Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Münchhausen, Alexander von - Münchhausen, Karl Friedrich Hieronymus, Friherre. — „Münchhausiade“ - Münnick, Burkhard Ghristoph, Greve - Münster - Münster-Ledenburg, Ernst Friedrich Herbert, Greve. — Grev Georg Herbert Münster-Ledenburg - Münter, Balthasar. — Friedrich Christian Karl Heinrich Münter - Münzer, Thomas - Mycelier, se Soppe - Myg. — Den almindelige Myg. — Stankelbenene. — Knot - Mykale - Mykenæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Miinchhllusen
konstituerende Rigsdag, hvor han stemte mod
Rigsforfatningen. 1870 fængsledes han for en
Tid paa Grund af et Opraab til sine Meningsfeller.
Münchhausen, Karl Friedrich Hieronymus,
Friherre, f. 1780, d. 1797, tjente i sin Ungdom
som Kavaleriofficér i den russiske Armé og levede
senere paa sit Familiegods Bodenwerder i
Hannover. Han blev bekjendt for sin Lyst til at
fortælle de mest utrolige og eventyrlige Historier,
der skulde have Passeret ham selv under hans
Kampe med Tyrkerne og paa hans Reiser og
Jagter. Allerede i hans Levetid udkom i London
en Samling af saadanne Historier, „Baron
Münchhausen’s narrative of his marvellous travels and
campaigns in Russia“ (1785), der skyldtes den
forhenværende tyske Professor Raspe; 1787
udgav Bürger en tysk Bearbeidelse. Bogen er
senere oversat til de fleste Sprog og bl. a.
illustreret af Gust. Doré. Efter Münchhausen kalder
man enhver grotesk-komisk Skrønehistorie en
„Münchhausiade“.
Münnick, Burkhard Christoph, Greve, russisk
Feltherre og Statsraad, f. 1683, d. 1767, gik
i russisk Tjeneste og steg snart til høie Embeder.
Efter at have omorganiseret den russiske Hær
beleirede og erobrede han 1733—34 Danzig, herjede
1736 i Krigen mod Tyrkerne Krim, erobrede flere
Byer, flog Tyrkerne og besatte Moldau. Efter
Keiserinde Annas Død styrtede han 1740 Biron
og blev Førsteminister, men tog 1741 sin Afsked;
s. A. blev han, da Keiserinde Elisabeth var
kommen til Magten, fængslet og forvist til Sibirien,
hvorfra han først 1762 kaldtes tilbage; s. A. blev
han Generaldirektør for Havnene ved Østersjøen.
Münster, Hovedstad i den preuSsiske Provins
Vestfalen, [[** sic V- **]] ved Floden Aa, med 36,000 Indb., er en
smuk By med flere monumentale Bygninger og er
Sæde for en Biskop. Industrien omfatter
Fabrikation af vævede Sager, Lader, Lys m. m. Af
videnskabelige Anstalter findes et Akademi med et
katholsk-theologisk og et filosofisk Fakultet, et
Presteseminarium m. v.
Münster-Ledenburg, Ernst Friedrich
Herbert, Greve, hannoveransk Statsmand, f. 1766,
d. 1839, var 1801—04 Gesandt i Petersburg og
senere i London, blev 1814 Arvelandmarskal og
deltog 1815 i Wienerkongressen. Samtidig blev
han Formynder for Hertug Karl af Brunswig; [[** sic -w-, ellers -v- **]]
da denne 1827 var bleven myndig og optraadte
med Klager over Münsters Administration,
forsvarede han sig i et eget Skrift. 1851 blev han
paa Grund af sin reaktionære Styrelse nødt til
at tage Afsked fra sin Stilling som ledende
Minister for de hannoveranske Anliggender ved
Hoffet i London. — HanS Søn Grev Georg
Herbert Münster-Ledenburg, Friherre von
Grotthaus, f. 1820, var 1867—70 i den
nordtyske og fra 1871 i den tyske Rigsdag Medlem af
det konservative Parti; 1873 blev han tysk
Gesandt i London.
Münter, Balthasar, tysk Prest, f. 1735, d.
1793, kom 1765 til Kjøbenhavn og blev Prest ved
St. Petri Kirke. Han forberedte den dødsdømte
Struensee til Døden og skrev senere „Struensees
Omvendelseshistorie“. — Hans Søn Friedrich
Christian Karl Heinrich Münter, f. 1761,
d. 1880, tog 1781 theologisk Examen i
Kjøbenhavn og opholdt sig derpaa flere Aar i Tyskland
og Italien, hvor han navnlig studerede Arkæologi
og orientalske Sprog. 1788 blev han Professor
i Theologien i Kjøbenhavn; 1808 udnævntes han
til Biskop over Sjællands Stift. Han heldede
stærkt til den rationalistiske Retning og kan derfor
ikke siges at have øvet nogen heldig Indflydelse
som theologisk Professor og Biskop; tilmed stod
han i det hele altfor langt udenfor sin Samtids
Rørelser til paa noget Punkt at kunne gribe mere
afgjørende ind. Derimod erhvervede han sig et
ansét [[** dette *er* en aksent? **]] Navn som Videnskabsmand, især paa
Kirkehistoriens Omraade; blandt hans vigtigste
Skrifter kan nævnes „Haandbog i den ældste kristelige
Dogmehistorie“ (1801—04) og „Kirchengeschichte
von Dänemark und Norwegen“ (3 Bd., 1823—31).
Münzer, Thomas, religiøs Sværmer paa
Reformationens Tid, f. 1489, d. 1525, studerede i
Wittenberg, hvor han blev Magister. 1520 kom
han til Zwickau, hvor han traadte i Forbindelse
med flere Sværmere, som Niklas Storch og hans
Tilhængere; han begyndte nu i Tale og Skrift
heftig at ivre mod Pavedømmet, men forkastede
ogsaa Luthers Lære som dødt Bogstavverk og
krævede i Kraft af et eget „indre Lys“ en total
Revolution i alle kirkelige og borgerlige Forhold. I
Mühlhausen vandt han Folkemængden for sig,
afsatte Raadet, plyndrede Klostrene og de rige
Huse og forlangte Formuesfællesskab; en anden
Sværmer ved Navn Pfeifer forbandt sig med ham,
og der gjordes af begge omfattende
Foranstaltninger til Krig; men Kurfyrsten og Hertugen af
Sachsen, Landgreven af Hessen og Hertugen af
Brunsvig forbandt sig mod dem, slog 15de Mai
1525 deres uøvede, men fanatiske Tropper ved
Frankenhausen og fangede Münzer og Pfeifer,
som med 24 af sine Kammerater blev henrettede.
Mycelier, se Soppe.
Myg (Culex), Slægt af de tovingede Insekter,
har et langstrakt, tyndt Legeme, lange Ben, blød
Hud, mere udviklede Kjævepalper end Fluerne og
lange, mangeleddede, hos Hannen fjerformede
Følehorn. Myggenes Farver er i Regelen matte; deres
Flugt er let. Flere Arters Hunner suger Blod af
Mennesker og Dyr og er, hvor de optræder
talrig, til stor Plage; dette er Tilfældet med den
almindelige Myg (Culex pipiens), som lægger
sine Æg i Vand, hvor Larverne opholder sig. —
Stankelbenene (Tipula) hører ogsaa til
Myggefamilien; de har overordentlig lange Ben og stikker
ikke. — Knot (Simulia) er de mindste til denne
Familie hørende Insekter; de er ligesom de
egentlige Myg meget plagsomme for Mennesker og Dyr.
Mykale, Forbjerg i det lilleasiatiske Ionien,
mellem Efesos og Milet. Her slog de græske
Hærførere Leotykhides og Xanthippos 479 f. Kr.
Persernes Hær og Flaade.
Mykenæ, gammel By i det Indre af det
græske Landskab Argolis, var efter Homers
Beretning Agamemnons Residens og berømt for sin
Rigdom. 463 f. Kr. erobredes den af Argiverne
og blev forladt af sine Indbyggere. Byens
vældige Ringmure med den bekjendte Løveport staar
endnu; desuden findes her det saakaldte Atreus’s
Skatkammer, en underjordisk Kuppelbygning, der
vel har været en Kongegrav. Schliemann har ved
sine Udgravninger i Mykenæ 1876—77 opdaget
en stor Del Oldsager af megen Vigtighed for den
forhistoriske Arkæologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
