Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mommsen, Theodor. — Johannes Tycho Mommsen. — August Mommsen - Momos - Monaco - Monade. — Monader - Monaghan - Monaldeschi, Giovanni, Marchese - Monark. — Monarki. — Monarkisk - Monastir, Bitolia ell. Toli-Monastir (Hovedstad i Vilajet i Tyrki). — Monastir (By i Tunis) - Monbuttu - Moncada, Don Francisco de - Moncey, Bon Adrien Jeannot - Mondovi, forhen Montevico eller Monreale - Mondur, d. s. s. Mundering (s. d.) - Mone, Franz Joseph - Monge, Gaspard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Momos
Mommsen</sp>, f. 1819, har gjort sig bekjendt som
dygtig Filolog og Kritiker. — En tredie Broder August
Mommsen, f. 1821, er en fremragende Arkæolog.
Momos, i den senere græske Mythologi
Dadlesygens Gud, efter Hesiod Søn af Natten.
Monaco, et lidet italiensk Fyrstendømme, som
omgiues af det franske Departement Alpes maritimes
og staar under Frankriges Beskyttelse. Dets hele
Areal er kun lidt over ¼ Kv.mil og
Indbyggerantallet ca. 6000. Landets vigtigste Frembringelser
er Sydfrugter og Olie. Regjeringsformen er
absolut-monarkist; Fyrsten har saavel den
lovgivende som den udøvende Magt i sin Haand.
Hovedstaden Monaco ligger i Nærheden af Nizza og
har ca. 2800 Indb. og Havn. Klimatet er
sjelden mildt og behageligt, hvorfor Byen ligesom
Nizza besøges af Brystsyge. Den største
Tilstrømning af Fremmede skriver sig dog fra den
berygtede Spillebank, som i længere Tid har
bestaaet her, og fra hvilken Fyrsten faar sine
vigtigste Indtægter. Monaco har siden 968 været
i Slægten Grimaldis Besiddelse; den nuværende
Fyrste er Karl den tredie, f. 1818.
Monade, af gr. μόνας, d. e. Enhed, i
Filosofien Betegnelse for et enkelt aandigt Væsen (se
Leibnitz). — Monader kaldes ogsaa en Gruppe
af mikroskopiske Organismer.
Monaghan (udt. Monnægæn), Grevskab i den
irske Provins Ulster, 23 Kv.mil stort, med 114,000
Indb. Landet er for det meste fladt eller bakket
og ret frugtbart; Agerbrug og Kvægavl er
Hovednæringsveiene, hovedstaden af samme Navn har
ca. 4,000 Indb.
Monaldeschi (udt. Monaldeski), Giovanni,
Marchese, italiensk Adelsmand, kom under
Dronning Kristina til Sverige og blev 1652
Staldmester. Han vandt Dronningens særlige Gunst
og sendtes af hende i flere diplomatiske
Missioner til Polen og Italien. Efter hendes
Tronfrasigelse fulgte han hende til Udlandet. Medens
hun opholdt sig ved det franske Hof, lod hun ham
i et Anfald af Vrede, maaske foraarsaget af
Jalousi, dræbe i Versailles 1657. Hans Historie
har gjentagne Gange været poetisk behandlet.
Monark, egentl. Enehersker; sædvanlig d. s. s.
Konge eller overhoved Fyrste. — Monarki,
egentl. Eneherredømme, Rige, hvor Statsover
hovedet hersker uindskrænket; nu betegner dog Ordet
i Almindelighed (i Modsætning til Republik) en
Stat, der styres af en arvelig og personlig
uansvarlig Konge eller Keiser; med Hensyn til
dennes forskjellige Magtfylde skjelnes mellem
uindskrænkede eller absolute Monarkier, hvor
Fyrsten indehar saavel den lovgivende og høieste
dømmende Myndighed som den utøvende, og hvor
der ingen Folkerepræsentation findes, og
indskrænkede eller konstitutionelle Monarkier,
hvor den lovgivende og bevilgende Myndighed er
hos Folket og af dette udøves gjennem dets
Repræsentation, medens Kongen eller Keiseren med
sit ansvarlige Statsraad indehar den udøvende
Magt. — Monarkisk kaldes en Forfatning, ifølge
hvilken Regjeringsformen er et Monarki.
Monastir, Bitolia ell. Toli-Monastir,
Hovedstad i Vilajetet af samme Navn i det
sydvestlige Tyrki, har 55,000 Indb., som driver
betydelig Industri og Handel. Omegnen frembringer
Hvede, Tobak og Krap. — Monastir er ogsaa
Navn paa en By paa Østkysten af Tunis, med
8,000 Indb.
Monbuttu, et Folk i Centralafrika, mellem 3° og
4° n. B., er ligesom dets Naboer,
Niam-Niamstammen, Menneskeædere. De driver betydelig
Industri.
Moncada, Don Francisco de, Greve af Osona,
spansk Historieskriver, f. 1586, d. 1635, beklcrdte
en Rakke HKe Embeder, bl. a. som Guvern??r
over Nederlandene og Bverstbefalende over de
derv??rende spanste Tropper. Hans Hovedverk,
??Historie om Katalonernes og Aragonernes Expe
dition mod Tyrkerne og Grcrkerne" (1623), er et
klassisk Arbeide, hvad Sprog og Fremstilling angaar.
Moncey (udt. Mongsæ), Bon Adrien
Jeannot, Hertug af Conegliano, franst Marssal, f.
1754, d. 1842, blev 1794 Brigadegeneral og kort
Tid efter Divisionsgeneral samt fik 1795
Overkommandoen i Pyrenæerne. Efter gjentagne
Gange at have seiret og underlagt sig hele
Biscaya sluttede han Vaabenstilstanden i San
Sebastian. 1800 kommanderede han i Italien et Korps
under Bonaparte og udmærkede sig ved Marengo
og Roveredo; 1801 blev han Inspektør for
Nationalgendarmeriet, 1804 Marskal og 1805 Hertug
af Conegliano. 1808 kjæmpede han paany heldig
mod Spanierne, men blev derefter paa Grund af
Uenighed med Keiseren i Politiken ikke anvendt
førend i 1814, da han blev Næstkommanderende
over Nationalgarden i Paris. Efter Keiserens
Tronfrasigelse sluttede han sig til Restaurationen
og blev Pair; da han imidlertid negtede at
præsidere i den Krigsret, som skulde dømme Ney,
blev han afsat og for en Tid fængslet, men 1819
atter udnævnt til Pair; 1823 kommanderede han
et Korps mod Spanierne, hørte derpaa i
Pairskammeret til Oppositionen og blev 1834 Guvernør
for Invalidernes Hotel i Paris.
Mondovi, forhen Montevico eller
Monreale, By i den italienske Provins Cuneo, 10 Mil
syd for Turin, med 17,000 Indb., er Sæde for en
Biskop og har betydelig Industri og Handel. Her
beseirede Franskmændene under Masséna og
Augereau Østerrigerne under Beaulieu 21de April 1796.
Mondur, d. s. s. Mundering (s. d.).
Mone, Franz Joseph, tysk Historiker, f. 1796,
d. 1871, blev 1817 Privatdocent i Heidelberg,
1818 Sekretcrr ved Universitetsbibliotheket og 1819
Professor i Historie; 1825 blev han tillige
Universitetsbibliothekar. 1827 kaldtes han til
Professor i Löwen, men vendte 1831 tilbage til
Heidelberg, hvor han levede som Privatmand, indtil
han 1835 kaldtes til Geheimearkivar og Direktør
for det badenske General-Landsarkiv. Som
saadan foranstaltede han „Quellensammlung der
badischen Landesgeschichte“ (1845—67). Af hans
Skrifter kan foruden et Antal mindre
Afhandlinger nævnes „Hedenskabets Historie i det nordlige
Europa“ (1822—23), „Kilder og Forskninger til
den tyske Literaturs og det tyske Sprogs Historie“
(1830), „Oversigt over den nederlandske
Folkeliteratur i ældre Tid“ (1838), „Det galliske Sprog
og dets Brugbarhed for Historien“ (1851),
„Keltiske Forskninger til Mellemeuropas Historie“
(1857) m. fl.
Monge (udt. Mongsj), Gaspard, berømt fransk
Mathematiker og Fysiker, f. 1746, d. 1818, blev
16 Aar gammel Lærer i Fysik ved Skolen i Lyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
