Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munke. — Om de forskjellige Munkeordener henvises til de særlige Artikler. — Norden- og søndenfjelds Klostres Historie findes under de specielle Artikler. — Munkelatin. — Munkeløfte, se Klosterløfte. — Munkeskrift - Munkeliv Kloster, dets officielle Navn St. Michaels Kloster - Munkeskrift - Munkholmen, tidligere kaldet Nidarholm - Muñoz, Don Fernando - Munster ell. Mounster - Muntaner, En Ramon - Munthe. — Gerhard Munthe - Munthe, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnlig har Tiggermunkene i Tidens Løb udviklet sig
til væsentlig at være en Samling af uvidende, dumt
og raat Pak. Paa den ædleste og bedste Maade
opfyldte de Munkeordener sin Opgave, som tog
sig af Ungdommens Opdragelse; i denne
Henseende har de katholske Lande i Aarhundreder havt
Klostrene meget at takke for, om end
Klosterundervisningen har havt mange betænkelige Sider ved
sig, især i den senere Tid, hvorfor der ogsaa f.
Ex. i Frankrige fra Statens Side har været taget
Skridt imod den. Andre Munkeordener har virket
meget til Udbredelse af religiøst Liv ved at reise
om som Prædikanter og optræde som
Skriftefædre; denne Lægmandsinstitution har i stor
Udstræking opnaaet Yndest hos den lavere Del af
Befolkningen i de katholske Lande, der ikke saa godt
har kunnet finde sig tilrette med det stærkt
hierarkiske Presteskab. Ogsaa af Kristendommens
Udbredelse blandt Hedningerne har Munkene gjort
sig meget fortjente; der er fra Klostrene udgaaet
talrige Missionærer til hedenske Lande, og de
har i Regelen forstaaet i kort Tid at samle ikke
ubetydelige Menigheder om sig. Ofte har dog dette
Omvendelsesverk været drevet paa en meget
overfladisk Maade og har blot ført til, at der er opstaaet
Skarer af Navnkristne. — For nærværende er
Munkevæsenet i de katholske Lande udentvivl i
Tilbagegang, om der end vedblivende existerer et stort
Antal Klostre baade blandt de græske og de romerske
Katholiker. Om de forskjellige Munkeordener
henvises til de særlige Artikler. — I de nordiske
Lande blev der i Middelalderen oprettet flere
Klostre, uden at det kan siges, at denne
Institution nogensinde blev populær her. I Norge
existerede der baade norden- og søndenfjelds endel
Klostre, hvis Historie vil findes under de specielle
Artikler. Efterat alle Klostre i de Lande, hvor
Reformationen i det 16de Aarh. blev indført, var
ophævede og deres Eiendomme inddragne af
Staten, er det kun i liden Udstrækning lykkedes den
katholske Propaganda atter at indføre
Munkevæsenet. Enkelte Klostre er oprettede f. Ex. i
England og Danmark, men deres Betydning er
omtrent ingen. I Norge maa ifølge Grundlovens
§ 2 „Jesuiter og Munkeordener ikke taales“. —
Munkelatin, den slette Latin, som skreves og
taltes af Munkene i Middelalderen. —
Munkeløfte, se Klosterløfte. — Munkeskrift, de
Bogstaver, hvormed Manuskripter fra den senere
Middelalder er skrevne, og som efterlignedes af de første
Bogtrykkere. [[** NB Dette oppslagsordet har også en selvstendig artikkel! **]]
Munkeliv Kloster, et Benediktinerkloster
paa Nordnæs ved Bergen, anlagdes af Kong
Eystein Magnussøn, medens hans Broder Sigurd
var fraværende paa sit Korstog, og skjænkede det
meget Jordegods. Dets officielle Navn var
forresten St. Michaels Kloster. Dels ved Kjøb, dels
ved Gaver udvidedes efterhaanden dets
Jordeiendomme, og det var en Tid et af de rigeste Klostre i
Norden. Ved Vitalianernes Herjinger i
Slutningen af det 14de Aarh. begyndte det at komme i
Forfald og maatte afhænde noget af sit Jordegods.
1426 overdrages det med Pave Martin den femtes
Samtykke til Birgittinerordenen. Dets prægtige
Bygninger blev Marts 1536 ved Svig lagt i
Aske under Kampen mellem Katholicismen og den
lutherske Lære, og dets Eiendomme gik
efterhaanden over til Private.
Munkeskrift kaldes denslags Bogstaver, som
findes anvendte i Haandskrifterne fra det
13de—16de Aarh. Grundlaget for denne Skrift var den
latinske, som fik en særegen Karaktér og en mere
kantet Skikkelse derved, at Munkene tilføiede en
Del Snirkler og Slyngninger. Efterat
Bogtrykkerkunsten var opfunden, forenkledes Munkeskriften
og gik over til den nu brugelige Fraktur (s. d.),
medens ved Siden deraf ogsaa de latinske
Bogstaver i en fornyet Skikkelse som Antiqva (s. d.)
paany kom i Brug.
Munkholmen, tidligere kaldet Nidarholm,
Holme i Trondhjemsfjorden ret ud for
Trondhjems Havn. Her var tidligere et Kloster, kaldet
St. Benedikts og St. Laurentii Kloster, som op
hævedes ved Reformationens Indførelse. Under
Trondhjems Beleiring 1658 blev her af
Nordmændene opkastet en Skanse, som et Par Aar senere
indrettedes til en ordentlig Fæstning.
Munkholmen tjente under de danske Konger som Fængsel
for Statsfanger; blandt disse var Peder
Griffenfeld, som sad fangen her fra 1680 til 1698.
Muñoz (udt. Munjods), Don Fernando,
Hertug af Rianzares, Enkedronning Kristine af
Spaniens anden Ægtefælle, f. 1808, d. 1873, ægtede
Dronningen 1833 og udnævntes 1845 til Hertug.
Munster ell. Mounster, den sydvestligste og
største af Irlands Provinser, mellem Connaught
i Nord, Leinster i Øst og Atlanterhavet i Syd
og Vest, 442 Kv.mil stor, med 1,390,000 Indb.,
hvilket Antal i de senere Aar stadig har sunket.
Kysten er stærkt indskaaren af Havet; Landet
er opfyldt af Bjerge og omslutter de høieste
Toppe i Irland. Af nyttige Mineralier findes
Stenkul, Bly, Kobber og Jern. Agerbrug,
Kvægavl og Fiskeri er de vigtigste Næringsveie;
desuden drives adskillig industriel Virksomhed og
Handel. Munster deles i 6 Grevskaber: Clare,
Cork, Kerry, Limerick, Tipperary og Waterford.
Muntaner, En Ramon, spansk Krønikeskriver,
f. 1265, forlod 1285 efter det franske Indfald i
Katalonien sit Fædreland og førte i 30 Aar et
omvandrende Liv, indtil han tilslut bosatte sig i
Valencia. Hans „Kronik“ over de aragoniske
Kongers Historie udmærker sig ved tro og friske
Skildringer af Begivenhederne og staar ogsaa i
stilistisk Henseende høit.
Munthe, en norsk Slægt, som stammer fra
Holland, hvorfra den indvandrede i det 17de
Aarh. Til den hører Gerhard Munthe, f.
1795, d. 1876. Han blev 1811 Officér og 1816
Lærer i Tegning ved Landkadetskolen, hvilken
Stilling han 1845 maatte nedlægge paa Grund af
Øiensvaghed. Munthe har gjort sig bekjendt ved
sine geografiske Arbeider; saaledes deltog han i
Udgivelsen af det Forsellske Kart over Norge og
Sverige og paabegyndte en Samling af
Amtskarter; til Jakob Aalls Udgave af Snorres
Kongesagaer skrev han geografiske Anmærkninger.
Ligeledes studerede han flittig Genealogien og har
paa dette Felt leveret flere værdifulde
Afhandlinger i „Samlinger til det norske Folks Sprog
og Historie“, som han var med at udgive.
Munthe, Ludvig, f. 1841, er en af de mest
begavede yngre norske Landskabsmalere. Han
begyndte sin kunstneriske Uddannelse i Bergen og
gik derpaa 1871 til Düsseldorf, hvor han i et
halvt Aars Tid studerede under Flamm, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
