Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munthe, Ludvig - Munykhia - Munzinger, Werner - Muonio - Mur (Flod) - Mur (Bygverk). — Murkalk (Mørtel, s. d.) — Mursten - Murad. — Murad den første. — Murad den anden. — Murad den tredie. — Murad den fjerde. — Murad den femte - Murano - Murat, Joachim, senere Joachim den første Napoleon. — Lucien Murat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munylhia
eneste egentlige Lærer, som han kan siges at have
havt. 1866 udstillede han et „Vinterlandskab“,
som først hendrog Opmærksomheden paa ham;
1873 vandt han stort Bifald i Kjøbenhavn og
Wien ved Arbeider i samme Genre. Ogsaa senere
har han med Forkjærlighed fremstillet Vinter, og
Høstlandskaber med enkelte, men originale Motiver
og udførte med stor Finhed og koloristisk
Virtuositet. Skjønt han i de senere Aar har opholdt sig
i Düsseldorf, staar hans Malemaade og hele
Retningen i hans Kunst den moderne franske Skole
nærmere end den tyske. Nationalgalleriet i
Kristiania eier af ham et Høstlandskab og to
Vinterbilleder. Paa Verdensudstillingen i Paris 1878
fik han første Medalje.
Munykhia, en af det gamle Athens Havne.
Munzinger, Werner, schweizisk Afrikareisende,
f. 1832, d. 1875, studerede Naturvidenskab,
Historie og orientalske Sprog og nedsatte sig 1853
som Kjøbmand i Alexandria. 1854 gik han i
Spidsen for en Handelsexpedition til det Røde
Hav, hvor han opholdt sig et Aar og gjorde en
Udflugt til Bogolandet; 1855 vendte han tilbage
dertil og tilbragte 6 Aar i Bogolandets
Hovedstad. 1861 fulgte han med v. Heuglins
Expedition og trængte frem til Kordofan; 1865 blev
han engelsk Konsul i Massaua og gjorde sig HM
fortjent under Krigen mod Kong Theodor af
Abessinien. 1868 blev han fransk Konsul i Mas
saua og gjorde flere Reiser til Abessiniens nord
lige Grcrndselande; 1870 bereiste han med Miles
Arabiens sYdMlige Kyftlande, blev 1870 ægyptisk
Guvernør og 1872 Pascha og Generalguvernør i
det Mlige Sudan; 1875 tiltraadte han en
Expedition mod Abessinierne, paa hvilken han blev
dødelig saaret. Han har forfattet flere Beskrivelser
over sine Reiser samt de af ham besøgte
Folkeslags Sprog og Sæder.
Muonio, en Bielv til Torneå, 36 geogr. Mil
lang.
Mur, Biflod til Drav, udspringer i Salzburg,
løber gjennem Steiermark og Ungarn og
udmunder ved Legrad. Den er 33 Mil lang, seilbar
fra Judenburg og optager ca. 100 Bifloder.
Mur, Bygvert af Sten, ialmindelighed for
bunden ved Murkalk (Mørtel, s. d.). Stenen
kan enten være naturlig, og da enten utilhuggen
eller huggen, eller ogsaa kunstig, Mursten
(Teglsten, s. d.). De Stene, der ligger paalangs [[** tomrom, mangler en "i" ?? **]]
Muren, kaldes Løbere, de, der ligger paatvers,
Bindere. Se forøvrigt Art. Bygningskunst.
Murad, Navn paa 5 Sultaner i Tyrkiet. —
Murad den første var Sultan 1359—89 og
faldt det sidftncrvnte Aar i et Slag paa Kossova??
stetten mod Serberne og deres Forbundsfaller.
— Murad den anden, f. 1403, d. 1451, den
foregaaendes Sønnesøns Søn, besteg Tronen 1421
og bidrog ved sine Krige meget til at udvide
Rigets Magt. Efter lange Kampe beseirede han
Ungarerne under Hunyades, men forsøgte i sine sidste
Aar forgjeves at kue den tapre epirotiske Fyrst? [[** "e" på hodet i kilden **]]
Georg Kastriota (Skanderbeg, s. d.). — Murad
den tredie var Sultan 1574—95 og bidrog ved
sin slette Styrelse til Rigets Forfald. — Murad
den fjerde regjerede 1623—40, oprettede flere
Tab, som Tyrkiet i den nærmest foregaaende Tid
havde lidt, og seirede bl. a. over Perserne, men
gjorde sig forhadt ved sin Grusomhet, og
Lastefuldhed. — Murad den femte, f. 1840, var
Søn af Abd-ul Medschid og efterfulgte 1876 Abd-ul
Asiz, men stødtes allerede efter 3 Maaneders
Forløb fra Tronen som sindssvag og efterfulgtes
af sin Broder Abd-ul Hamid.
Murano, Ø i Venedigs Laguner, tidligere
berMit for sin Glasfabrikation. Endnu for
fardiges i massevis Glasperler, hvis Forarbei
delse beskjeftiger over 2000 Arbeidere.
Murat (udt. Myra), Joachim, Konge af
Neapel, f. 1767, d. 1815, var Søn af en
Gjestgiver i Bastide nær ved Cahors. Han var først
bestemt til Prest, men forlod Skolen og indtraadte
som Frivillig i Ardennerhæren; da han truedes
med Straf for Insubordination, forlod han
Arméen og skal derpaa en Tid have været Opvarter
i Paris; ved Oprettelsen af Ludvig den sextendes
konstitutionelle Garde gik han ind i denne, blev
efter dens Opløsning Løitnant ved et
Chasseurregiment og avancerede i kort Tid til Oberst.
1796 blev han Bonapartes Adjutant og
overbragte som saadan Direktoriet de erobrede Faner;
1798 fulgte han med paa Toget til Ægypten og
blev for sin glimrende Tapperhed udnævnt til
Divisionsgeneral. Efter at have ydet vigtige
Tjenester den 18de Brumaire ægtede han 1800
Bonapartes yngste Søster Karoline. I Italien
udmærkede han sig bl. a. i Slaget ved Marengo;
1804 blev han ved Keiserdømmets Oprettelse
Marstal, Storadmiral og keiserlig Prins. Efter at
have bidraget meget til Seirene under det
østerrigske Felttog 1805 blev han Storhertug af Berg;
derpaa kjæmpede han med Udmærkelse mod
Preusserne og Russerne og fik 1808 Overkommandoen
i Spanien, hvor han i kort Tid trængte frem til
Madrid; efterat derpaa Josef Bonaparte havde
faaet Spanien, blev Murat i Juli 1808 gjort til
Konge af Neapel under Navn af Joachim den
første Napoleon. Han viste sig i sin nye
Stilling mild og velvillig og arbeidede paa at
opretholde Ordenen og ophjelpe Landet, men manglede
ganske politisk Skarpblik og Villiefasthed. 1812
kommanderede han paa en glimrende Maade
Kavaleriet paa Toget til Rusland; 1813 gik han
igjen til den franske Hær, men vendte efter Slaget
ved Leipzig tilbage til Neapel i Haab om at kunne
gjøre sig uafhængig af Napoleon. 1814 sluttede
han en Overenskomst med Østerrige og en
Vaabenstilstand med England samt lovede at støtte de
Allierede ved et Troppekorps, men foretog ellers
intet afgjørende Skridt. Paa Wienerkongressen
forlangte Bourbonerne hans Afsættelse, og da han
1815 ved Efterretningen om Napoleons
Tilbagekomst fra Elba ubetamksomt begyndte Krig med
Østerrige, var hans Skjebne afgjort. Efter at
vare slagen af Vsterrigerne den ene Gang efter
den anden flygtede han til Øen Ischia og derfra til
Cannes; efter Slaget ved Waterloo samlede han
en Del af sine Officerer om sig paa Korsika og
landede 8de Oktbr. ved Pizzo i Kalabrien, hvor
han proklamerede sig som Konge, men strax blev
fangen og efter faa Dages Forløb dømt til Døden
og skudt. — En af hans Sønner, Lucien Murat,
f. 1803, d. 1878, levede i længere Tid i Amerika,
kom derpaa til Frankrige og var 1848—51
Medlem af Nationalforsamlingen samt senere indtil
1870 Senator. Saavel 1855 som 1861 erklærede
han sig villig til at modtage Neapels Krone, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
