Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Myruld - Mysien - Myske - Mysore - Mysterium. — Autos sacramentales, i England kaldes de Miracles. — Mysteriøs. — Mystagog. — Mystificere - Mystik. — Mysticisme. — Mystikere. — Mystisk - Mysunde - Mythe. — Mythologi. — Mythisk - Mythografer - Mytilene, se Lesbos - Mytteri - Myus - Myvatn - Mzensk - Mæandros, kaldes nu Mender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myfien
eiendommeligt Udseende. Den findes overalt i
Norge.
Mysien, i Oldtiden i videre Forstand hele
det Landskab i det nordvestlige Lilleasien, som i
Nord grændser til Propontis og Hellespont, i
Vest til det Ægæiske Hav, i Syd til Lydien, i
Øst til Frygien og Bithynien. I snevrere
Forstand brugtes Navnet kun om den nordøstligste og
mellemste Del af dette Landskab. Mysiens Beboere
hørte oprindelig til den thrakisk-frygiske Stamme,
men var stærkt blandede med Semiter. 130 f.
Kr. blev Mysien en romersk Provins.
Myske (Asperula odorata), Plante af de
Kransbladedes Familie, med indtil en Fod høi Stilk,
hvide klokkeformede Kroner og med Hagebørster
besat Frugt. Den er vildtvoxende i Norge til den
67de Bredegrad og gaar i den sydlige Del af
Landet til ja endog over Furegrændsen. Plantens
tørrede Blade er meget vellugtende og indeholder
Cumarin, det samme Lugtestof, som findes i den
bekjendte Tonkabønne (Dipterix odorata).
Mysore (udt. Meisur), engelsk Vasalstat i det
Indre af det sydlige Forindien, 1,241 Kv.mil stor,
med over 5 Mill. Indb., dannes af en Høislette
med meget frugtbare Dale og behageligt Klima.
Handelen og Industrien er ikke af Betydenhed. —
Hovedstaden Mysore har et Fort og 58,000 Indb.
Mysterium, gr., Hemmelighed, uudgrundelig
Ting. Hos Vrakerne betegnedes med Navnet
Mysterier visse Former for Religionsøvelsen, i
hvilke kun de Personer maatte deltage, som ved
visse Forberedelser, ofte ogsaa ved at underkaste
sig visse Prøver og aflægge Taushedsed, gjorde
sig skikkede dertil. Saavidt man kjender til disse
Mysterier bestod de dels i Foredrag af Legender
om Guderne og deres Bedrifter, dels i visse
Seremonier, under hvilke de navnte Legender i
de festlige Sammenkomster fremstilledes i enslags
dramatisk Form. De mest bekjendte Mysterier i
Grækenland var de eleusinske. Ogsaa i den
ægyptiske Religion fandtes noget lignende. — I
Middelalderen forstod man ved Mysterier en egen
Slags kirkelig dramatisk Digtning; den
udviklede sig fra de store ved Kirkefesterne
brugelige Optog med Sange og andre Ceremonier til
en dramatisk Fremstilling af forskjellige bibelske
Emner, navnlig Kristi Lidelseshistorie.
Skuepladsen var i den ældste Tid i en Kirke, og de
agerende Personer var Prester og Kordrenge;
senere opførtes Mysterierne paa Torve, Gader og
aabne Pladse af Borgerne. De ældste Spor af
denne Dramatik gaar tilbage til det 11te, maaske
endog til det 9de Aarh. Optegnede blev Mysterierne
først i det 15de Aarh. I Italien trivedes de
fra det 13de Aarh. til helt ind i det 17de. I
Spanien opførtes de første Gang af Korsfarere,
som vendte tilbage fra Palæstina; de sik her
Navnet Autos sacramentales. I England kaldtes
de Miracles, fordi de isar behandlede Helgenernes
Undergjerninger; 1542 blev de forbudte af Henrik
den ottende. 6 Aar senere blev de ogsaa forbudte i
Frankrige, hvor de fra det 14de Aarh. af havde
faaet stor Udbredelse. I Tyskland optraadte
Mysterierae tidlig og blomstrede især i det 15de
Aarh., da der bl. a. ved Koncilet i Kostnitz
opførtes storartede Skuespil af denne Art. De
fortrængtes væsentlig af Fastelavnsspillene, men i
enkelte Egne af det katholske Tyskland finder endnu
Moeandros
noget lignende Sted, navnlig i Oberammergau,
hvor de berømte „Passionsskuespil“ opføres. —
Mysteriøs, hemmelighedsfuld, dunkel. —
Mystagog, i den græske Oldtid den Prest, som
indførte den, der skulde indvies i Mysterierne. —
Mystificere, føre bag Lyset, helst paa en
spøgefuld og humoristisk Maade.
Mystik, oprindelig egentlig den Egenskab at
være indviet i de religiøse Mysterier; senere i
Almindelighed den Form for Religiøsitet, der
væsentlig ytrer sig i et religiøst Gemytsliv som
en umiddelbar Anskuen af Gud og Hengivelse
til ham. Den sygelig udartede Form af denne
religiøse Retning kaldes Mysticisme. —
Mystikere kaldes i Kirkens Historie Tilhængerne af
de forskjellige Retninger, inden hvilke Mystiken
var fremherskende. — Mystisk, dunkel,
hemmelig, gaadefuld.
Mysunde, en Indsnevring af Slien (s. d.)
med et Færgested, strax i Ost for Byen Slesvig.
Her myrdedes Kong Erik Plogpenning 1250; 1850
stog Dansterne her under General Krabbe et hef
tigt Anfald af Slesvigholstenerne tilbage, og 1864
forsagte Preusserne under Prins Fredrik Karl for??
gjeves at storme de ved Mysunde anlagte og af
General Gerlach forsvarede Skanser.
Mythe, gr., egentlig Tale, Fortalling; senere
hos Gr??terne enhver Fortalling fra den sorhi
storifle Tid. I den moderne Videnssab defineres
Mythe som en Fortalling, hvis Midtpunkt er et
guddommeligt Vasen, eller som den i konkret Form
som Fortalling optradende religi??se Tro. Hos
ethvert Folk og under enhver Religion gives der
saregne Myther, hvis Vandringer fra det ene
Folk til det andet som Mge as religiM Paa
virknmg i mange Tilfcrlde tydelig lan efter??
spores. — Mythologi betegner paa den ene
Side Samlingen af de Myther, som er benyttede
til en Religion; man taler saaleoes om den
graske, den oldnordiste og den ??egyptiske Mytho
logi i Betydningen af den grafle, den oldnordifle
og den crgyptiste Gudelcrre (s. disse Art.) Paa
den anden Side forftaaes ved Mythologi den Vi??
denflab, som sammenholder, systematiserer og for
tolker Mytherne, paaviser deres mdbyrdes Sam??
menhang osv. — Mythisk, hvad der lMer til
Mytherne; sagnmcrssig.
Mythografer kaldes de af Oldtidens
Forfattere, som i prosaisk Form sammenstillede og
bearbeidede Sagn og Myther.
Mytilene, se Lesbos.
Mytteri, Sammenrottelse til Oprør, især
blandt Soldater i en Armé eller Besætningen
paa et Skib.
Myus, i Oldtiden en By i Karien i Nordost
for Milet, ved Floden Maandros; dens
Indbyggere flyttede tilsidst over til Milet.
Myvatn, en betydelig Indsjø paa Island, i
Thingósyssel, er 3 Mil lang og 2½ Mil bred
og har en stor Mængde Øer og Holme. I
Indsjøen finder betydeligt Ørretfiske Sted.
Navnet kommer af den Mangde Myg, som findes i
Omegnen.
Mzensk, By i det russiske Guvernement Orel,
ved Floden Ssuscha, med 14,000 Indb. og
Udførsel af Lanbbrugsprodukter.
Mæandros, Flod i det vestlige Lilleasien,
udspringer i Frygien, strømmer mod Vest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
