Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskarenerne - Maskat - Maske. — Maskerade - Maskeblomstrede - Maskine - Maskulinum - Masovien - Massa-Carrara - Massachusetts - Massage - Massageter - Massakre. — Massakrere - Massalia - Masse - Masséna, André - Massillon, Jean Baptiste - Massinger, Filip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mllslarenerne
Maskarenerne kaldes med et fælles Navn
Øerne Mauritius og Réunion (s. d.).
Maskat, Stat i det østlige Arabien, ved
Onmusstrædet [[** sic = Or-?? **]], omfatter Kyststrækningen mellem det
Indiske Hav og den persiske Bugt. Størrelsen
angives forskjellig, fra 2,000 til 4,000 Kv.mil og
Folkemængden til 1½—2½ Mill. Landet er langs
Kysten frugtbart og udgjør den tættest befolkede Del
af Arabien. Hovedstaden Maskat har 20—30,000
Indb., er sterkt befæstet og driver en betydelig
Handel, især med Tepper, Vaaben, Kornvarer og Frugt.
Maske, et sædvanlig efter Ansigtet formet
Dæksel, hvormed man gjør sig ukjendelig eller
giver sig et andet Udseende, benyttes fornemmelig
af sceniske Kunstnere. — Maskerade, festlig
Sammenkomst eller Optog, hvori Deltagerne er
maskerede.
Maskeblomstrede (Serophularineæ), en
talrig Plantefamilie af de Helkronedes Orden, Urter
og Buske med maskeformet eller læbeformet Krone,
to lange og to korte Støvdragere og en Griffel.
Til denne Familie hører Torskeflab, Pengegræs,
Øientrøst, Kongelys m. fl.
Maskine, en Mekanisme, hvis Dele er bragte
i en saadan Forbindelse, at den ved at settes i
Bevegelse ved en mekanisk Kraft (Haandkraft, Band
eller Dampkraft, Vind, Elektricitet) kan erstatte det
legemlige Arbeide ved Raaprodukters Foredling,
Forferdigelse af industrielle Gjenstande eller
Lokomotion. Anvendelsen af Maskiner er meget
gammel, men først i vor Tid er den bleven saa
almindelig, at der neppe er nogen teknisk Branche,
inden hvilken de ikke benyttes. De arbeider
hurtigere, ofte tillige bedre og i ethvert Fald billigere,
end om det samme Arbeide skulde gjøres ved
Haandkraft, hvorfor de konkurrerer med
Haandarbeidet; nogen Fare for den arbeidende Klasses
Existens kan de dog ikke, som af mange paastaaet,
ansees for at være, da der stedse vil være mange
Arbeider, som ikke eller ialfald vanskelig kan
udføres ved Maskiner, og da derhos mange
Mennesker finder sin Fortjeneste ved at passe disse.
Maskulinum, Hankjøn.
Masovien, Landskab i Polen, om Floderne
Weichsel, Bug og Narew. 1194—1526 var det
et selvstændigt Hertugdømme, men indlemmedes
sidstnævnte Aar i det polske Kongerige af
Sigismund den første.
Massa-Carrara, italiensk Provins i
Norditalien, var tidligere et selvstendigt Hertugdømme.
1743 forenedes det med Modena og 1806 blev
det af Napoleon den første skjænket hans Søster
Elise. 1859 forenedes det med Italien.
Massachusetts, Nordamerikas ældste Stat,
omgives i Nord af Vermont, i Øst af
Atlanterhavet, i Syd af Rhode Island og Connecticut,
og i Vest af New-York, er 365 Kv.mil stor og har
1,652,000 Indb. Udenfor Kysten, der danner flere
fortræffelige Havne, ligger en Række Øer. Det
Indre af Landet er bjergfuldt, og Jordbunden er
tildels sandet, den vestlige Del derimod meget
frugtbar. Af Mineralier forekommer Jern,
Marmor og Granit. Hovednæringsveiene er
Agerbrug, Handel, Fiskeri, Sel- og Hvalfangst, Fædrift
og Industri. Den sidste er iser af Betydning og
omfatter de forskjelligste Grene, fornemmelig
Skotøi, Jernvarer, Maskiner, Tøier, Læder og
Tougverk. Hovedstad Boston (s. d.). Massachusetts
toloniseredes først af engelske Puritanere, som 1620
i et Antal af 100 Personer udvandrede og bosatte
sig der, og som dannede Grundstammen til
Nyenglands Bebyggelse. 1776 meldte den sig ind i
Unionen. Staten gik i Spidsen for Negerslaveriets
Afskaffelse, idet den 1783 gav alle Slaver fri.
Den indre Styrelse forvaltes af en Guvernør og
et Nimandsraad. Den lovgivende Forsamling
bestaar af et Senat paa 40 og et Repræsentanthus
paa 240 Medlemmer. Til Kongressen sender
Staten 11 Repræsentanter.
Massage (udt. Massasj), en i den nyere Tid
hyppig og med Held anvendt Kurmethode mod
rheumatiske Lidelser osv., hvilken fornemmelig
bestaar i at knuge, elte og gnide Legemet, især efter
et Bad. En af de mest bekjendte Specialister i
dette Fag er Professor Metzger i Amsterdam.
Massageter, et Nomadefolk af skythisk
Herkomst, som i Oldtiden beboede Stepperne nordost
for det Kaspiske Hav. I en Krig med Massageterne
faldt Perserlongen Kyros 529 f. Kr.
Massakre, Myrderi, Nedsabling, Blodbad;
massakrere, myrde, nedsable.
Massalia, en af Planetoiderne.
Masse, i Fysiken et Legemes Indhold,
Mængden af dets Materie. (Se forøvr. Art. Tæthed.)
Masséna, André, Hertug af Rivoli, Fyrste af
Eslingen, fransk Marskal, f. 1758, d. 1817, var
først Skibsgut, traadte 1775 som Frivillig ind
i den franske Armé, blev 1792 Bataljonschef, 1793
Brigadegeneral og samme Aar Divisionsgeneral.
I Krigen i Italien 1796—97 tjente han under
Bonaparte og udmærkede sig ved flere Leiligheder.
Efter Jourdans Nederlag ved Stockach 1799 blev
han Øverstbefalende over Hæren i Schweiz og siog
kort efter Russerne ved Ziirich, hvorved han frelste
Frankrige fra en Invasion. 1800 fik han
Overbefalingen over den italienske Armé, men de
Stridskrefter, han raadede over, var
Østerrigernes langt underlegne, og han blev af Melas
tvungen til at overgive sig. Ved Keiserdømmets
Oprettelse udnævntes han til Marskal. 1806 besatte
han Neapel, indtog Gaëta og fordrev Englænderne
fra Kalabrien. I Slaget ved Eylau 1807 førte
han Franskmændenes høire Fløi og blev efter
Freden i Tilsit Hertug af Rivoli. 1809 kjæmpede han
med Berømmelse i Slaget ved Aspern og Eslingen,
hvorefter han udnævntes til Prins af Eslingen,
samt i Slaget ved Wagram, og havde 1810 en Tid
Overbefalingen i Spanien, hvor han flere Gange
seirede over Englænderne, men blev tilbagekaldt af
Napoleon. Under Toget til Rusland
kommanderede han en Division i Provence, hvilken
Kommando Ludvig den attende lod ham beholde. Han
fulgte ikke Napoleons Opraab om at slutte sig til
ham under de hundre Dage, og trak sig efter
Napoleons Fordrivelse tilbage til Privatlivet.
Massillon (udt. Massijong), Jean Baptiste,
fransk Geistlig og berømt Prædikant, f. 1663, d.
1742, blev 1704 Hofprædikant hos Ludvig den
fjortende, 1717 Biskop i Clermont og 1719
Medlem af det franske Akademi. Et Udvalg af hans
Prædikener udgaves 1745—49 i 15 Bind og er
senere udkommet i flere Oplag.
Massinger (udt. Masindsjer), Filip, engelsk
Dramatiker, f. 1584, d. 1640, studerede i Oxford
og gik senere til London, hvor han leverede en
Række Arbeider for Scenen. De bedste af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
