Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montebello - Monte-Cimone - Monte-Cristo - Montecueuli, Raimund, Greve - Montefiascone - Montefiore, Moses - Monteleone - Montélimart - Montelius, Oscar - Montemayor, Jorge de - Montenegro, paa Tyrkisk Kara-dagh, i de Indfødtes Sprog Zrnagora eller Tsjernagora. — Montenegrinerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montebello, Landsby i den italienske Provins
Pavia; her slog Lannes Østerrigerne 1800 og fik
derfor af Napoleon Titelen „Hertug af Montebello“.
Monte-Cimone (udt. Monte Tsjimaane),
Fjeldtop i de toskanske Apenniner, 6,907 Fod høi.
Monte-Cristo, Ø i Middelhavet, 6 Mil syd
for Elba.
Montecueuli, Raimund, Greve, italiensk
Feltherre i tysk Tjeneste, f. 1608, d. 1681, udmærkede
sig i Trediveaarskrigen i flere Slag, men blev
1639 fangen af Banér; 1643- gik han til Italien
og udnævntes af Hertugen af Modena til
Feltmarskal, men vendte snart tilbage og blev af
Keiseren udnævnt til Feltmarskaløitnant, hvorefter
han atter deltog i flere Slag og efter den
vestfalske Fred anvendtes i diplomatiske Sendelser.
1657 tvang han i Spidsen for det Korps, som
Keiseren sendte til Hjelp for den polske Konge
Johan Kasimir, Rakoczy til at slutte Fred; 1658
slog han Karl den tiendes Tropper i Danmark.
1664 vandt han ved St. Gotthard en stor Seier
over Tyrkerne og udmærkede sig senere i Krigen
mod Frankrige 1672 og 1675. 1679 blev han
tysk Rigsfyrste. Han efterlod sig flere
krigsvidenskabelige Skrifter.
Montefiascone, By i Mellemitalien, 11 Mil
nordvest for Rom, ved Bolsenasjøen, med 8,000
Indb., er berømt for den ypperlige Muskatellervin
(„Est, est, est“), som dyrkes i Omegnen.
Montefiore, Sir Moses, bekjendt engelsk
Bankier af jødisk Slægt, f. 1784, blev 1837 valgt
til Sherif (den første Jøde, som opnaaede denne
Værdighed). Ved Efterretningen om de Ulykker,
som et voldsomt Jordskjelv havde anrettet i
Palæstina, reiste han med sin Hustru did og bidrog
særdeles meget til at lindre den herskende Nød.
Nogle Aar senere udbrød der Jødeforfølgelser i
Damaskus, og Montefiore reiste da sammen med
Crémieux til Damaskus, Alexandria og
Konstantinopel og opnaaede ved sin Mellemkomst hos
Mehemed Ali og Sultanen, at Forfølgelserne blev
indstillede. 1846 reiste den utrættelige Mand til
Rusland, hvor han hos Keiseren udvirkede
Ophævelsen af en Aaret i Forveien mod Jøderne
udstedt streng Ukas; derpaa bereiste han paa
Keiserens Anmodning det russiske Polen for at
undersøge de derværende Jøders Stilling. Ved sin
Tilbagekomst til London blev han udnævnt til
Baronet. 1854 reiste Montefiore atter til
Palæstina for at besørge Uddelingen af de i England
indsamlede rige Gaver til de af Hungersnød lidende
Jøder; af Sultanen fik han Tilladelse til at kjøbe
Grundeiendomme og anlagde nu flere Fattighuse
samt forstjellige industrielle Anstalter. Ved
Jødeforfølgelsen i Marokko 1863 begav Montefiore sig
derhen paa en til hans Raadighed stillet engelsk
Fregat; Sultanen modtog ham med store
Æresbevisninger og sikrede saavel Jøder som Kristne
lovlig Beskyttelse. Ogsaa senere har Montefiore
gjort flere Reiser for at sikre sine Troesfæller mod
Mishandlinger og Nød, saaledeS 1866 og 1875
til Palæstina og 1867 til Rumænien.
Monteleone, By i Syditalien, ved
Eufemiabugten, med 10,000 Indb.
Montélimart (udt. Mongtelimar), By i det
franske Departement Drôme, ti Mil nord for
Avignon, med 11,000 Indb. og Vinavl.
Montelius, Oscar, fremragende svensk
Arkæolog, f. 1843, blev 1868 ansat som Amanuensis
ved det historiske Muséum i Stockholm. Han har
forfattet flere Skrifter og Afhandlinger om svenske
Oldsager og svensk Oldtidshistorie. Siden 1880 er
han Hovedredaktør af den Letterstedtske Forenings
„Nordisk Tidskrift“.
Montemayor, Jorge de, spansk Digter af
portugisisk Slægt, f. ca. 1520, d. 1561, var først
Soldat, men havde mest Tilbøielighed for Poesien
og Musiken og blev derfor i Spanien Sanger i
det kongelige Kapel. Senere fulgte han Filip
den anden paa hans Reiser og kaldtes derpaa af
Dronning Katharina til det portugisiske Hof. Han
skal være falden i en Duel i Turin. Ved sin
(ufuldendte) „Diana“ (1545) blev han Skaberen
af den spanske Hyrderoman; den blev fortsat af
Gil Polo. Derhos skrev han et episk Digt om
Pyramos og Thisbe samt Ekloger, lyriske Digte
og Satirer.
Montenegro, paa Tyrkisk Kara-dagh, i de
Indfødtes Sprog Zrnagora eller
Tsjernagora, Fyrstendømme paa den tyrkisk-græske Halvø,
omgives i Nord af Herzegowina, i Øst af Bosnien, i
Syd af Albanien og i Vest af Dalmatien, er 78
Kv.mil stort og har henimod 200,000 Indb. Landet
er helt igjennem bjergfuldt med dybe, trange Dale;
Jordbunden er ret frugtbar, men der mangler paa
mange Steder Vand. Tidligere har Fjeldene
været beklædte med Skov, som nu paa mange
Steder er udhugget. Hovednæringsveiene er
Kvægavl og Agerbrug; de vigtigste Produkter er Korn,
Poteter, Tobak og Frugt. Industrien er af ringe
Betydning, og Handelen besværliggjøres ved
Mangel paa ordentlige Veie. De vigtigste
Udførselsgjenstande (der væsentlig gaar over Cattaro), er
Huder, Uld, Vildt, Fisk og Kjød samt Farvetræ.
Indbyggerne, Montenegrinerne, hører til den
serbiske Gren af den slaviske Folkestamme; de
bekjender sig for den største Del til den græske Kirke
og anser Keiseren af Rusland for sit geistlige
Overhoved. De er raske, haardføre, tapre og
nøisomme, men vilde og ustadige; som en
Levning fra ældre Tider er Blodhevnen endnu i Brug
hos dem. — Landets Forfatning er indskrænket
monarkisk. Fyrsteværdigheden er arvelig i
Familien Petrovitsch Njegusch. Ved Siden af Fyrsten
staar et Statsraad paa 3 Medlemmer og et
Senat, hvis 16 Medlemmer vælges af Folket blandt
de mest ansete Familier, og som har den
lovgivende samt øverste dømmende og administrative
Myndighed. En Folkeforsamling, Skupschtina,
bestaaende af Hovederne for de forskjellige
Stammer, har den afgjørende Myndighed i alle
vigtigere Anliggender. Statens Indtægter anslaaes
til ca. 530,000 Kr., Udgifterne til 430,000 Kr.
aarlig. Med Undtagelse af Fyrstens Livvagt og
et Elitekorps findes ingen staaende Hær, men i
Krigstid kan der opstilles en Militshær paa
20—25,000 Mand. Befolkningen lever i 358
Landsbyer; egentlige Byer findes ikke med
Undtagelse af Hovedstaden Cetinje. — Montenegro
hørte i Middelalderen under Navn af Zeta til det
serbiske Rige. Da Serbien 1389 kom i
Afhængighedsforhold til Tyrkiet, blev Montenegro
uafhængigt under den serbiske Konge Lazarus’s
Svigersøn, Georg Balscha. Da hans Slægt uddøde
1421, blev Stefan Czerny Fyrste; den sidste af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
