Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mæandros, kaldes nu Mender - Mæcenas, Gajus Cilnius. — Mæcenat - Mädler, Johann Heinrich von - Mægler. — Slutseddel - Mähren. — Stormähren - Mähriske Brødre, se Bøhmiske og Mähriske Brødre - Mälaren - Mænader eller Bakkhantinder - Mæonien. — Mæonide. — Mæon - Mære (Mæren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennem Karien og falder i Nord for Milet i det
Ikariske Hav. Den var allerede i Oldtiden
bekjendt for sine usædvanlig mange Krumninger,
hvorfor man betegnede et eiendommeligt
Ornamentsmønster med i hinanden slyngede
Bugtninger (à la greque) med Navnet Mæandros.
Floden kaldes nu Mender.
Mæcenas, Gajus Cilnius, romersk Ridder
af en gammeladelig etrurisk Slægt, var Keiser
Augustus’s Yndling og opnaaede, skjønt han
aldrig beklædte noget af Statens høiere
Embeder, gjennem Keiserens Fortrolighed stor
Indflydelse; navnlig udførte han ofte diplomatiske
Hverv og var i Aarene 31—29 f. Kr. Keiserens
befuldmægtigede Stedfortræder under hans
Fravær. Han døde 8 f. Kr. I de senere Aar af
sit Liv hengav han sig til en yppig og sløvende
Levemaade. Han er navnlig bleven bekjent ved
den høisindede Maade, hvorpaa han understøttede
begavede Mænd, især Digterne Horats og Virgil.
Selv var han en dannet Mand med mange
Kundskaber, om end uden større Begavelse; han skrev
adskilligt, hvoraf Brudstykker er opbevarede. —
En Mæcenat betegner nu i overført Forstand en
Beskytter af Videnskab og Kunst.
Mädler, Johann Heinrich von, tysk Astronom,
f. 1794, d. 1874, blev 1836 Assistent ved
Observatoriet i Berlin og 1837 Professor sammesteds;
1840—65 virkede han som Professor og
Observatoriedirektør i Dorpat. Han beskjeftigede sig bl. a. med
Undersøgelser af Maanens Overflade og skrev
foruden Lærebøger i Astronomi flere Verker over
Fixstjernerne, Centralsolen m. m. samt en
Astronomiens Historie (2 Bd., 1872—73).
Mægler, en Forretningsmand, der som
Mellemmand mellem Sælger og Kjøber afslutter
Handeler en gros; den Kontrakt, som udfærdiges
derom, kaldes Slutseddel og har efter flere
Landes Lovgivning en særegen Beviskraft.
Mähren, Markgrevskab i den cisleithanste
Del af det østerrigske Keiserdømme, grændser i
Nord til det preussiske Grevskab Glatz og til
østerrigsk Schlesien, i Øst til Ungarn, i Syd til
Nedreøsterrige og i Vest til Bøhmen, er 393
Kv.mil stort og har ca. 2,100,000 Indb. Landet
er opfyldt af Forgreninger af Grændsebjergene
Sudeterne, de Mähriske Bjerge og Karpaterne; i
det sydlige findes nogle Slettepartier.
Hovedfloden er March; større Indsjøer findes ikke. I
Dalene og de mere flade Strækninger er Jorden
særdeles frugtbar; Agerdyrkningen staar paa et
meget høit Trin, og over 51 pCt. af hele Landets
Fladeindhold er Ager eller Vinbjerge. Ogsaa
Fædriften, især Faareavlen, er af stor Vigtighed.
Skovene indtager 26 pCt. af Landets Areal og
leverer megen Trelast. Befolkningen tilhører for
det meste den mähriske Stamme, som er nær
beslægtet med Czecherne i Bøhmen; over 95 pCt.
af dem bekjender sig til den romersk-katholske Kirke.
De driver megen Industri, især i Uldvarer,
men ogsaa i andre vævede Sager m. m.
Handelen er særdeles livlig og understøttes af gode
Veie og Jernbaner. Undervisningsvæsenet er
velordnet; af høiere Læreanstalter findes bl. a. to
theologiske Skoler, en kirurgisk og en teknisk
Læreanstalt, en Forstskole o. s. v. Ifølge
Forfatningen af 1861 har Markgrevskabet en Landdag,
bestaaende af 100 Medlemmer, som i Landets
Anliggender har den lovgivende Myndighed, og som
vælges ved direkte Valg (undtagen de 31
Medlemmer fra Landskommunerne). Den mähriske
Landdag sender 22 Medlemmer til det østerrigske
Rigsraads Deputeretkammer. I Spidsen for
Forvaltningen staar en Statholder. Retspleien
udøves af 6 Underretter og en Landsoverret
i Brünn; øverste Instans er den østerrigske
Høiesteret i Wien. Hovedstaden er Brünn (s. d.) —
Mähren beboedes i den ældste bekjendte Tid af
Markomanner og Qvader. Da disse 407 e. Kr.
fulgte med Vandalerne til Spanien, besattes
Landet af Rugierne, derpaa af Herulerne og 548 af
Longobarderne. Endelig blev det befolket af en
slavisk Koloni, som kaldte sig Moraver; da
Avarernes Rige forfaldt, udbredte Moraverne sin
Magt og grundede et Kongerige Stormähren,
som havde meget større Udstrækning end det
nuværende Mähren. Karl den store overvandt dem
og tvang deres Konge Samoslav til at lade sig
døbe; men først senere blev Kristendommen videre
udbredt blandt dem ved Cyrill og Methodius.
908 opløstes det mähriske Rige og deltes mellem
de omliggende Stater; 1029 kom det nuværende
Mähren under Bøhmen og 1197 blev det
Markgrevskab. Efter Kong Ludvig den andens Død
1526 kom Mähren sammen med Bøhmen til
Østerrige, hvis Skjebne det senere har delt.
Efter Tabet af den største Del af Schlesien blev
Resten af denne Provins forenet med Mähren,
men skiltes 1849 atter derfra.
Mähriske Brødre, se Bøhmiske og Mähriske
Brødre.
Mälaren, paa Gammelsvensk Lögrin, en af
Sveriges store Indsjøer, mellem Upland,
Vestmanland og Södermanland, er ca. 17⅓ geogr.
Mil lang fra Vest mod Øst og indtil 6 Mil bred;
dens Fladeindhold er 21 Kv.mil, fraregnet de
overordentlig talrige Øer (ca. 1300). Ved
Stockholm staar Mälaren, hvis Høide over Havet kun
er ca. 70 Centimeter, gjennnem Norrstrøm og
Söderstrøm i Forbindelse med Østersjøen; en
anden Forbindelsesvei er Söderteljekanalen.
Gjennem Hjelmarekanalen staar den i Forbindelse med
Hjelmaren. Mälarens Betydning for Skibsfarten
er derfor særdeles stor. Af de Elve, som falder i
den, kan nevnes Fyriså, Sagå, Kolbäckså,
Arbogaå og Estilstunaå. Mälarens Omegn og dens
Øer er berømte for sin sjeldne Naturskjønhed; en
Mængde Villaer og Slotte er derfor anlagte her.
Mænader eller Bakkhantinder kaldtes i
den græske Oldtid de Kvinder, som feirede
Bakkhosfesterne og derunder ved Nydelsen af Vin bragte
sig i en ophidset, rasende Tilstand.
Mæonien, gammelt Navn paa Lydien. —
Mæonide, Tilnavn for Homer, enten fordi han
antoges for at være født i Smyrna, eller fordi
hans Fader troedes at have hedt Mæon.
Mære (Mæren), Gaard i Sparbo Prestegjeld,
Nordre Trondhjems Amt, var i ældre Tider det
fornemste Offersted i Trøndelagen, og her stod
et anseligt Afgudstempel. Paa Mære tvang
Bønderne 951 Kong Haakon Adelstensfostre til at
spise Hestelever, hvilket den Tids Kristne ansaa
for en hedensk Vederstyggelighed, og til at drikke
af Offerbollerne uden at der var gjort Korsets
Tegn over dem. Under et andet Blotgilde 997
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
