Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Miljutin, Dimitri Alexejevitsch. — Nikolai Alexejevitsch Miljutin - Mill, James. - John Stuart Mill - Millefiori - Miller, Johann Martin - Millesimo - Millevoye, Charles Hubert - Milliard - Milligram, Milliliter, Millimeter, se under Meter - Millin, Aubin Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mill
Krigsministeriet. Han indlagde sig stor Fortjeneste af Udkastene
til en fuldstcrndlg Reorganisation af den russtste
Arme og blev 1862 Krigsminister, i hvilken Stil??
ling han med Dygtighed gjennemfFrte sine Reform
planer. Han afstaffede de barbariske korporlige
Straffe og fik 1874 almindelig Vcrrnepligt ind??
fM. — Hans Broder Nikolai Alexejevitsch
Miljutin, f. 1818, d. 1873, spillede under
Alexander den andens Regjering en betydelig Rolle
som Fprer for det demokratiske Nationalparti.
Mill, James, engelsk Historiker. Filosof og
StatSjttonom, f. 1773, d. 1836, studerede Theo.
logi i Edinburgh og gik derpaa til London, hvor
han bl. a. arbeidede i Benthams Tidsskrift „The
philanthropist“ og samlede Materialier til et Verk
over Indien. Tillige arbeidede han for Skole??
vesenets Forbedring og var senere med at grunde
Londons Universitet. Da hans „History of British
India“ (1818—19) udkom, vakte den almindelig
Opsigt og Beundring og skaffede ham et høit
Embede i det indiske Kompagnis Tjeneste. Han fort??
satte ogsaa som Cmbedsmand sin Forfattervirksom??
hed og strev „Elements of political economy“
(1821) i Tilslutning til Ricardo, „Analysis of
the phenomena of the human mind“ (1829), et
af de mest fremragende Verker paa den engelske
empiriske Filosofis Omraade, „Fragment on
Mackintosh“ (1835) m. fl. Bed sine starve Kritiker
kom han i en heftig Polemik med Macaulay.
Med Hensyn til sine politiske Anskuelser var han
udpraget liberal. — Hans Søn John Stuart
Mill, f. 1806, d. 1873, var en af Englands
mest fremragende Tcrnkere i dette Aarhundrede.
Han fik under sin Faders Opsyn allerede fra sine
tidligste Aar en omhyggelig, men HM eien??
dommelig Opdragelse og ansattes 1823 i det
oftindifle Kompagnis Tjeneste ; ved Faderens DFd
fik han hans Embede, som han indehavde til
1858. 1835—40 redigerede han „London and
Westminster Review“, hvori han selv strev tal??
rige Opsatser. Efter 1843 at have udgivet sit
filosofiske Hovedverk, „System of logic,
ratiocinative and inductive“, hvori han hcrvdede den em??
piriste Induktion som det eneste Grundlag for al
Erkjendelse, fremtraadte han 1848 med sine berMte
„Principles of political economy“, et Verk, som kan
stilles ved Siden af Says og Ricardos Arbeider.
Han t??ger i dette Skrift iscrr Sigte paa Nutidens
praktiste Behov og Njiier sig ikke med at paapege de
forhaandenværende sociale Onder, men stræber
ogsaa alvorlig efter at finde Botemidler for dem.
Paa det samme Felt bevceger han sig ogsaa i sine
„Essays on some unsettled questions of political
economy“ (1844). 1865 udgav han de to
filosofisk-kritiske Verker „Examination of Sir W.
Hamiltons philosophy“, hvori han drager stærkt tilfelts
mod Hamilton og overhoved den skotske Metafysik,
men slutter sig til ham i hans Modstand mod
den tyste Transscendentalfilosofi, og „Auguste
Comte and positivism“, en kritisk Fremstilling
af Comtes Lære. Paa Politikens Omraade op
traadte ogsaa Mill med flere Skrifter; i „Thoughts
on parliamentary reform“ (1859) tog han Ordet
for Kvindens Stemmeret; hans „Considerations
on parliamentary government“ og „On liberty“
indeholder en Rigdom af traffende Bemcrrkninger
over borgerlige og sociale Forhold og stempler
ham som en aaben, varmhjertet Frihedsmand.
Millin
Kvindens Skonomifie, Politiske og sociale Ligestilling
med Manden var stedse en af hans Yndlingsidéer,
som han mest energisk udtalte i sit ber??mte Skrift
„Subjection of women“ (1869). Af Stuart
Mills øvrige Skrifter maa nævnes hans
„Dissertations and discussions“, hvori han havde
famlet en Række af sine mindre Afhandlinger og
tillige en enkelt af sin Hustru, der ved sin
Begavelse og sin Begeistring for hans Idéer var
ham en værdifuld og kjær Medhjelp i hans Arbeide.
En Autobiografi af ham udkom efter hans Død.
Han var 1865—68 Medlem af Underhuset, hvor
han dog ilte spillede nogen betydelig Rolle. —
Stuart Mills filosofifle Standpunkt er væsentlig
empirist-sensualiftist, men lider efter Kjenderes
Dom af dybe Inkonsekvenser. I moralst Henseende
hcrvdede han Nytte< eller Lykkeprincipet som Grund??
lag for Moralen. I religi??s Henseende er hans
Anftuelser ncermest at betragte som atheiftiste, idet
han ialfald ilke anerkjender nogen almcrgtig og
alvis Gud. I sit private Liv forenede han med
Humanitet en hjertelig Ligefremhed, som vandt
ham alleS Hjerter. Han ligger begraven i
Avignon, hvor han døde; 1877 blev en Statue af
ham reist paa Thames-Embankment i London.
Millefiori, enslags Glasmosaik, hvorved far
vede MMstre er indsmeltede i Krystalalas paa en
mat Grund. Det benyttes fornemmelig til Nips??
sager.
Miller, Johann Martin, tysk Digter, f. 1750,
d. 1814 som Dekan i Ulm, strev en Rakke for??
trinlige Sange, oeriblandt fiere religi??se, samt
Romaner, af hvilke ifcrr ??Siegwart, en Kloster??
historie" (1776), en Efterligning af Goethes
..Werther", er bekjendt for sin Sentimentalitet.
Han udgav ogsaa en Samling udmcrrtede
Prædikener.
Millesimo, Landsby i Norditalien, sydost for
Turin, bekjendt af Napoleon den førstes seierrige
Kampe her mod Østerrigerne 13de—15de April
1796.
Millevoye, Charles Hubert, fransk Digter,
f. 1782, d. 1816, studerede Retsvidenskaben, men
blev senere Boghandler, medens han i sine ledige
Stunder beskjeftigede sig med Poesien. Han strev
to eftiste Digte, ??Karl den store i Pavia" og
??Alfred", som begge kun er af ringe Baerd; Mere
staar hans dedaktiste Digt ??Moderkjoerlighed"
??Belzunce eller Pesten i Marseille" samt hans
Elegier, af hvilke lan nevnes ??Ljsvfald" og ??Den
døende Digter".
Milliard, tusen Millioner (1000,000,000),
benyttes kun om Pengesummer.
Milligram, Milliliter, Millimeter, se
under Meter.
Millin (udt. Milæng), Aubin Louis, berømt
fransk Arkaolog, f. 1759, d. 1818, blev i sin
Ungdom ansat ved det kongelige Bibliothek og sluttede
sig senere afgjort til Revolutionen. Under
Direktoriet mistede han sin Formue og maatte derfor
tage Ansættelse i Undervisningsministeriet; senere
blev han Professor i Arkæologi i Paris og
Konservator for Antik- og Myntsamlingen i
Nationalbibliotheket. Han udgav en Række arkæologiske
og kunsthistoriske Skrifter, hvoriblandt et Verk
over de antike Vasemalerier og „Galérie
mythologique“ (2 Bd., 1811).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
