Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marstrand, Vilhelm Nikolai - Marsvin, se Nise - Marsvin (Dyreslægt). — Guineasvin - Marsyas - Martaban - Martellotaarne - Martène - Martens, Georg Friederich von - Martensen, Hans Lassen - Martestokke, tidligere Navn paa Galgeberg - Martha og Maria - Martialis, Marcus Valerius - Martialsk - Martigues, Les - Martin (Paver). — Martin den første. — Martin den femte - Martin, Bon Louis Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dom“, „Kristian den fjerde paa Trefoldigheden“,
„Kristi Opstandelse“ (alle i Roskildes Domkirke)
og „Den store Nadverd“, særlig at nævnes. —
Marstrand betragtes som en af de genialeste danske
Kunstnere. Hans Arbeider udmærker sig ved en
karakteristisk Opfatning, solid Teknik og naturtro
Fremstilling.
Marsvin, se Nise.
Marsvin (Cavia), en i Sydamerika
forekommende Dyreslægt af Gnavernes Orden, er noget
mindre end Kaninen og med meget kortere Øren,
men ligner denne af Udseende. En af Arterne, det
saakaldte Guineasvin (C. cobaye), holdes tamt
baade i Amerika og Europa.
Marsyas, i de græske Sagn Søn af Olympos,
udfordrede som Mester i Fløitespil Apollo til en
Væddekamp og beseiredes af denne, hvorpaa den
fortørnede Gud flaaede ham levende. Denne
Væddekamp fremstilledes oftere af Oldtidens Kunstnere.
Martaban, befæstet By i engelsk Bagindien,
ved Floden Salwens Munding.
Martellotaarne, ved de engelske og italienske
Kyster opførte runde, massive Taarne til Forsvar
af Havneindløb. De er bestykkede med 6—8
Kanoner; under disse ligger Garnisonens Kaserne,
og under denne er Munitions- og Proviantrummet.
Martène, lærd fransk Benediktinermunk, f. 1654,
d. 1739, har sammen med sin lærde Ordensbroder
Durand gjort sig høilig fortjent af
Historieforskningen. De undersøgte Klostrenes og Kirkernes
Arkiver i Frankrige, Tyskland og Nederlandene og
samlede en Mængde vigtige historiske Aktstykker
samt udgav talrige Verker over Resultaterne af
sine Forskninger, deriblandt det berømte og
omfangsrige „Veterum scriptorum et monumentorum
historicorum, dogmaticorum et moralium
amplissima collectio“ (9 Bind).
Martens, Georg Friedrich von, tysk Diplomat
og Publicist, f. 1756, d. 1821, studerede i
Göttingen, Wetzlar, Regensburg og Wien og blev
1784 juridisk Professor i Göttingen. 1808—13
var han Statsraad i Westfalen og fra 1810 tillige
Præsident i Ministeriets Finanssektion. Efter
Restaurationen 1814 blev han hannoveransk
Geheimekabinetsraad og 1816 Gesandt ved Forbundsdagen
i Frankfurt. Af hans talrige folkeretlige Skrifter
kan nævnes: „Recueil des traités“ (11 Bd.,
1791—1808), „Erzählungen merkwürdiger Fälle des
neuern europ. Völkerrechts“ (2 Bd.. 1800—02), og
„Cours diplomatique“ (3 Bd., 1801).
Martensen, Hans Lassen, fremragende dansk
Theolog og Filosof, f. 1808 i Flensborg, [[** NB tillegg s. 495: d. 1884 **]] kom
i en ung Alder til Kjøbenhavn, hvor han 1827
blev Student og 1832 theologisk Kandidat. 1834
tiltraadte han en Udenlandsreise, paa hvllken han
besøgte Berlin, München, Heidelberg og Wien.
Efter sin Hjemkomst udgav han sit Skrift om
„Selvbevidsthedens Autonomi“, hvilket 1867
forskaffede ham Licentiatgraden, og hvori han med
Klarhed og Styrke fremholdt, at kun Troen er den
kristelige Erkjendelses Forudsætning. Skriftet vakte
stor Opmærksomhed og skaffede sin Forfatter
Anerkjendelse fra forskjellige Hold. 1838 blev han
Lektor og 1841 Professor ved Kjøbenhavns
Universitet, i hvilken Stilling han udøvede en stor
Indflydelse, ikke alene paa de theologiske Studerende,
men ogsaa paa andre, som besøgte hans
Forelæsninger. Foruden Theologi foredrog han ogsaa en
Tid Moralfilosofi. 1845 udnævntes han til
Hofprædikant, og da Sjellands Bispestol 1854 ved
Biskop Mynsters Død blev ledig, udnævntes
Martensen til hans Eftermand. Som Taler udmærker
Martensen sig ved skarp Logik, stor Tankerigdom
og slaaende Bevisførelse. Hans Forfattervirksomhed
er ogsaa af ikke liden Betydning; dog er det især
et Par større Verker, som har gjort hans Navn
bekjendt og anset i vide Kredse, nemlig „Den
kristelige Dogmatik“ (1849) og „Den kristelige
Ethik“ (1871—78). Begge disse Skrifter er baade
af Protestanter og Katholiker blevne erkjendte som
noget af det ypperste, den senere Tids theologiske
Forskning har frembragt. Af hans øvrige Skrifter
kan nævnes „Mester Eckardt“ (1840), „Den
kristelige Daab“ (1843), „Om Tro og Viden“ (1847)
m. fl. — Martensens filosofiske Retning og
høikirkelige Anskuelser gav oftere Anledning til
Sammenstød med S. Kierkegaard, R. Nielsen og
Grundtvig, hvilke stundom antog en noget bitter Karaktér.
Han har i den Anledning udgivet flere
Smaaskrifter, hvori han med sædvanlig Dygtighed
forfegter sine Anskuelser.
Martestokke, tidligere Navn paa Galgeberg,
en af Kristiania Forstæder. Her har staaet flere
Slag, saaledes 6te Marts 1200 mellem Kong
Sverre og Bønderne i Viken, og 21de April 1240
mellem Kong Haakon Haakonssøn og Varbelgerne.
Martha og Maria, Søstre af Lazarus, modtog
Jesus i sit Hus, naar han kom til Bethania (s. d.).
Martialis, Marcus Valerius, berømt romersk
Digter, f. i Spanien 40 e. Kr., kom under Neros
Regjering til Rom og erhvervede sig ved sine
vittige Epigrammer flere følgende Keiseres Gunst.
Senere vendte han tilbage til sit Fædreland, hvor
han døde Aar 100. Hans Epigrammer udgjør
15 Bøger, som alle er opbevarede til vor Tid.
De udmærker sig ved fint Vid og Elegans, men
skjæmmes af og til af Smiger og er heller ikke
altid fri for Slibrighed.
Martialsk, krigersk, stridbar.
Martigues, Les (udt. Læ Martig), By i
Sydfrankrige, 4 Mil nordvest for Marseille, med
8000 Indb. og Vinavl.
Martin, Navn Paa 5 Paver. Martin den
første, 649—53, blev paa Grund af, at han paa
den første Lateransynode fordømte Monotheleterne,
fangen af den østromerske Keiser Konstans den
anden og forvist til Krim, hvor han døde 655. —
Martin den femte, 1417—31, valgtes efter
Gregor den tolvtes Fratrædelse og Benedict den
trettendes Afsættelse til Pave paa Kirkeforsamlingen
i Konstanz. Som Pave indskrænkede han de
reformatoriske Bestræbelser og sluttede Separatfred
med Tyskland, Frankrige og England.
Martin (udt. Martæng), Bon Louis Henri,
fransk Historiker, f. 1810, [[** NB tillegg s. 945: d. 1883 **]] forsøgte sig først som
historisk Romanforfatter, men gik derpaa over til
den egentlige Historieskrivning og udgav sammen
med Paul Lacroix „Soissons Historie“, som
prisbelønnedes. Samtidig begyndte han sit omfattende
Verk „Frankriges Historie“ (15 Bind, 1833—36).
Strax efter begyndte han at udgive det i en
udvidet og mere gjennemarbeidet Form. Denne
Udgave, der prisbelønnedes af det franske Akademi,
er paa 19 Bind og fuldendtes 1854. 1855—60
foretog han endnu en Omarbeidelse af Verket, og
1867—73 udgav han den i forkortet Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
