- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
436

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marv. — Benmarvsbetændelse - Marx, Adolf Bernhard - Marx, Karl - Maryland - Marysville - Masaccio, egentlig Tommaso Guidi - Masanderan ell. Masenderan - Masaniello, egentlig Thomas Aniello - Masaya - Maschmann, Hans Henrik - Masenderan, se Masanderan - Masfjord - Masinissa - Maskara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marx

giver Anledning til Ansamling af Verk under
Benhinden. Derimod lider Benmarven (vistnok
paa Grund af sin Funktion som blodtilberedende
Organ) med ved flere af de egentlige
Infektionssygdomme, f. Ex. Pyæmi. — Paa Grund af en
fjern Lighed mellem Hvirvelsøilen og de rørformige
Ben har man ogsaa benævnt den førstes Indhold
Marv, Rygmarv. I funktionel Henseende er
der imidlertid ingen Lighed, da den sidste hører
til Nervesystemet (s. d.).

Marx, Adolf Bernhard, tysk Musiktheoretiker, f.
1799, d. 1866, studerede Retsvidenskab i Halle,
men opgav dette Studium og gik til Berlin, hvor
han levede som Musikinformator samt redigerede
en Musiktidende. 1830 blev han Professor og
Musikdirektør ved Berlins Universitet. Han har
leveret flere Kompositioner, hvoriblandt 2 Oratorier,
„Johannes den Døber“ og „Moses“, men hans største
Betydning ligger i hans æsthetiste og øvrige
theoretiske Verker, der i høi Grad har bidraget til at rense
Musiktheorien fra de gamle Parykblok-Pedanterier.

Marx, Karl, en af Socialismens fornemste
Forkjæmpere, f. i Trier 1818, [[** NB tillegg s. 945: d. 1883 **]] studerede Jus,
Filosofi og Historie og overtog 1842 Redaktionen af
et i Köln udkommende Oppositionsblad. 1844 gik
han til Paris, hvor han traadte i Forbindelse med
Socialisterne og de Radikale og paabegyndte
Udgivelsen af Bladet „Fremad“, men udvistes af
Politiet, gik til Bryssel, hvilken By han ligeledes
blev nødt til at forlade, og vendte tilbage til
Tyskland, hvor han ved sin agitatoriske Virksomhed og
sine Skrifter paadrog sig den ene Proces efter den
anden. 1849 udvistes han af Preussen og opholdt
sig en kort Tid i Paris, men maatte flygte derfra
til London, hvor han tog blivende Ophold, og hvor
han var Hovedmanden ved Stiftelsen af
„Internationale“ (s. d.) 1864. Her traadte han i
Forbindelse med de politiske Flygtninger fra Tyskland,
Frankrige, Rusland o. fl. St. og blev snart en af
deres mest fremragende Ledere. I Flyveskrifter,
Korrespondencer og Brochurer vedblev han at tordne
løs mod Regjeringerne og den bestaaende
Samfundsorden. 1864 valgtes han til Medlem af
„Internationales“ Generalraad, blev dets Sekretær
for Tyskland og inden kort Tid en af dets mest
ansete Medlemmer. Under den paa Kongressen i
Haag 1872 indtraadte Splittelse (se Art.
Internationale) sluttede Marx sig til Centralisterne og
blev disses Fører. Hans Hovedverk er: „Kapitalen,
Kritik af den politiske Økonomi“ (2det Oplag,
1873), i hvilket han har udviklet sin Lære.

Maryland (udt. Mærilan), en af de Forenede
Stater i Nordamerika, omgives i Nord af
Pennsylvanien, i Øst af Delaware og Atlanterhavet og
i Syd og Vest af Virginien. Størrelsen er 522
Kv.mil og Befolkningens Antal 781,000. Landet,
der for Størstedelen ligger om den dybe
Chesapeakbugt, er fladt og tildels meget frugtbart og
frembringer Tobak, Hvede, Mais og Frugt. Af
Mineralier findes Jern og Stenkul. Handelen er meget
betydelig, og Industrien, der staar paa et høit
Trin, beskjeftiger sig fornemmelig med
Skibsbyggeri og Fabrikation af Tøier og Jernvarer.
Hovedstad Annapolis (s. d.). Maryland blev 1632
overdraget til Lord Baltimore og givet Navn efter
Karl den førstes Hustru Henriette. Ved
Uafhængighedskrigens Udbrud var Maryland en af de første
Stater, som sluttede sig til Opstanden. Lige til
1864 var den Slavestat, men gik ikke med
Sydstaterne under den amerikanske Borgerkrig. 1867
fik den en ny Forfatning, ifølge hvilken Statens
Anliggender styres af en paa 4 Aar valgt
Guvernør, et Senat paa 25 og et Repræsentanthus paa
82 Medlemmer. Til Unionskongressen sender
Maryland 6 Repræsentanter.

Marysville, By i Kalifornien, 15 Mil nord
for Sacramento, med 10,000 Indb.

Masaccio (udt. Masatsjo), egentlig Tommaso
Guidi
, florentinsk Maler, f. 1401, d. 1428. Han
er bleven berømt ved sine ypperlige Fresker i
Carminekirken i Florens, hvilke fremstiller
Episoder af Apostelen Peders Historie. Med Hensyn til
aandfuld Opfatning og kraftig Realisme tilhører
disse hans Arbeider Malerkunstens Mesterverker.

Masanderan ell. Masenderan, Provins i
Persien, ved det Kaspiske Hav, udgjør Elbruskjædens
nordlige Skraaning. Landet er særdeles frugtbart
og frembringer Korn, Bomuld, Frugter m. m.
Ved Kysten findes gode Havne.

Masaniello, egentlig Thomas Aniello,
Fører af en 7de Juli 1647 udbrudt Opstand i Neapel
mod den spanske Vicekonge, var Søn af en Fisker
og ernærede sig ved Fiskeri og Frugthandel. De
trykkende Byrder, som Vicekongen paalagde
Befolkningen, ophidsede denne, og Masaniello, som
nærede personligt Nag til Styrelsen, forenede sig
med de andre Misfornøiede, stormede Toldhusene
og plyndrede de Rige. Vicekongen blev nødt til
at flygte og maatte underhandle med Masaniello.
Men denne syntes at blive bedaaret af sit uventede
Held og hengav sig til Udsvævelser og
Grusomheder, hvilket havde til Følge, at han allerede 9
Dage efter Opstandens Udbrud myrdedes af sine
egne Tilhængere.

Masaya, By i Nikaragua (Mellemamerika),
med 20,000 Indb. og Udførsel af Tobak,
Palmehatte og Trævarer.

Maschmann, Hans Henrik, norsk
Videnskabsmand og økonomisk Forfatter, f. i Kristiania 1775,
d. 1860, overtog efter 1796 at have absolveret
farmaceutisk Examen Elefantapotheket i Kristiania.
1808 fik han Professortitel. Han var i en længere
Aarrække Medlem af Direktionen i Selskabet for
Norges Vel, hvis Virksomhed han varmt
interesserede sig for. 1836 gjorde han paa offentlig
Bekostning en Udenlandsreise for at sætte sig ind
i Runkelroesukkerfabrikationen. Om denne udgav
han 1838 et eget Skrift; desuden offentliggjorde
han Skrifter om Tilberedelsen af Salpeter, om
Anvendelse af Benmel til Gjødning osv., ligesom
han forfattede en Række videnskabelige Afhandlinger
i „Magazin for Naturvidenskaberne“, hvoraf han
var Medudgiver.

Masenderan, se Masanderan.

Masfjord, Prestegjeld i Nordhordland, Søndre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Masfjord
og Solheim.

Masinissa, Konge over Massylierne i
Numidien, var i den anden puniske Krig Karthagernes
Forbundsfælle. Men da Hasdrubal, som havde lovet
ham sin Datter, senere gav denne til en anden,
sluttede Masinissa sig til Romerne, der gjorde ham
til Konge over hele Numidien. Han døde 148 f. Kr.

Maskara, By i Provinsen Oran i Algier,
med 9,000 Indb., var en Tid Abd-el-Kaders
Residens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free