Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monsieur. — „Monseigneur“ - „Monsieur de Paris“ - Monsigny, Pierre Alexandre - Monstrans - Monstrum, eller Monstre. — Monstrekoncert. — Monstreproces. — Monstrositet. — Monstrøs - Monsummano - Monsuner - Montagna, Bartolommeo. — Benedetto Montagna - Montagnana - Montagu, Mary Pierrepont. — Edward Wortley Montagu - Montaigne, Michel Eyquem de - Montaigu, René de - Montalembert. — Marc René, Marquis de Montalembert. — Marc René Anne Marie, Greve af Montalembert. — Charles Forbes, Greve af Montalembert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omtaleprædikat for enhver voxen Mandsperson, altsaa
svarende til vort „Hr.“ Tidligere kaldtes
fortrinsvis Kongens ældste Broder „Monsieur“, i
Tiltale „Monseigneur“.
„Monsieur de Paris“, tidligere i
Frankrige Navnet paa Bøddelen.
Monsigny (udt. Mongsinji), Pierre Alexandre,
berømt fransk Komponist, f. 1729, d. 1817, fik
Undervisning i Komposition af Giannotti og
debuterede 1759 med den lille komiske Opera „Les
aveux indiscrets“, som gjorde Lykke. Indtil
1777 skrev han nu en Række Operaer, hvoraf den
mest fremragende er „Le déserteur“ (1769). De
udmærker sig alle ved Melodirigdom og
dramatisk Liv og stiller Monsigny ved Siden af Grétry
og Philidor som en af den ældre komiske Operas
ypperste Repræsentanter.
Monstrans, hos Katholikerne det Kar (oftest
af Guld eller Sølv og rigt forsiret), hvori den
indviede Hostie opbevares og fremvises for Folket.
Kun en indviet Prest maa røre ved Monstransen,
og ved Synet af den maa alle troende Katholiker
falde paa Knæ.
Monstrum, lat., eller Monstre, fr., Uhyre,
Vanskabning, Misfoster, saavel i bogstavelig som
overført Betydning. — I Sammensætninger
betegner Monstre- noget af usædvanligt Omfang,
saaledes Monstrekoncert, Kjæmpekoncert med
et usædvanligt Antal Medvirkende,
Monstreproces, en Proces af ualmindeligt Omfang. —
Monstrositet, Misdannelse (især legemlig og
medfødt). — Monstrøs, vanskabt, uformelig.
Monsummano, By i den italienske Provins
Florens, med en mærkelig Stalakitgrotte med
varm og fugtig Luft, der benyttes til naturlige
Dampbade.
Monsuner, en egen Art periodiske Vinde, som
hersker i den nordlige Del af det Indiske Hav og
den ene Halvdel af Aaret (April—September)
blæser fra Sydvest og den anden Halvdel
(Oktober—Marts) fra Nordost. Overgangen fra den
ene til den anden Retning ledsages i Regelen af
voldsomme Orkaner, Tordenveir og heftige Regnskyl.
Ogsaa Sydafrikas Vestkyst og Asiens Østkyst har
lignende monsunartede Vinde. (Se forøvr. Art.
Passat.)
Montagna (udt. —tanja), Bartolommeo,
italiensk Maler, f. 1489, d. 1522, Elev af Andr.
Mantegna, er monoton i sin Kolerit og jevn og
alvorlig i sin Opfatning. — Benedetto
Montagna, sandsynligvis foregaaendes Broder, f.
1458, d. 1530, var Maler og Kobberstikker og
tegnede derhos Billeder for Træsnit, som han,
efter hvad det lader til, undertiden ogsaa selv
udførte.
Montagnana, By i Norditalien, 5 Mil
sydvest for Padua, med 9,000 Indb. og betydelig
Industri.
Montagu (udt. Montægju), Mary Pierrepont,
Lady Wortley, engelsk Forfatterinde, f. 1690, d.
1762, ægtede 1712 den rige Edward Wortley
Montagu, hvem hun, da han blev Gesandt i
Konstantinopel, 1716 ledsagede did. Under Opholdet
der lærte hun den i Tyrkiet allerede for længe
siden brugelige Vakcination at kjende og fik den
ved sin Hjemkomst 1719 indført i England. I
sit Hus i London samlede hun Samtidens
betydeligste Forfattere, Addison, Steele, Young og Pope;
den sidste blev senere uenig med hende og hevnede
sig ved at skrive Satirer over hende. Paa Grund
heraf samt af Sygelighed og huslig Ulykke reiste
hun til Italien, hvor hun opholdt sig i 22 Aar
til 1761. Hun skrev adskillige Digte af mindre
Betydning samt en stor Del Breve, som efter
hendes Død blev udgivne, og som udmærker sig
ved sin kraftige og skjønne Stil og ved klar og
harmonisk Tænkning. — Hendes Søn Edward
Wortley Montagu, f. 1715, d. 1776, løb i
sin Ungdom gjentagne Gange bort og streifede
om paa den mest eventyrlige Maade, men
erhvervede sig paa samme Tid udstrakte
Kundskaber, navnlig paa Arkæologiens Omraade. Efter
et Ophold i Paris, hvor han omgikkes Eventyrere
og Forbrydere, vendte han tilbage til London og
blev 1754 Medlem af Parlamentet. 1759 udgav
han det udmærkede Verk „Reflections on the rise
and fall of the ancient republics“. Efter
Forældrenes Død gjennemreiste han Europa og slog
sig tilsidst ned i Orienten, hvor han gik over til
Islam, skaffede sig et Harem og klædte sig og
levede som Tyrk. Fra 1773 levede han i
Venedig. Hans talrige videnskabelige Afhandlinger
findes i det engelske Akademis Skrifter.
Montaigne (udt. Mongtænj), Michel Eyquem
de, berømt fransk Moralfilosof, f. 1533, d. 1592,
studerede Retsvidenskaben og blev allerede 1554
Parlamentsraad i Bordeaux. Han beskjeftigede sig
dog mere med Studiet af de græske og romerske
Filosofer end med sit Embede, fra hvilket han
1569 tog Afsked og trak sig tilbage paa sit
Fædreneslot, hvor han skrev de to første Bøger af sine
berømte „Essais“. 1581—86 var han Maire i
Bordeaux. Han søgte under de herskende
Religionskrige at optræde mæglende, men maatte taale
Angreb fra begge Partier, da han selv hverken var
Katholik eller Protestant. 1588 udkom tredie Bog
af hans „Essais“. Han var en original Tænker
og en gjennemdannet Aand; hans Standpunkt var
helt igjennem skeptisk og polemisk ligeoverfor den
raadende Scholastik. Han samlede ikke sine
Reflexioner til noget System, men optegnede dem
efterhvert ssm de kom, saa at hans Skrifter
nærmest tager sig ud som en broget Mosaik med en
Række af glimrende Tanker. Hans Stil er snart
mønstergyldig, fin og elegant, snart igjen løs og
knudret. I Filosofiens Historie staar han paa
den ene Side som Banebryderen for Descartes,
paa den anden som en Forgjænger for Locke og
Rousseau.
Montaigu (udt. Mongtægy), René de, fransk
Skuespiller, levede i Kjøbenhavn, hvor han stod i
stor Yndest hos Fredrik den fjerde, og hvor han
1722—28 ledede den første „Danske Skueplads“,
hvor Holbergs Komedier opførtes. Hans Hustru
var en fortrinlig Karakterskuespillerinde.
Montalembert (udt. Mongtalangbær), Navn
paa en fransk adelig Slægt fra Poitou. — Marc
René, Marquis de Montalembert, f. 1714,
d. 1800, var en fremragende Ingeniør og udførte en
Række Befæstningsarbeider efter et nyt System, „la
fortification perpendiculaire“, som han beskrev i
et eget Verk. — Hans Brodersøn Marc René
Anne Marie, Greve af Montalembert, f.
1777, d. 1831, tjente i Prinsen af Condés og siden
i den engelske Hær, var under Restaurationen
Gesandt i København og Stockholm og blev 1819
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
