Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montalembert. — Marc René, Marquis de Montalembert. — Marc René Anne Marie, Greve af Montalembert. — Charles Forbes, Greve af Montalembert - Montalivet, Jean Pierre Bachasson, Greve. — Marthe Camille Bachasson, Greve af Montalivet - Montalvan, Don Juan Perez de - Montana - Montanelli, Giuseppe - Montanister. — Montanus - Montargis - Montauban, Cousin-, se Palikao - Montauban (Hovedstad) - Mont-Avron - Montbéliard - Montblanc - Montbrison - Mont-Cenis - Mont de Marsun - Mont-Dore. — Pic de Sancy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pair. — Sidstnævntes Søn Charles Forbes,
Greve af Montalembert, f. 1810, d. 1870,
blev i sin Ungdom en begeistret Tilhænger af den
nye romantiske Skole, som brød igjennem med
Victor Hugo, og sluttede sig ligeledes til
Lamennais’s og Lacordaires frisindet-katholske Bevægelse,
der fik Udtryk i Bladet „L’avenir“. Da
imidlertid denne Bevægelse blev fordømt af Paven,
sadlede Montalembert om og blev nu en af
Ultramontanismens ivrigste Forsvarere. Samtidig
erklærede han sig i Pairskammeret for Polens
Frihed, for de nationale Bevægelser i Irland og for
det schweiziske „Sonderbund“. Efter
Februarrevolutionen sluttede han sig til den nye Republik
og indvalgtes i den konstituerende
Nationalforsamling, hvor han først stemte sammen med de
maadeholdne Republikanere, men snart gik over til yderste
Høire. Efter at have hilset Napoleons Statskup
med Begeistring misbilligede han det senere, da
dets Udfald ikke svarede til hans ærgjerrige
Forventninger; i den lovgivende Forsamling udgjorde
han en Tid næsten ganske alene Oppositionen.
Efter 1857 lykkedes det ham ikke at blive
gjenvalgt. Han var en glimrende Taler; derimod var
han som Forfatter mindre fremragende. Hans
betydeligste Verker er „St. Elisabeth af Ungarns
Historie“ (1836) og „Munkene i Occidenten“
(5 Bd., 1860—68).
Montalivet (udt. Mongtalive), Jean Pierre
Bachasson, Greve, fransk Statsmand, f. 1766, d.
1823, blev 19 Aar gammel Parlamentsraad i
Grenoble, indehavde under Direktoriet og
Konsulatet flere høie Embeder og blev 1809
Indenrigsminister, i hvilken Egenskab han gjennemførte
Napoleons Planer for Handel og Industri. Efter
Restaurationen trak han sig tilbage, men blev
1819 Medlem af Pairskammeret, hvor han
forsvarede de konstitutionelle Rettigheder. — Hans
Søn Marthe Camille Bachasson, Greve
af Montalivet, f. 1801, d. 1880, blev 1826
Pair og forsvarede moderat-liberale Anskuelser.
Under Julikongedømmet var han gjentagne Gange,
men altid kun for en kort Tid Indenrigsminister,
hvorimod han i længere Tid var Intendant for
Civillisten. Efter det andet Keiserdømmes Fald
erklærede han sig for Republiken og valgtes 1879
til Senator paa Livstid.
Montalvan, Don Juan Perez de, spansk
dramatisk Digter, f. 1602, d. 1638 som apostolisk
Notar ved Inkvisitionen, var en Ven og Discipel
af Lope de Vega, hvis Manér han efterlignede,
uden at kunne maale sig med ham i Originalitet
og Begavelse. Mange af hans Arbeider spilles
dog endnu med Bifald.
Montana, Territorium i Nordamerika,
begrændses i Nord af Britisk Amerika, i Øst af
Dakota, i Syd af Wyoming og Idaho og i Vest
af Idaho, er 6,790 Kv.mil stort og har ca. 40,000
Indb., hvoraf Halvdelen Indianere. Den østlige
og større Del af Landet er flad eller bakket, medens
den vestlige er bjergfuld. Klimatet er sundt,
Vinteren temmelig streng og Sommeren varm.
Jordbunden er paa de fleste Steder frugtbar, og der
avles meget Korn. Paa ædle Metaller, især Guld,
er Landet rigt. — Montana organiseredes som
Territorium i 1864.
Montanelli, Giuseppe, italiensk Frihedsmand [[** NB komma mgl **]]
f. 1813, d. 1862, blev 1840 Professor i
Retsvidenskaben i Pisa og tog virksom Del i Tidens
politiske Bevægelser som udpræget Republikaner.
1848 fik han en Reisning istand i det italienske
Tyrol, kjæmpede i det toskanske Korps og blev
haardt saaret ved Curtatone. 1849 blev han
sammen med Guerrazzi og Mazzoni Triumvir i
Toskana og gik til Frankrige for at hverve
Tropper, men forblev der, da Reaktionen havde seiret
i Toskana, indtil 1859. Da vendte han tilbage,
deltog i Kampen som menig Soldat og stemte
derpaa i den toskanske Nationalforsamling, tro
mod sine republikanske Principer, mod Landets
Indlemmelse i Sardinien.
Montanister, en i det 2det Aarh. udbredt Sekt,
som lærte, at Kristendommen nu havde udviklet
sig saa vidt, at meget af, hvad Kristus endnu
havde tilladt eller ikke forbudt, nu maatte
forbydes; de optog derfor ikke Frafaldne, selv om de
gjorde alvorlig Bod, forbød anden Gangs
Ægteskab og skjerpede Fasten; det „tusenaarige Rige“
holdt de for nær forestaaende. Sekten fik sit Navn
efter Montanus, der optraadte som Profet og
Lærer i Frygien.
Montargis (udt. Mongtarsji), By i det franske
Departement Loiret, 8 Mil øst for Orleans, med
8,000 Indb. og Handel med Korn og Vin.
Montauban, Cousin-, se Palikao.
Montauban (udt. Mongtaabang), Hovedstad
i det franske Departement Tarn-Garonne, med
26,000 Indb., betydelige Spinderier, Væverier,
Farverier og andre industrielle Anlæg samt
Handel med Læder, Korn, Vin, Olie m. m. Af høiere
Læreanstalter findes bl. a. et katholsk
Presteseminarium og et reformert theologisk Fakultet. Byen
anlagdes 1144 af Grev Alfons af Toulouse.
Mont-Avron (udt. Mongt-avraang), befæstet
Høide østenfor Paris, spillede en Rolle ved Paris’s
Beleiring 1870—71 og besattes 29de Decbr. 1870
af Tyskerne.
Montbéliard (udt. Mongbeliar), By i det
franske Departement Doubs, med 7,000 Indb.
Her fandt i Begyndelsen af 1871 heftige Kampe
Sted mellem Franskmænd og Tyskere.
Montblanc (udt. Mongblang), d. e. det hvide
Bjerg, Europas høieste Fjeldtop, ligger paa
Grændsen mellem det franske Departement
Haute-Savoie og den italienske Provins Turin og hører
til Savoieralperne. Høiden over Havet er 4,810
Meter (15,325 Fod). Montblanc er i den nyere
Tid ofte blevet besteget flere Gange aarlig.
Montbrison (udt. Mongbrisong), By i det
franske Departement Loire, med 7,000 Indb. og
mineralske Bade.
Mont-Cenis (udt. Mong-seni), Bjerg i de
grasiske Alper, mellem Savoien og den italienske
Provins Turin; det Meste Punkt ligger 2,063
Meter (6,576 Fod) over Havet. Gjennem en Del
af Bjerget, Col de Fréjus, fører en 12 Kilom.
lang Jernbanetunnel, som aabnedes for Færdselen
1871.
Mont de Marsun (udt. Mong dø
Marsang), Hovedstad i det franske Departement
Landes, ved Floden Douze, med ca. 10,000 Indb.
og Bade.
Mont-Dore (udt. Mong daar), den høieste
Del af Bjergene i Auvergne; den høieste Top,
Pic de Sancy, er 6,012 Fod over Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
