Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Müller, Peter Erasmus. — Adam August Müller - Müller, Vilhelm - Müller, Wilhelm Konrad Hermann - Müller, Wolfgang, kaldet Müller von Königswinter - Müllner, Amandus Gottfried Adolf - Münch, Ernst Hermann Josef von - Münch-Bellinghausen, Eligius Franz Joseph, Friherre - München - Münchhausen, Alexander von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mu??er
Worms“, „Kristus og Evangelisterne“ og „Den
forlorne Søn“.
Müller, Vilhelm, tysk Digter, f. 1794, d.
1527, studerede Filologi og Historie i Berlin,
deltog som preussisk Frivillig i Befrielseskrigen
ou fortsatte efter dens Slutning sine Studier.
1817—19 bereiste han Italien og kaldtes efter sin
Hjemkomst til Lærer ved den lærde Skole i
Dessau, hvor han ogsaa blev Bibliothekar ved
det nyoprettede hertugelige Bibliothek. Hans
lyriske Digte vidner om stor Begavelse og er et
smukt Udtryk for hans harmoniske og ædle
Personlighed; de udkom i flere Samlinger, saaledes
„Gedichte aus den hinterlassenen Papieren eines
reisenden Waldhornisten“ (1821—24), „Lieder der
Griechen“ (1822—24), hvori han med Begeistring
feirer det græske Folks Frihedskamp, og „Lyrische
Reisen und epigrammatische Spaziergänge“ (1827).
Han var ogsaa en fremragende Videnskabsmand
og aflagde Vidnesbyrd derom i sin ypperlige
Skildring „Rom, Römer und Römerinnen“ (1820) og
i „Homerische Vorschule“ (1824), hvori han
sluttede sig til de af Fr. Aug. Wolff fremsatte
Anskuelser om de homeriske Digte. 1825 udgav han en
Samling Oversættelser af nygræske Folkeviser;
1822 paabegyndte han Udgivelsen af det efter
hans Død af K. Forster fortsatte „Bibliothek
deutscher Dichter des 17. Jahrhunderts“.
Müller, Wilhelm Konrad Hermann, tysk
Filolog, f. 1812, siden 1845 Professor i Göttingen,
har gjort sig bekjendt ved lærde Skrifter om de
gammelgermaniske Myther og de tyske Sagn,
samt især ved sin Deltagelse i den paa Beneckes
efterladte Arbeider grundede „Mittelhochdeutsches
Wörterbuch“, hvoraf han udarbeidede 1ste og 3die
Bind samt anden Afdeling af 2det Bd.
Müller, Wolfgang, efter sit Fødested
almindelig kaldet Müller von Königswinter, tysk
Digter, f. 1816, d. 1873, studerede Medicin i
Bonn og virkede 1842—53 som praktiserende Læge
i Düsseldorf. Han har i sine lyriske Digte og
Fortællinger med Kjærlighed og Varme skildret
Livet i Rhinegnene, behandlet Episoder af disse
Egnes Historie og de der hjemmehørende Sagn.
Han er især fremragende som Lyriker.
Müllner, Amandus Gottfried Adolf, tysk
Dramatiker og Kritiker, f. 1774, d. 1829, blev
1798 Advokat i Weissenfels, hvor han fik
indrettet et Theater, for hvilket han skrev en Række
vittige og fint udførte Lystspil efter franske Mønstre
samt Skjebnetragedier i Zacharias Werners
Manér. Fra 1820 virkede han udelukkende som
Kritiker og skabte sig som saadan mange Fiender ved
sine bidende Skarpheder og Personligheter; han
blev derfor indviklet i mange Processer, som han
dog, selv en dygtig Sagfører, for det meste vandt.
Foruden Dramaer skrev han ogsaa Romanen
„Incest“ (1799) og flere juridiske Arbeider.
Münch, Ernst Hermann Josef von, tysk
Historieskriver, f. 1798, d. 1841, blev 1824
Professor i Freiburg og senere Hofraad og
Bibliothekar i Stuttgart. Hans Hovedverker er „Det
kristne Europas Krigstog mod Osmanerne og
Grækernes Befrielsesforsøg“ (5 Bd., 1822—26)
og „Huset Nassau-Oraniens Historie“ (3 Bd.,
1831—33).
Münch-Bellinghausen, Eligius Franz
Joseph, Friherre, østerrigsk Digter, f. 1806, d. 1871,
blev 1840 østerrigsk Regjeringsraad, 1845 første
Kustos ved Hofbibliotheket i Wien, 1861 Medlem
for Livstid af det Herrehus og 1867
Generalhoftheater-Intendant. 1834 optraadte han
under Pseudonymet Friedrich Halm med
Dramaet „Griseldis“, som gjorde megen Lykke paa
Scenen. Derpaa fulgte en Række Tragedier og
historiske Dramaer, af hvilke især „Ørkenens
Søn“ (1843) og „Fegteren fra Ravenna“ (1854)
blev modtagne med overordentligt Bifald,
oversatte og opførte paa baade tyske og udenlandske
Theatre.
München, Hovedstad i det tyske Kongerige
Baiern, ligger paa begge Sider af Floden Isar, paa
en Slette, og har 194,000 Indb. Den gamle Del
af Byen er trangt og uregelmæssig bebygget; de
nyere Dele udmærker sig ved en Rigdom paa
prægtige Bygverker. Af aabne Pladse findes
Max-Josefsplads med en Statue af Kong Max
Josef den første, Wittelsbacherpladsen med Statue
af Kurfyrst Max den første, Odeonpladsen med
Statue af Kong Ludvig den første, Promenade
pladsen med flere Statuer, Karolinenplads,
Maximiliansplads med Goethes og Shillers [[** sic, -c- mgl **]] Statuer
m. fl. Blandt Bygverkerne maa nævnes den
gothiske Fruekirke, Mikaelskirken, Basilikaen,
Ludvigskirken o. fl., det gamle kongelige Residensslot
med dets nyere Tilbygninger (Königsbau og
Festsaalbau), flere Theatre, Posthuset, Mynten,
Koncertlokalet Odeon, Universitetet, Maximilianeum,
Wittelsbacherpaladset, det baierske Nationalmuséum,
Glyptotheket med en udmærket Samling af
antike Billedhuggerverker, det gamle og det nye
Pinakothek med store Malerisamlinger,
Propytæerne, Glaspaladset, Siegesthor, det nye
Raadhus, Feldherrenhalle og Ruhmeshalle, den sidste
med Bavarias kolossale Statue samt indeholdende
en Række Statuer af berømte Bairere. Af
videnskabelige og Kunstanstalter er ovenfor nævnt flere
under Opregningen af Bygningerne; endvidere
kan mærkes Videnskabsakademiet,
Statsbibliotheket (950,000 Bd. og 25,000 Manuskripter), den
polytekniske Skole, Krigsakademiet, Observatoriet,
Kunstakademiet, Musikkonservatoriet m. m. Byen
har et stort Antal milde Stiftelser. Industrien
staar paa et særdeles høit Trin, navnlig hvad
angaar Forarbeidelsen as kunstindustrielle
Gjenstande. Bryggerierne er berømte. Handelen
omfatter især Korn, Tømmer, Bygningssten og
Industriprodukter. — München blev grundlagt af
Henrik Löve 1158; dens kunstneriske Udsmykning
skriver sig fra Hertugerne Albrecht den fjerde og
den femte, Vilhelm den femte og Maximilian den
første, men især fra Kongerne Ludvig den første og
Maximilian den anden.
Münchhausen, Alexander von, hannoveransk
Statsmand, f. 1813, blev 1836 Auditør og 1841
Medlem af første Kammer, hvor han sluttede sig
til de konservative Aristokrater. 1850 blev han
Første- og Udenrigsminister og arbeidede for en
maadeholden Reaktion. 1851 gik han af og
levede nu som Privatmand til 1856, da han blev
indvalgt i andet Kammer; her sluttede han sig
til Oppositionen mod den vidtgaaende Reaktion
og tilraadede 1866 Hannovers Neutralitet; men
efter Hannovers Annexion slog han om og
sluttede sig til det welfisk-partikularistiske Parti, af
hvilket han indvalgtes i det nordtyske Forbunds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
