Norsk Haandlexikon / K-R / 553 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mynt. — Myntfod. — Myntkonvention - Mynte. — Ager-Mynte. — Pebermynte. — Krusemynte. — Pebermynteolie - Myntregale - Myologi, Læren om Musklerne (s. d.) - Myopi, d. s. s. Nærsynthed - Myreløve - Myrepindsvin - Myrer. — Amazonmyren. — Stikmyrer. — Egentlige Myrer. — Myresyre. — Myrespiritus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mynt

Stemplet. Overstemplet er bevægeligt i vertikal Retning
og sættes i Bevægelse af en Mekanisme af
forskjellig Konstruktion. Tidligere brugtes svære
Skrueslagpresser, som enten bevægedes ved
Haandkraft eller ved en Dampmaskine; nu anvendes
almindelig en Knapresse; den mest fuldendte
Pragemastine er den Uhlhornste, hvorved der kan
prages 30—36 sterre eller 60—75 mindre
Mynter i Minutet. Pragningen fker ved et enkelt,
momentant Slag as Overftemplet; Blankettens
Rand hindres af den navnte Ring fra at udvide
sig og forsynes ogsaa ved sterre Mynter samtidig
med et riflet eller paa anden Maade forsiret Prag,
idet Ringen indvendig er gr??veret. De smaa
Mynter, som ikke stal have riflet Rand, har paa
Forhaand gjennemgaaet et Randverk, hvor de
er blevne forsynede med cirkelrund, glat Rand. —
Medaljer præges paa samme Maade som Mynter;
men da deres Prag i Regelen er meget mere op??
Met, maa de gjentagne Gange udsattes for
Stemplets Slag og imidlertid af og til gledes
og beitses. — Myntfod kaldes dels det Metal,
der benyttes som Vardimaaler i et Land, dels
den ved Lov bestemte Mangde af dette Metal,
som udgjjtt Myntenheden. Tidligere var i flere
Lande S^lvmyntfoden den brugelige, saaledes ogsaa
i de nordiske Lande; i den senere Tid er man
imidlertid i de fleste Stater gaaet over til Guld
myntfoden, med Bibeholdelse af SFlv som Skille
mynt. Mynter af uadelt Metal er naturligvis over
alt kun Skillemynt. — Myntkonvention kaldes
en Overenskomst mellem to eller flere Stater om
Fallesskab i Mynt, saa at Myntfoden bliver den
samme og den ene Stats Mynt er gjeldende
inden den eller de andres Grændser lige med den
indenlandske. En saadan Myntkonvention
sluttedes 1865 mellem Frankrige, Belgien, Italien og
Schweiz og tiltraadtes senere af Grækenland samt
1 det vesentligste af Spanien. Inden denne Kon
vention er Franken Myntenheden (dog med
forskjellige Navne), og Myntmetallet har en Finhed
af 900 Tusindedele. I Guld præges Stykker paa
100, 50, 20, 10 og 5 Francs, i Sølv paa 5
Francs samt (med ringere Fintzed) paa 2 og 1
Francs, 50 og 20 Centimer. — 1873 sluttedes
mellem Sverige og Danmark en Myntkonvention,
som 1875 ogsllll tiltraadtes af Norge. Iftlge
denne er Guld antaget som Myntfod i de tre
nordiske Lande med Bibeholdelse as S^lv og rin
gere Metal som Skillemynt. For de tre Riger
er der to fcrlles Hovedmynter; den ene udmyntes
saaledes, at 248 Stkr. indeholder 1 Kilogram fint
Guld, den anden saaledes, at 124 Stkr. indehol
der den samme Mcrngde. Tiendedelen af den
sFrftnavnte eller Tyvendedelen af den sidstnavnte
Mynt skal vare den fælles Regningsénhed, som
heder Krone. Kronen deles i 100 Øre.
Guldmynterne stal prcrgeS af 90 Vegtdele fint Guld,
legeret med 10 Vegtdele Kobber. I Guld
udmyntes Stykker paa 20, 10 og 5 Kr., i Sølv paa
2 og 1 Krone, 50, 25 og 10 Øre; i Bronce
findes Mynter paa 5, 2 og 1 Øre. — Følgende
Oversigt over de forskjellige Landes Myntsystemer
hidsættes:

England	regner i	Pund Sterling à 20 Shillings à 12 Pence = Kr. 18.16.
Frankrige	〃	Francs à 100 Centimer = Kr. 0.72.
Grækenland	regner i	Drachmer à 100 Lepta = Kr. 0.72.
Italien	〃	Lire à 100 Centesimi = Kr. 0.72.
Nederlandene	〃	Gulden a 100 Cents = Kr. 1.50.
Portugal	〃	Milreis à 1000 Reis = Kr. 4.03.
Rusland	〃	Rubler à 100 Kopeker = Kr. 2.98.
Spanien	〃	Pesetas à 100 Centesimas = Kr. 0.72.
Tyrkiet	〃	Piaster à 40 Para = Kr. 0.16.
Tyskland	〃	Mark à 100 Pfennige = Kr. 0.89.
Østerrige	〃	Gulden à 100 Kreuzer = Kr. 1.80.
De Forenede Stater	〃	Dollars à 100 Cents = Kr. 3.73.

Mynte (Mentha), Plantestagt af de Labe
blomftredes Familie, har ncesten regelmessig 4fiiget
Krone, kransstillede Blomster og 4 næsten lige lange
Støvdragere. Vildt voxer i Norge Ager-Mynte
(M. arvensis), med opstigende Stilk, ægformede,
ftilkede Blade, klokkeformet Bæger og rødblaa
Blomster. — Pebermynte (M. piperita) og
Krusemynte (M. crispa) dyrkes hyppig i Haver
som Apothekervexter; af den fyrste destilleres
Pebermynteolie, som benyttes af Konditorer o. a.

Myntregale, Statens udelukkende Ret til at
slaa Mynt.

Myologi, Læren om Musklerne (s. d.).

Myopi, d. s. s. Nærsynthed.

Myreløve (Myrmeleon) kaldes Larven af et
til de netvingedee Orden horende Insekt. Dette
har et smekkert Legeme, smale Vinger og kMefor
mede F??lehorn; det opholder sig mellem Traernes
Blade og kommer f^rft frem om Aftenen. Larven
er kort, bred og haaret, har et stort Hoved med
svare Kjaver og lever i Sandet, hvor den dan
ner tragtformede Fordybninger, i hvis Bund den
holder sig selv skjult, faa at blot Kjaverne rager
frem; naar en Myre kommer ud paa Randen af
denne Faldgrube, triller den ned deri med det
Ne Sand, gribes af Larven, udfuges ved de
dertil indrettede Kjaver og kastes saa ud igjen.
Puppehylstret dannes af et eget Spind i Forbin
delse med Sandkorn.

Myrepindsvin (Echidna), Pattedyr af Mono
tremernes Gruppe, har et plumpt Legeme, som
Paa Ryggen og Siderne er besat med pindsvin
agtige Pigge. Det har et rundt Nab, som ligner
et Sneppenab, og ud af hvilket den lange, orm??
lignende Tunge kan strakkes. Det lever i Auftra
lien i lordhuler, som det selv graver, og erna
rer sig af Myrer, som det fanger paa samme
Maade som Myreslugeren.

Myrer (Formicida), Insektfamilie af de
aarevingedes Orden, har knæformet bøiede Følehorn.
Hannerne og Hunnerne har fire med Aarer tæt
gjennemvævede Vinger, hvorimod de kjønsløse Arbeidere
(Hunner, som er blevne hemmede i sin Udvikling),
er vingeløse. Myrerne har en stærk Bidemund og
undergaar en fuldstændig Forvandling; Larverne
er hvide og mangler Fødder; Puppen er omgiven
af en hvid Kolon og kaldes i daglig Tale hyppig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>