Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Molinos, Michael - Molitor, Gabriel Jean Joseph - Moll - Molla, egentl. Mewla - Moller, Georg - Mollientia - Mollusker, Bløddyr (s. d.) - Molo - Moloch ell. Molech - Molokaner - Molosser. — Molossus - Mols. — Molboer. — Molbohistorier - Moltke, oprindelig Molteke. — Viggo Moltke. — Adam Gottlob Moltke. — Joachim Godske Moltke. — Adam Vilhelm Moltke. — Fredrik Georg Julius Moltke. — Otto Joakim Moltke. — Karl Moltke. — Karl Fredrik Moltke - Moltke, Hellmuth Karl Bernhard, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MoltleMolitor 505
i Rom og udgav der sin „Guida spirituale“ (1675),
hvori han lærte, at det fande Kristenliv bestod i
ren Kjcerlighed til Gud og umiddelbar Beskuelse
af ham. Hans System fik Navn af Qvietisme (s. d.)
og hans Tilhængere af Qvietister. I hans Skrift
udpegede Jesuiterne 68 formentlig kjætterske
Læresætninger, som 1687 blev fordømte af Paven;
Molinos maatte afsværge sin Lære og tilbringe
Resten af sit Liv i et Dominikanerkloster under
haarde Bodsøvelser.
Molitor, Gabriel Jean Joseph, fransk
Marskal, f. 1770, d. 1849, indtraadte under
Revolutionskrigene som Kaptein i en Bataljon Frivillige,
udmarkede sig gjentagne Gange og avancerede
allerede 1799 til Brigadegeneral. Efter 1805 med
Udmærkelse at have kjæmpet under Massena blev
han efter Freden i Presburg Guvernør i Dal
matien og indlagde sig Fortjeneste af Landets
Organisation. 1807 kommanderede han i Pom<
mern og indtog Stralsund, førte 1810 Befalingen
i Hansestæderne og gil derpaa til Holland; 1814
underkaftede han sig Bourbonnerue og blev Ge
neralinspektør over Infanteriet, men organi
serede under de 100 Dage Nationalgarderne i
Elsas o^ mistede derfor ved den anden Restau
ration sit Embede, som han først fik igjen 1818.
Cfter ved sin raske Optræden at have bidraget til
den hurtige Afgjørelse af Krigen i Spanien 1823
blev han Marflal og Pair af Frankrige.
Moll (af lat. mollis, d. e. blød), i Musiken
Betegnelse for den af de to Toneslægter, der som
Særmærke har liden Ters og liden Sext (i
Modsætning til Dur, hvor Tersen og Sexten er store).
Molla, egentl. Mewla, arab., Herre, Titel
for Overprester og Kadier i visse større Byer
i de muhamedanske Lande.
Moller, Georg, tysk Arkitekt, f. 1784, d. 1852,
byggede et større Antal Kirker, Theatret i Mainz
og det hertugelige Residensslot i Wiesbaden samt
udgav flere Skrlfter om ældre Bygverker.
Mollientia, i Medicinen d. s. s. blødgjørende
Midler.
Mollusker, Bløddyr (s. d.).
Molo, en Dæmning, som anbringes for at
beskytte mod Bølgeslag i en Havn, der ikke af
Naturen er lukket.
Moloch ell. Molech, egentl. Konge, et hos flere
semitiste Folk forekommende Gudenavn. Paa den
Tid, da Israeliterne lærte Fønikerne og Syrerne at
kjende, dyrkedes Moloch som Gud for Sommersolen
og den fortærende Hede ved Menneskeofre og
blodige Selvlemlæstelser. Paa Salomos Tid indførtes
Molochsdyrkelsen ogsaa i Israel (1 Kong. 11, 7), og
der ofredes i Hinnoms Dal ved Jerusalem Børn til
denne barbariske Gud, indtil Kong Josias 609 f. Kr.
gjorde Ende paa Afgudsdyrkelsen (2 Kong. 23, 10).
Molokaner, d. e. Melkespisere, en religiøs
Sekt i Rusland, som adskiller sig fra den græske
Kirke ved at spise Melk i Fastetiden.
Molosser, i Oldtiden et Folk i Epiros. —
Molossus, en fra Molosserne stammende
Versfod, som bestaar af 3 lange Stavelser (‒ ‒ ‒).
Mols, et Herred i Randers Amt i Jylland.
Indbyggerne kaldes Molboer og er tidligere
blevne beskyldte for at udmærke sig ved sin
Dumhed, hvilket har givet Anledning til, at der er
opstaaet en Række Sagn (Molbohistorier) om
deres opdigtede dumme Bedrifter.
Moltke, oprindelig Molteke, en adelig Slægt,
som fra Mecklenburg indvandrede til Danmark
Pan Erik Menveds Tid. — Viggo Moltke
forsvarede 1368 tappert Vordingvorg Slot mod
Hanseaterne og blev senere Statholder i Skaane.
— Adam Gottlob Moltke, Greve til
Bregentved, f. 1709, d. 1792, samlede sig en betydelig
Formue og var ved sin Død Danmarks største
Jordegodseier. Han havde stor Indflydelse hos
Fredrik den femte og befordrede ivrig Videnskab
og Kunst; 1763 blev han Statsminister i
Konseilet, men maatte 1770 vige for Struensee. —
Hans Søn Joachim Godske Moltke, f. 1746,
d.lBlB, indtraadte 1771 i den civile Statstjeneste
og beklcrdte flere høie Embeder. Som første
Deputerede i Rentekammeret udvirkede han den
vigtige Forordning af 1781 om Fællesskabets
Ophævelse og var derpaa 1781—84 Statsmini??
ster. Da han det sidstnævnte Nar maatte vige
for Guldberg, trak han sig tilbage til Privatlivet,
indtil han 1813 blev kaldt til at overtage Ledelfen
af Statens Finanser, som han derpaa med Dyg
tighed forvaltede til sin Dch. Han var en over
ordentlig velgjørende Mand og ovrettede Legater
paa tilsammen 600.000 Kr., væsentlig for
Studerende: sin rige Malerisamling aabnede han for
Pnblikum, og sin Naturaliesamling skjænkede han
til Universitetet. — Hans Søn Adam Vilhelm
Moltke, f. 1785. d. 1864, blev 1809
Høiesteretsassessor, 1812 Deputeret i Rentekammeret og
1831 Finansminister. 1848 overtog han den
vanskelige Post som Førsteminister ; samtidig var
han først Finans-, senere Udenrigsminister, indtil
han 1852 trak sia tilbage, hvorefter han til 1860
var Medlem af Landsthinget og til 1863 konge
valgt Medlem af Rigsraadet. Han var for sin
humane og ædle Færd meget yndet og deler med
Faderen Æren for de rige Moltkeske Donationer.
— Sidstnævntes Søn Fredrik Georg Julius
Moltke, f. 1825, d. 1875, var Landsthingsmand
fra 1864 og blev kort før sin Død
Udenrigsminister. — Otto Joakim Moltke, yngre Søn
af Adam Gottlob Moltke, f. 1770, d. 1853, blev
1813 Præsident i det slesvig-holstensk-lauenburgske
Kancelli og 1824 Statsminister. Han var en
trofast Støtte for den danske Sag i Slesvig,
men aftraadte 1842, da han indsaa, hvilke Følger
Prinsen af Augustenborgs Udnævnelse til
Statholder vilde faa. — Karl Moltke, Greve til
Nütschau, en Sønnesøns Søn af A. G. Moltke,
f. 1798, d. 1866, blev 1834 Deputeret i Rente
kammeret og for Finanserne, 1848 Prasident i
det slesv.-holst.-lauenburgske Kancelli og var 1848
i kort Tid Statsminister; s. A. blev han
Formand for den midlertidige Regjering i Slesvig
og Holsten, men forjoges af Oprørerne; 1852—54
var han Minister for Slesvig og optraaote med
Kraft mod de slesvig-holstenske Tendenser. —
Karl Fredrik Moltke, f. 1784, d. 1863, blev
Kaptein 1804 og Generalmajor 1842; som
saadan kommanderede han 1849 en Brigade ved
Kolding og Fredericia og 1850 en Division ved
! Isted. 1851—58 var han Generalløitnant og
kommanderende General i Nørrejylland.
Moltke, Hellmuth Karl Bernhard, Greve,
preussisk Generalfeltmarskal, f. 1800, er Søn af
en Generalløitnant i dansk Tjeneste og fik fin
Uddannelse paa Landkadetakademiet i Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
