Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke, Hellmuth Karl Bernhard, Greve - Moltke, Ludvig - Molua eller Moropue. — Kabebe - Molukkerne eller Kryderøerne - Molybdæn. — Molybdænsur Ammoniak. — Fosformolybdensyre - Molyn, Peter, se Tempesta - Moment. — Momentan - Momiers - Mommsen, Theodor. — Johannes Tycho Mommsen. — August Mommsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moltke 506 Mommsen
1818—22 var han dansk Løitnant, men gik
derpaa i preussisk Tjeneste og blev 1835
Generalstabskaptein; s. A. tiltraadte han en Reise til
Orienten; paa Mehemet Chosref Paschas
Anmodning bosatte han sig for en Tid i
Konstantinopel, hvor han tog virksom Del i den af
Mahmud den anden iverksatte Omorganisation af
den tyrkiske Armé samt forestod flere
Befæstningsarbeider. 1838 gik han til Lilleasien, som han
gjennemstreifede i alle Retninger, og tog derpaa
Del i Krigen mod Kurderne og mod Ægypterne
i Syrien. Efter sin Hjemkomst blev han 1842
Major, opholdt sig 1845—46 i Rom som Prins
Henriks Adjutant, blev 1850 Oberstløitnant, 1851
Oberst, 1855 Generalmajor og 1859
Generalløitnant; fra 1857 forestod han Generalstaben og
udnævntes 1858 definitivt til dens Chef, hvilken
Stilling han senere stadig har indehavt. For
Krigen med Danmark 1864 lagde Moltke Planen,
ligesom han ledede Forberedelserne for
Overgangen til Als; 1866 lagde han ligeledes Planen
for Krigsførelsen mod Østerrige og viste sig
derved i Besiddelse af et ganske overordentligt
Feltherretalent; selv ledede han som Infanterigeneral
den preussiske Hærs Operationer og deltog i Slaget
ved Königgrätz; efter denne Seier fik han en
betydelig Statsdotation. For tredie Gang, i den
tysk-franske [[** bindestrek beholdes vel? **]] Krig 1870—71, fik man Brug for Moltkes
geniale Begavelse; allerede før Krigens Udbrud kunde
han fremlægge et fuldstændigt Operationsudkast, og
det for Tyskerne heldige Udfald af Krigen skyldes for
en væsentlig Del hans ypperlige Ledelse. Under
Krigen biev han 1870 Greve og efter dens
Afslutning i 1871 Generalfeltmarskal, ligesom han
1872 blev Medlem af det preussiske Herrehus og
atter fik store Dotationer. — Som Medlem af
Rigsdagen (fra 1866) udøver Moltke stor
Indflydelse ved Behandlingen af alle militære
Spørgsmaal.
Moltke, Ludvig, dansk Literat, f. 1805, d. 1872,
oversatte paa en fortrinlig Maade til Dansk et stort
Antal Verker af den engelske Literatur, deriblandt
Dickens’s Romaner og flere af Bulwers og
Marryats.
Molua eller Moropue, et mægtigt
Negerrige i det indre Afrika, mellem 5° og 13° s. Br.,
ved Zambesiflodens Kilder. Befolkningen skal
staa paa et forholdsvis høit Udviklingstrin og
driver Landbrug og Slavehandel. Hovedstaden
Kabebe skal have 50,000 Indb. og være
regelmæssig bebygget.
Molukkerne eller Kryderøerne, det af en
stor Mængde mindre Øer bestaaende Arkipel
mellem Celebes og Nyguinea. Øerne er for det meste
vulkanske og hjemsøges ofte af ødelæggende
Jordskjelv; Klimatet er tropisk, men Heden
dæmpes af Sjøvindene, og Opholdet er i
Almindelighed ikke usundt for Europæere. De største af
Verne er Dsjilolo eller Halmahera, Ceram og
Buro; samtlige Øers Fladeindhold er tilsammen
ca. 2,000 Kv.mil og Indbyggerantallet ca. 450,000.
Øernes Flora er overordentlig yppig og rig paa
Arter; Krydernellikerne og Muskatnødderne har her
sit Hjemsted; Kokos- og Sagopalmen forekommer
i Mængde. Dyreverdenen er derimod yderst
sparsomt repræsenteret, hvad Pattedyr angaar; af
Fugle og navnlig af Insekter findes et stort
Antal Arter. Indbyggerne er for det meste
Haraforas eller Alfurer, som lever af Agerbrug og for
en stor Del er protestantiske Kristne. —
Molukkerne opdagedes 1512 af Portugiserne, som tog
dem i Besiddelse, men i Begyndelsen af det 17de
Aarh. blev fordrevne af Hollænderne, i hvis
Besiddelse Øerne fremdeles er.
Molybdæn (Mo), et metallisk Grundstof,
forekommer i Naturen ikke frit, men oftest forbundet med
Svovl som Molybdænglans eller som
molybdænsurt Blyoxyd eller (meget sjelden) som
Molybdænsyre. Det udvindes i Form af et
graat Pulver, hvis Streg har Metalglans, og
som leder Elektriciteten; kun i den stærkeste
Blæserørsflamme lader det sig sammensmelte til
sammenhængende Masser og har da en tinhvid
Farve. Det har en specifik Vegt af 8.6, er noget
haardere end Sølv og lader sig hamre. I Luften
oxyderer det meget let. Det rene Metal har ingen
teknisk Interesse. Af dets Forbindelser kan mer
kes molybdænsur Ammoniak, der spiller en
vigtig Rolle i den analytiske Kemi som Reagens
paa Fosforsyre, og Fosformolybdensyre,
der bruges som Reagens paa de organiske Baser.
Molyn, Peter, se Tempesta.
Moment, lat., Øieblik; Tidspunkt; ogsaa
væsentlig Omstændighed ved noget;
Bestemmelses- eller Bevæggrund. — Momentan, øieblikkelig;
hurtig forbigaaende.
Momiers (udt. Momie), Spottenavn paa
en metodistisk Sekt i Schweiz.
Mommsen, Theodor, berømt tysk
Historieskriver og Arkæolog, f. 1817, studerede Retsvidenskab
og Historie i Kiel og tilbragte derpaa nogle Aar
i Frankrige og Italien; 1848 redigerede han en
Tid „Schleswig-holsteinische Zeitung“ og kaldtes
s. A. til Professor i Retsvidenskaben i Leipzig;
hans Deltagelse i de politiske Begivenheder med
ftrte 1850 hans Afsoettelse, hvorpaa han 1852
blev Professor i Romerret i Zürich. 1854 gik
han i samme Egenskab til Breslau, hvorfra han
1858 forflyttedes til Berlin. 1874 udnævntes
han til Professor i Retsvidenskab i Leipzig, men
afslog denne Stilling, da han kort efter blev valgt
til stadig Sekretær for Videnskabsakademiet i
Berlin. Siden 1873 er han Medlem af
Deputertkammeret i den preussiske Landdag, hvor han
hører til den national-liberale Fraktion.
Mommsens literære Virksomhed er særdeles omfangsrig.
Han begyndte den 1843 med Skriftet „De
collegiis et sodaliciis Romanorum“, paa hvilket fulgte
et Verk over „De romerske Tribus i administrativ
Henseende“, „Oskiske Studier“ (1845), „De nedre
italiske Dialekter“ (1850), et paa sit Felt
epokegjørende Arbeide, „De nordetruskiske Alfabeter“
(1853), „Corpus inscriptionum Neapolitanarum“
(1851), „Inscriptiones confoederationis
Hellveticae latinae“ (1854) og „Corpus inscriptionum
latinarum“ (1863 og flgg.), som han udgav
sammen med Henzen. Som Udbytte af de grundige
historiske Forskninger, som han stadig drev ved Siden
af de epigrafiske, udkom 1854—56 hans Hovedverk,
„Römische Geschichte“, som har oplevet 6 Udgaver
og hører til de mest fremragende historiske
Arbeider i den nyere Tid. Mommsen har derhos
offentliggjort fortrinlige Monografier over den
romerske Kronologi før Cæsar, det romerske
Myntvæsen m. m. samt „Römisches Staatsrecht“
(1876—77). — Hans Broder <sp>Johannes Tycho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
