Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mendelssohn-Bartholdy, Felix. — Karl Mendelssohn-Bartholdy. — Paul Mendelssohn-Bartholdy. — Fanny Mendelssohn-Bartholdy g. Hensel - Mendikanter - Mendizabal, Don Juan Alvarez y - Mendoza - Mendoza, Don Diego Hurtado de. — Antonio Hurtado de Mendoza - Mendoza, Iñigo Lopez de, se Santillana - Mendozasøerne, d. s. s. Marquesasøerne - Menedemos - Menelaos - Menenius Agrippa - Menestrels, se Troubadourer - Mengs, Anton Rafael - Meng-tse, latiniseret Mencius - Menighed. — Menighedsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mendilanter
(2 Bd., 1870—74). — Foregaaendes yngre Broder
Paul Mendelssohn-Bartholdy, f. 1841, er
en dygtig Kemiker. — En Søster af F.
Mendelssohn-Bartholdy, Fanny, f. 1807, d. 1847, en
udmærket Pianistinde og Komponistinde, blev gift
med Hofmaler Hensel i Berlin. Hun udgav flere
Kompositioner for Klavér, en Trio for Violin,
Violoncel og Pianoforte samt mange én- og
flerstemmige Sange, som alle vidner om hendes store
Begavelse.
Mendikanter, lat., Tiggermunke.
Mendizabal, Don Juan Alvarez y, spansk
Finansmand, f. ca. 1790 af jødiske Forcrldre,
d. 1853, fik ved Franskmændenes Invasion 1808
en Ansættelse ved Proviantforvaltningen,
understøttede efter Konstitutionens Gjenindførelse 1820
Ministeren Canga-Arguelles, men maatte 1823
flygte til London, hvor han ved Handel erhvervede
sig en betydelig Formue. Efter at have forstrakt
den spanske Regjering med flere Laan blev han
1835 udnævnt til spansk Finansminister; da han
i London for den spanske Regjerings Regning
havde afsluttet et Laan, begav han sig til Spanien,
hvor han om Høsten s. A. blev Førsteminister.
Hans Styrelse var letsindig og bragte Spanien
dybere i dets Gjeld; da han tilmed lod Cortes
opløse, blev han i Mai 1836 nødt til at gaa af.
Under Calatrava var han igjen Finansminister fra
Septbr. 1836 til Aug. 1837; det samme Embede
beklædte han endnu en Gang under Esparteros
Regentskab 1844, men maatte efter hans Fald
flygte til Udlandet. 1848 vendte han tilbage og
var siden en af de mere indflydelsesrige Førere
for det liberale Parti.
Mendoza, Stat i den argentinske Republik i
Sydamerika, 1,590 Kv.mil stor, med ca. 66,000
Indb., gjennemstryges i sin vestlige Del af
Kordillererne, medens den største, østlige Del er flad,
sandet, men frugtbar der, hvor der er tilstrækkeligt
Vand. Mendoza er den bedst dyrkede Del af
Argentina og frembringer meget Korn og Vin.
Industrien er af ringe. Handelen derimod af større
Betydning. — Hovedstaden Mendoza ligger
707 Meter over Havet og har ca. 10,000 Indb.
Mendoza, Don Diego Hurtado de, spansk
Forfatter, f. ca. 1503, d. 1575, forplantede
gjennem sine Digte de italienske Versemaal og den
italienske Stil til Spanien. Af hans prosaiske
Berker er den humoristiske Roman „Vida de
Lazarillo de Tormes“ (1553) og det historiske
Arbeide „Guerra de Granada“ de vigtigste. —
Hans Broder Antonio Hurtado de Mendoza
var Vicekonge i Nyspanien og naturhistorisk
Forfatter.
Mendoza, Iñigo Lopez de, se Santillana.
Mendozasøerne, d. s. s. Marquesasøerne.
Menedemos, græsk Filosof fra Eretria paa
Euboia, levede ca. 350—276 f. Kr. og stiftede den
faakaldte eretriske Skole, en Gren af den megariske,
men forresten lidet kjendt.
Menelaos, ifølge Homers Digte en Konge i
Sparta, SM af Atreus og Broder af Agamemnon,
var gift med Helena og en af Hovedmændene i
Grækernes Kamp mod Troia. Efterat Troia var
sdelagt, begav han sig paa Hjemveien med Helena,
men maatte i otte Aar flakke om, førend han kom
hjem. Senere levede han lykkelig og rig i Sparta;
ved sin Død hensattes han til de Saliges Øer.
Menenius Agrippa, efter Sagnet den
Gesandt, som Patricierne i Rom sendte til Plebeierne
under disses Oprør 494, og som ved at fortælle
en Fabel fik dem overtalt til at slutte Fred, mod
at Folketribunsembedet oprettedes.
Menestrels, se Troubadourer.
Mengs, Anton Rafael, berømt Maler, f. i
Bøhmen 1728, d. 1779, fik sin første Undervisning
af sin Fader Israel Mengs og fulgte 1741 denne
til Rom, hvor han studerede Antikerne og Michel
Angelos Verker. 1744 kom han til Dresden og
blev udnævnt til Kong August den tredies
Hofmaler, men fik Tilladelse til at vende tilbage til
Rom og udførte nu flere større Arbeider, hvorfor
han høstede megen Berømmelse. Under et nyt
Ophold i Dresden blev han udnævnt til første
Hofmaler og fik det Hverv at male et Billede til
Høialteret i den katholske Kirke. Dette udførte
han i Rom, hvor han 1754 blev Direktør for det
nyoprettede Malerakademi paa Kapitolium. I de
derpaa følgende Aar malede han bl. a. Loftet i
Kirken San-Eusebio. et Loft i Kardinal Albanis
Villa og forskjellige Oliemalerier. 1761 kaldtes
han af Kong Karl den tredie til Madrid, hvor
han opholdt sig til 1770 og udførte flere af sine
større Verker. Derpaa vendte han tilbage til
Italien, hvor han malede et stort Loftbillede i det
vatikanske Bibliothek. 1773—76 opholdt han sig
atter i Madrid, hvor han malede sit Hovedverk,
et Loftbillede i Spisesalen paa det kongelige Slot.
forestillende Trajans Apotheose og Berømmelsens
Tempel. Sine sidste Aar tilbragte han i Rom.
Han tjente en betydelig Formue paa sine Arbeider
og anvendte den dels til paa en liberal Maade at
understøtte unge, lovende Kunstnere, dels til Ind
kjøb af Kunstverker. — Mengs tog
fornemmelig Rafael og Antiken til Mønstre og opnaaede
derved at kunne komponere sine Billeder og
gruppere deres Figurer paa en simpel, ædel og
smagfuld Maade; hans Kolorit var paavirket af Tizians
og udmærker sig ved Kraft og Skjønhed. Trods
disse Fortrin er der i hans Arbeider noget vist
kjøligt, der forraader Mangel paa egen kunstnerisk
Inspiration. Han forfattede ogsaa flere Skrifter,
som udkom samlede paa Italiensk i Parma 1780
og paa Tysk i Halle 1786. En Englænder, Webb,
hvem han havde meddelt sine Idéer om Kunsten,
fremsatte disse i et Skrift, „Undersøgelser om
Skjønheden“, og udgav dem for sine egne, ved
hvilket Plagiat han opnaaede at gjøre sig bekjendt.
Meng-tse (d. e. den vise Meng), latiniseret
Mencius, kinesisk Moralfilosof i det 4de Aarh.
f. Kr., gjelder ved Siden af Konfucius for Kinas
største Morallærer. Han besøgte flere af Hofferne
i de Smaastater, hvori Kina paa den Tid var
delt, for at skaffe sin Lære Indgang, men forgjeves.
De Samtaler, han i den Anledning førte med
Fyrsterne og deres Hofmænd og Ministre samt
med sine egne Disciple, blev optegnede og udgjør
Indholdet af „Meng-tses Bog“, der gjentagne
Gange er bleven oversat paa eurspæiske Sprog.
Menighed betegner dels i videste Forstand
d. s. s. Kirke, d. v. s. Samlingen af alle de
Individer, der bekjender sig til den kristne Tro, dels
i snevrere Forstand et vist Religionssamfunds
Medlemmer eller de Medlemmer af et
Kirkesamfund, der bor i et vist Land, endelig i den mest
indskrænkede Betydning Beboerne af det til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
