjømagten lige til det 16de
Aarh., da sidstnævntes Forvaltning overdroges til
en Rigsadmiral.
Marskal (fr. maréchal, af Mar: Hest og
schalk: Tjener), oprindelig en underordnet
Opsynsmand ved Staldene, Staldkarl, men gik i
Frankrige og Tyskland over til at blive et af de høieste
Embeder. Nu bruges Ordet om den øverste
Chef for enkelte Forvaltningsgrene, f. Ex.
Feltmarskal, Øverstbefalende over Arméen eller en
Del deraf; Hofmarskal, Bestyrer af en Fyrstes
Hof- og Husholdning. — Ved Festligheder og ved
SFrgetog pleier Førerne af Processionen at kaldes
Marskaller. — Maréchal de France,
maréchal [[** sic liten m **]] de camp og Maréchal de logis,
i Frankrige militære Charger. Den første er en
Titel, som de mest udmærkede Generaler faar,
den anden svarede til Brigadegeneral, men er
ophævet siden 1848. Sidstnævnte er en
Underofficérscharge, hvis Indehaver fungerer som enslags
Underkvartérmester. — Marskalstav, Kommandostav,
Tegnet paa Værdigheden som maréchal de
France.
Marskalsøerne, en større Øgruppe i
Stillehavet øst for Karolinerne, mellem 4°—13° n. Br.
og 176°—193° ø. L. Det er lave Koraløer, som
er beboede af Malaier. Sammen med
Gilbertsøerne danner de det saakaldte Mulgraves Arkipel.
Marskland kaldes de ved Alluvialdannelser
fremkomne lave Egne i det nordvestlige Europa
f. Ex. det nordlige Belgien, Nederlandene, Strøget
om Ems’s, Wesers og Elbens Mundinger samt
Dele af Holsten, Slesvig og Vestjylland, og som
tildels maa beskyttes mod Havet ved Dæmninger.
Marsklandet er for det meste særdeles frugtbart
med dyb og fed Muldjord; iblandt bestaar det dog
af ufrugtbare Sandsletter, sparsomt bevoxede med
Lyng. — Marskfeber, se under Malaria.
Marsmarken (Campus martius), den
nordlige Del af den store Slette udenfor Rom ved
Tiberens vestlige Bred, som i Roms tidligere Tid
tjente til Samlingsplads for de offentlige
Folkeforsamlinger samt for gymnastiske og militære
Øvelser. Under Keisertiden opførtes her flere
offentlige Bygninger og Monumenter (Cæsars
Septa, Agrippas Thermer, Augustus’s
Mausoleum m. fl.). — Marsmarken kaldes ogsaa en
stor, paa venstre Seinebred ved Paris liggende
offentlig Plads, der benyttes til Exercerplads,
Troppemønstringer osv.
Marsovn ell. Masovn, se Jern.
Marstal, By paa Ærø i Danmark, med 2,800
Indb., og Udførsel af Korn.
Marston (udt. Marstn), John Westland,
engelsk Digter, f. 1820, blev Advokat, men opgav
den juridiske Løbebane for at ofre sig for
Digtekunsten. Han debuterede 1841 med Dramaet „The
patrician’s daughter“; senere har han udgivet en
Række Skuespil, hvoraf kan nævnes „The heart
and the world“, „The favourite of fortune“,
„Donna Diana“ og „Lamed for life“. Marston
indtager en fremragende Plads blandt de nyere
engelske Digtere. Hans Arbeider udmærker sig ved
en selvstændig Opfatning, et kraftigt, tiltalende
Sprog og en effektfuld Dialog. Ogsaa som Novellist
har han erhvervet sig et anset Navn.
Marstrand, By i Bohus Län i det sydvestlige
Sverige, 3 Mil nordvest for Göteborg, med 1,400
Indb. Handelen er af liden Betydning, men
derimod er Fiskerierne af Vigtighed. Byen er et
meget besøgt Badested, og Badegjesternes Antal er
i den sidste Tid gaaet op til 3000 aarlig. —
Marstrand omtales allerede i det 13de Aarh. som
Handelssted i den daværende norske Provins Viken,
og var i Midten af det 16de Aarh. en
blomstrende By.
Marstrand, Vilhelm Nikolai, dansk Maler,
f. 1810, d. 1873, blev 16 Aar gammel Elev af
Eckersberg. Senere fortsatte han sin
Uddannelse i München og Rom. 1848 vendte han
tilbage til Danmark og blev Professor ved
Akademiet samt 1853 dets Direktør, hvilken Stilling
han indehavde til 1859. Marstrands tidligere
Arbeider behandler fortrinsvis Sujetter fra det
kjøbenhavnske Liv og udmærker sig ved en slaaende
Naturtroskab og en aandrig og tiltalende Humor.
Af denne Gruppe af hans Arbeider kan nævnes
„Gadescene i Hundedagene“, „En Auktionsscene“,
„To beskjænkede Matroser“, „Et musikalsk
Aftenselskab hos Vaagepetersen“ og “Kjældermanden,
som barberer sig“. Af de holbergske Figurer
malede han „Erasmus Montanus“, „Den politiske
Kandestøber“ m. fl. Blandt hans Figurmalerier
er „Dalfolket drager over Siljansjøen til Kirken i
Leksand“, især mesterlig udført. Ligesaa heldig
var han som Historiemaler. Blandt hans Verker
i denne Genre fortjener „Kristus i Emmaus“
(Alterbillede i Faaborgs Kirke), „Kristian den fjerdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
